Kontrakt om specialiseret pode-arbejde anset for entreprise og ikke arbejdsudleje

Sagen omhandlede en anmodning om bindende svar på, hvorvidt en kontrakt mellem en dansk planteskole og en udenlandsk tjenesteudbyder om specialiseret okulation (podning) af frugttræer skulle klassificeres som arbejdsudleje.

Planteskolen havde i over 30 år outsourcet opgaven med okulation, da der ikke fandtes uddannede specialister i Danmark. Den pågældende kontrakt specificerede, at den udenlandske virksomhed skulle udføre podning, opbinding og voksning af ca. 17.000 frugttræer til en fast pris pr. træ. Kontrakten placerede ansvaret for arbejdets korrekte udførelse, tilrettelæggelse og medbringelse af specialværktøj hos den udenlandske tjenesteudbyder. Der var desuden indføjet bestemmelser om erstatningsansvar og fradrag i vederlaget ved fejl eller mangler.

SKATs vurdering

SKAT vurderede, at der var tale om arbejdsudleje. Begrundelsen var, at:

• Ydelserne primært bestod af arbejdskraft og var en integreret og tilbagevendende del af planteskolens kerneforretning.
• Planteskolen bar den væsentligste risiko for produktionen som helhed.
• Ansvarsbestemmelserne i kontrakten blev anset for at have underordnet betydning og mindede om vilkår for akkordarbejde.
• Arbejdet blev udført på planteskolens ejendom, og planteskolen stillede det primære materiale (træerne) til rådighed.

Selskabets argumenter

Selskabet argumenterede for, at der var tale om en entreprisekontrakt, da opgaven var tilstrækkeligt udskilt til en selvstændig erhvervsvirksomhed. De centrale argumenter var:

• Mangel på instruktionsbeføjelse: Planteskolen havde ikke den nødvendige specialistviden til at instruere okulatørerne.
• Risiko og ansvar: Den udenlandske virksomhed bar den fulde risiko og det økonomiske ansvar for den specifikke opgaves korrekte udførelse, hvilket var sikret gennem kontraktens erstatnings- og bodsbestemmelser.
• Selvstændighed: Tjenesteudbyderen medbragte egne redskaber, bestemte selv antallet af medarbejdere og udførte lignende opgaver for mange andre kunder i Europa.

Selskabet anførte, at SKATs vurdering var i strid med OECD's modeloverenskomst og det tilhørende styresignal (SKM2014.478.SKAT), som kræver en konkret afvejning af en række objektive kriterier, hvor især instruktionsbeføjelse og risiko er afgørende.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten fandt, at pligten til at svare indkomstskat ved arbejdsudleje er reguleret i Kildeskatteloven § 2, stk. 1, nr. 3. Ifølge denne bestemmelse er det en forudsætning, at arbejdet udgør en integreret del af den danske virksomheds forretning, og at den danske virksomhed reelt kan anses som arbejdsgiver. Vurderingen afhænger af, om den danske eller udenlandske virksomhed bærer ansvaret og den økonomiske risiko for arbejdet.

Retten henviste til en række supplerende kriterier fra forarbejderne til lovændringen i 2012 og kommentarerne til OECD's modeloverenskomst, herunder:

• Hvem der har instruktionsbeføjelsen.
• Hvem der kontrollerer og har ansvaret for arbejdsstedet.
• Hvem der stiller arbejdsredskaber til rådighed.
• Hvem der bærer ansvaret og den økonomiske risiko.

Landsskatteretten var uenig i sin afgørelse:

• Ét retsmedlem (retsformanden) fandt, at der var tale om arbejdsudleje. Dette medlem lagde vægt på, at arbejdsydelsen var en integreret og nødvendig del af planteskolens produktion. Desuden blev det fremhævet, at de samme okulatører kom hvert år og dermed havde en fast tilknytning til planteskolen, hvilket reelt mindede om et lønarbejdsforhold.
• To retsmedlemmer var enige med selskabets repræsentant i, at der var tale om en entreprisekontrakt og ikke arbejdsudleje.

Efter stemmeflertallet blev SKATs afgørelse ændret. Landsskatteretten besvarede derfor det stillede spørgsmål med et "Ja", hvilket bekræfter, at den fremlagte kontrakt ikke er en kontrakt om arbejdsudleje.