Klage over tilstandsrapport vedrørende tagkonstruktion, fugt og ventilation i enfamiliehus

Ingen fejl vedrørende ventilation og fugt

Vedrørende ventilationen i tagkonstruktionen og fugt i væggene fandt skønsmanden ikke, at den bygningssagkyndige havde begået fejl. De kritisable forhold i tagkonstruktionen var skjult af loftet, og vurderingen af fugt i væggene var vanskeliggjort af store mængder indbo. Forekomsten af skimmel var desuden kun synlig efter tapetet blev fjernet.

Ingen fejl vedrørende tagrender og ventilation mellem rum

Det blev vurderet, at det ikke er den bygningssagkyndiges opgave at beregne kapaciteten af tagrender, og da der ikke var en entydig skade, blev der ikke fundet fejl. Klagepunktet om ventilation mellem badeværelse og soveværelse blev afvist, da der ikke var en forbindelse mellem aftrækskanalerne.

Brandtests afslører sårbarheder i hybride stål-træ-etagedæk

Et nyt studie viser, at ubeskyttet stål i hybride stål-træ-etagedæk er en varmeleder ved brand. Det kan give øget forkulning i samlingen mellem træ og stål. Intumescerende brandmaling kan dog forebygge skaden.

Sagens omstændigheder:

• Ejendommen er opført i 1997, og klageren overtog den 1. december 2010 på baggrund af en tilstandsrapport fra 2010.
• Tilstandsrapporten beskrev mindre afskalninger på tagstenene (K1) og revnedannelser i rygningskittet, men anførte, at der ikke var utætheder.
• I januar 2015 konstaterede klageren vandindtrængning, og en tømrer bemærkede mere omfattende skader på taget.
• En skønserklæring fra 2016 konkluderede, at den bygningssagkyndige burde have givet taget karakteren K3 i stedet for K1.
• Disciplinær- og Klagenævnet for Beskikkede Bygningssagkyndige afviste klagen over den bygningssagkyndige på grund af passivitet fra klagerens side.

Parternes påstande og argumenter:

• Klageren krævede, at selskabet anerkendte dækning for skaden på taget og dækkede udgifterne til klagen over den bygningssagkyndige.
• Klageren anførte, at forældelsesfristen først skulle regnes fra det tidspunkt, hvor han indså, at tilstandsrapporten var forkert, og at forældelsen var afbrudt ved selskabets anerkendelse af skaden samt ved indbringelsen for Disciplinær- og Klagenævnet.
• Selskabet afviste dækning med henvisning til, at forholdet var korrekt beskrevet i tilstandsrapporten, og at klagerens krav var forældet. Selskabet anførte, at klageren havde haft kendskab til problemerne siden overtagelsen af ejendommen i 2010.
• Selskabet henviste til, at klageren over for Disciplinær- og Klagenævnet havde tilkendegivet, at det havde regnet ind siden 2010, og at han havde konstateret skjolder på loftet.
• Selskabet gjorde gældende, at klageren ikke havde opfyldt sin tabsbegrænsningspligt ved først at anmelde forholdet 5 år efter overtagelsen.