Afslag på varemærkeregistrering af "Stork KVALITET" grundet efternavnebeskyttelse og manglende særpræg

Sagen omhandler to ansøgninger fra 1986 om registrering af varemærket "Stork KVALITET" som henholdsvis et ordmærke og et figurmærke. Ansøgningerne dækkede en bred vifte af fødevarer i klasse 29, 30 og 31, herunder kød, mejeriprodukter, mel og landbrugsprodukter. Patentdirektoratet afslog begge ansøgninger, hvilket førte til klagesagerne V 22/88 og V 23/88 ved Ankenævnet for Patenter og Varemærker.

Juridisk grundlag for Patentdirektoratets afvisning

Direktoratet baserede sit afslag på to væsentlige hindringer i varemærkelovgivningen. For det første blev det vurderet, at ordet "KVALITET" er en rent beskrivende angivelse af varernes egenskaber. I henhold til Varemærkeloven § 13 kan mærker, der udelukkende består af angivelser om varens art, mængde eller kvalitet, ikke registreres, da disse ord skal stå frit til rådighed for alle erhvervsdrivende. For det andet konstaterede direktoratet, at "Stork" er et efternavn i Danmark. Efter Varemærkeloven § 14 må et varemærke ikke uden tilladelse indeholde noget, der kan opfattes som en andens efternavn, medmindre det har en særpræget udformning, der gør, at det ikke fremstår som et navn.

Klagerens argumenter for særpræg og betydning

Klageren anførte over for Ankenævnet, at mærket samlet set besad det fornødne særpræg. De argumenterede for, at ordet "Stork" i denne sammenhæng primært ville blive opfattet som navnet på fuglen stork og ikke som et efternavn. Desuden mente klageren, at kombinationen af det korte navn og ordet "KVALITET" skabte en enhed, der var adskillelig fra andre mærker. For figurmærkets vedkommende blev det anført, at den grafiske opsætning i sig selv var tilstrækkelig særpræget til at opnå beskyttelse.

Ankenævnets vurdering af mærkebestanddele

Ankenævnet foretog en konkret vurdering af mærket og dets evne til at fungere som adskillelsesmiddel. Nævnet lagde vægt på, at fuglebetydningen af ordet "Stork" ikke var tilstrækkelig dominant til at ophæve indtrykket af et efternavn.

Nævnet konkluderede, at hverken ord- eller figurmærket indeholdt elementer, der kunne retfærdiggøre en registrering, da de væsentligste dele af mærket enten var beskrivende eller krævede samtykke fra bærere af navnet Stork.

Ankenævnet for Patenter og Varemærker stadfæstede Patentdirektoratets afgørelse om afslag på registrering. Nævnet fandt, at varemærket "Stork KVALITET" i sin helhed savnede det fornødne særpræg til at kunne registreres for de ansøgte vareklasser. Ankenævnet lagde i sin begrundelse vægt på, at ordet "KVALITET" er en generisk anprisning, som alle skal kunne bruge i erhvervsforhold. Da "Stork" samtidig er et efternavn, og der ikke var fremlagt samtykke eller påvist en grafisk udformning, der væsentligt ændrede mærkets karakter, kunne mærket ikke godkendes efter Varemærkeloven § 13 og Varemærkeloven § 14.