Betydelig bod til planteskole for omgåelse af overenskomst via falske entrepriseaftaler og arbejdsudleje

Parternes påstande

Fagbevægelsens Hovedorganisation for Fagligt Fælles Forbund (3F) påstod:

• Hovedpåstand: X, Y og Z skal solidarisk betale en bod på 7.500.000 kr. (for omgåelse og overenskomstbrud).
• Subsidiært 1: X skal betale en bod på 7.000.000 kr. (hvis arbejdsudleje, men ingen identitet/samarbejde).
• Subsidiært 2: Z og Y skal betale en bod på 7.500.000 kr. (hvis arbejdsretlig identitet, men ikke arbejdsudleje).

X ApS, Y ApS og GLS-A for Z ApS påstod:

• Frifindelse for alle bodskrav.
• Y ApS påstod desuden sagsomkostninger erstattet af klager.

Hovedargumenter

3F argumenterede:

• At entrepriseaftalerne var konstruerede (fingerede) for at omgå overenskomsten, idet arbejderne udførte almindeligt planteskolearbejde under X's daglige ledelse og instruktion (reelt arbejdsudleje).
• Entrepriseselskaberne (Æ, Ø, Å) bar ikke den reelle risiko, og X stod for tilrettelæggelsen.
• Der var arbejdsretlig identitet mellem Z og Y pga. fælles ejer (B), samme adresse, fælles administration og markedsføring under "ZZ-gruppen", hvilket burde udstrække Z's overenskomst til Y's ansatte.

Indklagede (X, Y, Z) argumenterede:

• At de skriftlige entrepriseaftaler var reelle, indgået mellem uafhængige parter med faste priser og klar ansvarsfordeling, hvor entreprenøren bar risikoen og ledede egne medarbejdere.
• At der ikke var arbejdsretlig identitet mellem Y og Z. Selskaberne var stiftet med forskellige forretningsmål, og Z havde øget sin aktivitet efter Y's stiftelse, uden overførsel af medarbejdere eller kunder.
• X handlede ud fra reelle forretningsmæssige overvejelser og frygt for konflikt, da de skiftede entreprenører. X har ikke samarbejdet om at omgå overenskomsten.

Arbejdsretten fandt, at X ApS havde begået overenskomstbrud og skulle betale en bod til 3F.

Rettens begrundelse

Entreprise vs. Arbejdsudleje: Retten lagde vægt på, at selvom de formelle entrepriseaftaler mellem X og Æ, Ø, og Å havde et korrekt juridisk indhold (faste priser, ansvarsfordeling, regler om misligholdelse), modsagde de faktiske forhold kontrakternes udgangspunkt.

Forklaringerne fra de fire vidner, som har haft ansættelseskontrakt med Y og i 2019 har arbejdet på X, støtter, at medarbejderne... i praksis – uanset hvad der var bestemt i de fremlagte entrepriseaftaler – har arbejdet under planteskolens daglige ledelse og instruktion på linje med planteskolens egne medarbejdere eller i hvert fald i en sådan væsentlig udstrækning, som taler for, at der reelt har været tale om arbejdsudleje (vikararbejde).

Arbejdet var af almindelig planteskolekarakter, og vidnerne forklarede, at de fik daglig instruktion af X’s fastansatte personale, mens ledere fra entrepriseselskaberne var næsten fraværende. Retten konkluderede, at sæsonarbejderne reelt var arbejdsudlejet til X ApS og derfor var berettiget til løn- og arbejdsvilkår i henhold til X’s gældende overenskomst (2013-2015).

Arbejdsretlig identitet mellem Y og Z: Retten fandt ikke grundlag for at fastslå arbejdsretlig identitet mellem Y og Z. Selvom de havde fælles ejer og adresse, var Z stiftet 10 år før Y, der skete ingen overførsel af medarbejdere eller aktiviteter ved Y’s stiftelse, og de to selskaber havde forskellige arbejdsområder og kundekredse. Stiftelsen af Y blev anset for at være begrundet i sædvanlige drifts- og forretningsmæssige overvejelser.

Samarbejde om omgåelse: Retten fandt heller ikke grundlag for at fastslå, at X, Y og Z havde samarbejdet med det formål at omgå overenskomstmæssige forpligtelser.

Udmåling af bod: Da X havde begået overenskomstbrud ved ikke at sikre overenskomstmæssig aflønning til de arbejdsudlejede medarbejdere, skulle der betales bod. På grund af usikkerheden i 3F's beregningsgrundlag (f.eks. antallet af medarbejdere og ansættelsesperioder), fastsattes boden skønsmæssigt.

Konklusion:

• X ApS skal betale en bod på 3.000.000 kr. til Fagligt Fælles Forbund.
• Y ApS og Z ApS blev frifundet for bodspåstanden.
• 3F (Fagligt Fælles Forbund) skal betale 75.000 kr. i sagsomkostninger til Y ApS, da der ikke var et overenskomstforhold mellem parterne, og Y blev frifundet.

SKATs vurdering

SKAT vurderede, at der var tale om arbejdsudleje. Begrundelsen var, at:

• Ydelserne primært bestod af arbejdskraft og var en integreret og tilbagevendende del af planteskolens kerneforretning.
• Planteskolen bar den væsentligste risiko for produktionen som helhed.
• Ansvarsbestemmelserne i kontrakten blev anset for at have underordnet betydning og mindede om vilkår for akkordarbejde.
• Arbejdet blev udført på planteskolens ejendom, og planteskolen stillede det primære materiale (træerne) til rådighed.

Selskabets argumenter

Selskabet argumenterede for, at der var tale om en entreprisekontrakt, da opgaven var tilstrækkeligt udskilt til en selvstændig erhvervsvirksomhed. De centrale argumenter var:

• Mangel på instruktionsbeføjelse: Planteskolen havde ikke den nødvendige specialistviden til at instruere okulatørerne.
• Risiko og ansvar: Den udenlandske virksomhed bar den fulde risiko og det økonomiske ansvar for den specifikke opgaves korrekte udførelse, hvilket var sikret gennem kontraktens erstatnings- og bodsbestemmelser.
• Selvstændighed: Tjenesteudbyderen medbragte egne redskaber, bestemte selv antallet af medarbejdere og udførte lignende opgaver for mange andre kunder i Europa.

Selskabet anførte, at SKATs vurdering var i strid med OECD's modeloverenskomst og det tilhørende styresignal (SKM2014.478.SKAT), som kræver en konkret afvejning af en række objektive kriterier, hvor især instruktionsbeføjelse og risiko er afgørende.