Indeholdelsespligt og momsfradrag i byggesag: Ansættelsesforhold kontra entrepriseforhold

SKATs begrundelse

SKAT begrundede sin afgørelse med, at arbejdet udført af [person1] og [person2] udgjorde en integreret del af [virksomhed1]s kerneområder. Vederlaget dækkede udelukkende arbejdskraften og var baseret på en fast timesats. SKAT vurderede, at instruktionsbeføjelsen og ansvaret for arbejdets udførelse lå hos [virksomhed1]. Da arbejderne kun havde arbejdet for [virksomhed1] i Danmark og ikke for egen regning og risiko, blev forholdet anset for et lønmodtagerforhold. Dette medførte indeholdelsespligt for A-skat og AM-bidrag, jf. Kildeskatteloven § 43, stk. 1 og Arbejdsmarkedsbidragsloven § 7. [virksomhed1] hæftede for den manglende indeholdelse, jf. Kildeskatteloven § 69, stk. 1 og Arbejdsmarkedsbidragsloven § 7.

Vedrørende moms anførte SKAT, at udenlandske virksomheder, der udelukkende sælger til danske virksomheder uden fast driftssted i Danmark, er undtaget fra momsregistreringspligt, jf. Momsloven § 47, stk. 2. Da [person1] og [person2] blev anset for lønmodtagere, havde de fejlagtigt opkrævet moms på fakturaerne til [virksomhed1], og [virksomhed1] havde derfor ikke fradrag for disse momsbeløb, jf. Momsloven § 56, stk. 3.

Klagerens anbringender

[virksomhed1] bestred SKATs afgørelse og fastholdt, at [person1] og [person2] var selvstændige underentreprenører. De henviste til, at arbejderne var registreret i CVR- og RUT-registrene som selvstændige, selv tilrettelagde deres arbejde, ikke var underlagt ordre eller ledelse, og havde ret til at udføre arbejde for andre. Desuden bar de selv risikoen for driften af deres virksomheder, stod for egen bogføring og momsindberetning, samt forplejning og husleje i Danmark. På denne baggrund mente [virksomhed1], at der ikke var grundlag for indeholdelsespligt af A-skat og AM-bidrag, ligesom de skulle have ret til momsfradrag.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse. Retten fandt, at [virksomhed1] ved [person3] måtte anses for arbejdsgiver for [person1] og [person2].

Afgørelsen blev begrundet med følgende forhold:

• Der var ikke indgået entreprisekontrakter mellem de udenlandske arbejdere og [virksomhed1].
• [person1] og [person2] havde over for SKAT oplyst, at de arbejdede for [virksomhed1], at [virksomhed1] førte dagligt tilsyn med arbejdet, og at de modtog en timeløn på 90 kr.
• [virksomhed1] stillede arbejdsredskaber til rådighed for arbejderne.

På baggrund af disse oplysninger fastslog Landsskatteretten, at der forelå et ansættelsesforhold og ikke et entrepriseforhold. Dette medførte, at [virksomhed1] var indeholdelsespligtig af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i forbindelse med udbetalingen af løn til arbejderne, jf. Kildeskatteloven § 2, stk. 1, Kildeskatteloven § 43, stk. 1 og Kildeskatteloven § 46, stk. 1.

Landsskatteretten fandt desuden, at der ikke forelå en sådan uklarhed om klagerens indeholdelsespligt, at han kunne fritages for hæftelsesansvar for den manglende indeholdelse af arbejdsmarkedsbidrag og A-skat. [virksomhed1] ved [person3] hæftede derfor for arbejdsmarkedsbidrag og A-skat, jf. Arbejdsmarkedsbidragsloven § 7 og Kildeskatteloven § 69.

For så vidt angår efterregulering af moms, stadfæstede Landsskatteretten, at [virksomhed1] ikke havde fradrag for moms. Dette skyldtes, at forholdet mellem [person1] og [person2] og [virksomhed1] blev anset for et lønmodtagerforhold, hvorfor den opkrævede moms på fakturaerne var fejlagtig, jf. Momsloven § 56, stk. 3.

Skatteministeriet taber sag om begrænset skattepligt

En skibsreder og hans rederi har fået medhold i en sag mod Skatteministeriet om hæftelse for A-skat for serbiske besætningsmedlemmer.

SKAT vurderede, at der var tale om arbejdsudleje og lønmodtagerforhold baseret på en "substance over form"-vurdering, hvor den danske virksomhed reelt blev anset for arbejdsgiveren. SKATs begrundelse inkluderede følgende punkter:

• Arbejdet udgjorde en integreret del af selskabets kerneydelser (taglæggervirksomhed).
• Selskabet afholdt udgifter til materialer, stillede materiel, redskaber og værktøj til rådighed, og mandskabet benyttede selskabets biler.
• De udenlandske virksomheder bar ikke reelt ansvaret og den økonomiske risiko, da kontrakterne ikke indeholdt bestemmelser om dagbøder ved forsinkelse, erstatningsansvar ved fejl og mangler eller sikkerhedsstillelse.
• Opgaverne var ikke tilstrækkeligt udskilt fra selskabet.
• Der manglede kontrakter med alle udenlandske arbejdere/virksomheder.
• Selskabet stod for instruktion i forbindelse med opgavernes udførelse, da arbejdsbeskrivelserne var meget detaljerede.
• De udenlandske virksomheder/arbejdere leverede primært arbejdskraft og udførte ikke kun enkeltstående opgaver.

SKAT opgjorde de manglende beløb som følger:

SKAT henviste til Kildeskatteloven § 69, stk. 1 og Arbejdsmarkedsbidragsloven § 7 vedrørende selskabets hæftelse for de manglende indeholdte skatter.

Selskabets opfattelse

Selskabet nedlagde påstand om nedsættelse af alle de af SKAT opgjorte beløb. Selskabet fastholdt, at der var indgået entreprisekontrakter med udenlandske (polske) arbejdsgivere, som opfyldte betingelserne for selvstændig virksomhed. Selskabet mente derfor, at det ikke skulle ansættes for arbejdsudlejeskatter, A-skatter og arbejdsmarkedsbidrag, og at momstilsvaret var korrekt opgjort i henhold til momsloven.

Selskabet argumenterede for, at de polske arbejdsgivere udførte arbejdet uden anden instruktion end den, der fulgte af kontrakterne, og at forpligtelserne var begrænset til de enkelte ordreforhold. De polske arbejdsgivere var ikke begrænset i at udføre arbejde for andre, kunne frit ansætte personale og blev betalt efter regning, først fuldt ud når arbejdet var udført og eventuelle mangler udbedret. Selskabet henviste til, at de polske arbejdsgivere skulle anses for underentreprenører og ikke var omfattet af reglerne om arbejdsudleje og indeholdelse af 30 % skat, jf. Kildeskatteloven § 2, stk. 1, nr. 3 og Kildeskatteloven § 48b. Der var således ikke tale om A-indkomst i henhold til Kildeskatteloven § 43, stk. 1, og selskabet var ikke pligtigt at indeholde A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i henhold til Kildeskatteloven § 46 og Kildeskatteloven § 49a, stk. 2, nr. 8.