Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Emner
Underemner
Eksterne links
Relaterede love
Sagen omhandler et kommanditselskabs momspligt ved at stille et leaset køretøj til rådighed for en kommanditist mod en reduktion i dennes løbende aconto andel af årets overskud. SKAT havde forhøjet selskabets momstilsvar med 49.890 kr. for perioden 1. august 2012 til 31. januar 2015.
Selskabet, et kommanditselskab registreret inden for bogføring og revision, indgik en erhvervsleasingkontrakt for en BMW, som blev stillet til rådighed for kommanditist A til både erhvervsmæssig og privat brug. Selskabet fratrak løbende en del af momsen på leasingydelsen. Kommanditist A's månedlige aconto arbejdsvederlag blev reduceret med et beløb svarende til selskabets faktiske udgifter til køretøjet, eksklusive den moms selskabet fratrak.
SKAT argumenterede for, at selskabet er en selvstændig juridisk person og dermed en afgiftspligtig person i henhold til Momsloven § 3. SKAT mente, at selskabets handling med at stille bilen til rådighed for kommanditist A mod vederlag (modregning i overskudsandel) udgjorde en momspligtig transaktion efter Momsloven § 4. Da der var tale om interesseforbundne parter, og vederlaget var lavere end indkøbsprisen, skulle momsgrundlaget fastsættes til normalværdien i henhold til Momsloven § 29. SKAT fandt desuden, at selskabet havde ret til fuldt momsfradrag for leasingydelsen, da bilen udelukkende blev anvendt til momspligtig videreudlejning.
Selskabet påstod, at der ikke var tale om økonomisk virksomhed, men alene en transaktion som led i overskudsdelingen. De anførte, at der ikke skete nogen fakturering eller pengebetaling, og at partnerskabet ikke er et selvstændigt skattesubjekt. Selskabet sammenlignede situationen med en arbejdsgivers fri befordring af medarbejdere, hvor lønnen nedsættes, og henviste til SKM2008.514.SR for at understøtte, at der ikke skete en momspligtig levering af en ydelse. Selskabet fastholdt, at partnerselskabet og kommanditist A i momsmæssig sammenhæng skulle anses som én og samme afgiftspligtige person, og at det begrænsede momsfradrag i henhold til Momsloven § 42, stk. 4 skulle udnyttes i partnerselskabet.
Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om forhøjelse af selskabets momstilsvar. Retten fandt, at selskabet er en afgiftspligtig person i henhold til Momsloven § 3, stk. 1, da det driver momspligtig revisionsvirksomhed.
Landsskatteretten fastslog, at den reduktion, der blev foretaget i kommanditist A's løbende andel af selskabets overskud, udgjorde et vederlag for selskabets levering af rådighed over det leasede køretøj. Dette betragtes som en momspligtig ydelse i henhold til . Retten afviste selskabets argument om, at kommanditisten og selskabet skulle betragtes som én afgiftspligtig person i momsmæssig henseende, da reduktionen kun skete i kommanditist A's del af overskuddet. Henvisningen til blev afvist, da en bil ikke kan sidestilles med en bredbånds- eller mobiltelefonordning.
For så vidt angår momsfradraget, fandt Landsskatteretten, at selskabet havde ret til fuldt fradrag for momsen på leasingydelsen. Selvom Momsloven § 42, stk. 1, nr. 6 generelt udelukker fradrag for personmotorkøretøjer, fandt retten, at Momsloven § 42, stk. 6 var anvendelig. Denne bestemmelse giver virksomheder, der udlejer motorkøretøjer, ret til fradrag for indkøb til disse formål, da der skal svares moms af omsætningen ved denne virksomhed. Da selskabet blev anset for at udleje køretøjet til kommanditist A, var det berettiget til fuldt fradrag.
Opgørelse af momstilsvar:
| Post | Beløb (kr.) | Bemærkninger |

Skattestyrelsen lancerer en kampagne for at hjælpe 470.000 virksomheder med at indberette korrekt moms og undgå typiske fradragsfejl.



Sagen omhandler en enkeltmandsvirksomheds ret til fradrag for købsmoms af udgifter til to leasede biler i perioden 1. juli 2016 til 31. december 2016. SKAT havde nægtet fradraget på 17.328 kr., idet de anså bilerne for at være leaset af virksomhedsindehaveren i privat regi frem for igennem virksomheden.
Virksomheden, der er registreret som konsulentbistand vedrørende informationsteknologi, havde bogført udgifter og momsfradrag for leasing af en Mercedes-Benz og en Renault Captur. Det fremgik af leasingaftalerne, at de var indgået mellem leasingselskabet og virksomhedsindehaveren personligt (med CPR-nr.), og ordet ”privat” var anført på begge kontrakter. Aftalerne var desuden ikke oprettet som erhvervsaftaler i Motorregisteret, og fakturaerne var udstedt til virksomhedsindehaveren.
Oversigt over de gældende skattesatser og beløbsgrænser i selskabsskatteloven for 2025 og 2026.
Satser i lov om fusion, spaltning og tilførsel af aktiver m.v. (fusionsskatteloven)
Virksomhedens repræsentant argumenterede for, at det ikke havde betydning for momsfradragsretten, at leasingkontrakterne var indgået i virksomhedsindehaverens private navn. Han henviste til, at der i en enkeltmandsvirksomhed er sammenfald mellem personen og virksomheden, og at det afgørende er, om udgiften er fradragsberettiget, ikke om købet er foretaget i privat eller firmanavn. Repræsentanten anførte, at bilerne forventedes at blive brugt 50-70 % erhvervsmæssigt, og at virksomhedsindehaveren var blevet beskattet af fri bil. Han henviste desuden til Den Juridiske Vejledning og til SKM2021.559.SR, som ifølge ham understøttede, at momsfradrag kunne godkendes, selvom udgiften ikke var afholdt direkte af virksomheden.
SKAT fastholdt sin afgørelse og begrundede den med, at der kun kan opnås fradrag for udgifter, der kan henføres til virksomhedens momspligtige leverancer, jf. Momsloven § 37, stk. 1. SKAT påpegede, at virksomhedens navn og CVR-nr. hverken fremgik af leasingaftalerne eller fakturaerne, og at aftalerne ikke var oprettet som erhvervsaftaler i Motorregisteret. Leasingselskabet havde desuden bekræftet, at aftalerne var indgået i privat regi. SKAT henviste til, at det er en grundlæggende betingelse for momsfradragsret, at udgiften er afholdt af en momspligtig person, der har optrådt i denne egenskab ved købet, og at fakturaen skal være udstedt til virksomheden, jf. Momsbekendtgørelsen § 58, stk. 1, nr. 4. SKAT anførte endvidere, at ordlyden af Momsloven § 42, stk. 4 klart angiver, at det er ”Virksomheder, der lejer…”. Endelig henviste SKAT til EU-domstolens sag C-230/94, Renate Enkler, om skærpet bevisbyrde for aktiver med privat anvendelse.

Sagen omhandlede et selskabs leverancer af materialer, maskiner og arbejdskraft til hovedaktionæren i forbindelse med op...
Læs mere
Serebryannay vek EOOD, et bulgarsk selskab, indgik aftaler med en fysisk person, Bodzuliak, om brugsret til lejligheder ...
Læs mere