Frifindelse af ejendomsmægler i sag om fristforlængelse og vederlagskrav

Vurdering af vederlagskravet

Disciplinærnævnet fastslog, at det i henhold til Lov om omsætning af fast ejendom § 29 a, stk. 3 ikke kan tage stilling til størrelsen af vederlaget, eller om det skal nedsættes eller bortfalde. Nævnet kunne dog vurdere, om opkrævningen var i strid med formidlingsaftalen. Da aftalen var indgået med vederlag "efter regning", var det ikke i strid med aftalen eller loven, at ejendomsmægleren fremsendte en faktura for udført arbejde. At der efterfølgende blev sendt en reduceret faktura som et forligstilbud, blev ikke anset for at være i strid med god ejendomsmæglerskik.

Gældssanering og Tvist

• Efter handlen søgte Vidne 1 gældssanering, som blev opnået den 5. oktober 2005.
• Provenuet fra salget af caféen var på gældssaneringstidspunktet endnu ikke frigivet, og det indestående beløb hos advokaten blev en del af gældssaneringen.
• Det omstridte beløb blev hensat på en spærret konto, indtil uenigheden om beløbet var afklaret.
• SKAT havde foretaget udlæg i provenuet og havde 1. prioritet, men frafaldt senere sit krav på det modregnede beløb.

Advokatnævnets Afgørelse

• Advokatnævnet lagde til grund, at advokaten havde modregnet saldoen fra fakturaen til Person 1 i Vidne 1's indestående.
• Nævnet fandt modregningen uberettiget, da advokaten ikke havde godtgjort, at Vidne 1 hæftede solidarisk for Person 1's betaling.
• Ved at udstede fakturaen alene til Person 1 havde advokaten tilkendegivet, at Vidne 1 ikke hæftede for saldoen.
• Seks medlemmer af Advokatnævnet fandt, at advokaten groft havde handlet i strid med god advokatskik, jf. Retsplejeloven § 126, stk. 1, og pålagde en bøde på 20.000 kr. til statskassen i medfør af Retsplejeloven § 147 c, stk. 1.

Advokatens Indbringelse for Retten

• Advokaten indbragte Advokatnævnets kendelse for retten den 18. december 2007.
• Advokaten påstod principalt ophævelse og frifindelse, subsidiært ophævelse og hjemvisning, og mere subsidiært ændring af kendelsen.
• Advokatnævnet påstod stadfæstelse af kendelsen.

Centrale Argumenter

• Advokaten argumenterede, at klagen var indgivet for sent, jf. Retsplejeloven § 147 b, stk. 2, da Vidne 1 burde have været bekendt med modregningen fra gældssaneringskendelsen.
• Advokaten anførte desuden, at modregningen ikke var i strid med god advokatskik, da beløbet ikke faldt ind under de typiske tilfælde, hvor modregning er forbudt (fejlagtig indbetaling, øremærkede beløb, betaling til kreditorer).
• Advokatnævnet fastholdt, at advokaten havde handlet groft i strid med god advokatskik, og at klagefristen ikke var overskredet, da den påståede krænkelse (modregningen) fortsat bestod ved klagens indgivelse.