Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Rudersdal Kommune traf afgørelse om delvist afslag på aktindsigt i fire sager (sagsnr. 436034, 454275, 461258 og 475730) vedrørende forespørgsel og afslag på udstykning af et dobbelthus. Klageren, som var part i sagen, anmodede om fuld aktindsigt i samtlige dokumenter.
Kommunen gav delvist afslag på aktindsigt vedrørende fire dokumenter i sag 475730. Kommunen begrundede afslaget med, at dokumenterne var interne arbejdsdokumenter udarbejdet til internt brug, hvilket gav grundlag for undtagelse i henhold til Bekendtgørelse om aktindsigt i miljøoplysninger § 2, stk. 1, jf. Forvaltningsloven § 12, stk. 1.
Kommunen foretog den krævede konkrete afvejning af interesser efter Bekendtgørelse om aktindsigt i miljøoplysninger § 2, stk. 3. Kommunen lagde vægt på, at dokumenterne indeholdt foreløbige overvejelser, og konkluderede, at hensynet til beskyttelse af den interne beslutningsproces vejede tungere end interessen i aktindsigt. Afslag blev også givet efter meroffentlighedsprincippet i Forvaltningsloven § 10.
Planklagenævnet behandlede klagen i henhold til Bekendtgørelse om aktindsigt i miljøoplysninger § 4, stk. 6. Nævnet måtte først fastslå sin kompetence baseret på sagernes karakter:
Nævnet fastslog desuden, at da sagerne om udstykning udgjorde foranstaltninger, der kunne påvirke miljøelementer (landskaber og jord), skulle anmodningen primært behandles efter Bekendtgørelse om aktindsigt i miljøoplysninger § 3.
Planklagenævnet kunne ikke give klageren medhold og stadfæstede dermed Rudersdal Kommunes afgørelse om delvist afslag på aktindsigt.
Nævnet foretog en gennemgang af de fire undtagne dokumenter, som bestod af interne e-mailkorrespondancer mellem kommunale medarbejdere. Nævnet fandt, at korrespondancerne var interne dokumenter, der som udgangspunkt var undtaget fra partsaktindsigt efter . Nævnet bemærkede, at formålet med undtagelsesbestemmelsen er at beskytte myndighedernes interne beslutningsproces.
Nævnet vurderede, at der ikke fandtes oplysninger i de undtagne dokumenter, som var af en sådan karakter, at de udløste ekstraheringspligten, hvorved faktiske oplysninger af væsentlig betydning skal meddeles, selvom de indgår i interne dokumenter, jf. Forvaltningsloven § 12, stk. 2.
Planklagenævnet foretog den konkrete afvejning af interesser, som kræves i sager om aktindsigt i miljøoplysninger. Selvom undtagelsesbestemmelsen skal anvendes restriktivt, fandt Nævnet ikke grundlag for at udlevere oplysningerne:
Det er nævnets opfattelse, at klagerens interesse i kommunens vurderinger og overvejelser om sagens håndtering, er af mindre betydning sammenlignet med kommunens konkrete interesse i, at oplysningerne ikke udleveres. Dette er navnlig begrundet i hensynet til beskyttelsen af kommunens interne beslutnings- og arbejdsproces og mulighed for at foretage drøftelser i forbindelse med sagsbehandlingen uden at risikere, at disse overvejelser efterfølgende udleveres.
Da hverken den konkrete afvejning efter Bekendtgørelse om aktindsigt i miljøoplysninger § 2, stk. 3 eller meroffentlighedsprincippet, jf. Forvaltningsloven § 10, stk. 1, førte til udlevering af dokumenterne, blev kommunens afgørelse opretholdt.

Akademiraadet efterlyser et regionalt helhedssyn i kommuneplanerne for at løse fælles klimaudfordringer og undgå ressourcespild.



Sagen omhandler en klage over Randers Kommunes afgørelse om aktindsigt i dokumenter vedrørende en sag om udstykning af tre grunde på ejendommen Gl. Landevej i Randers SØ. Klagerne, en række beboere i området, anmodede den 17. marts 2021 om aktindsigt i kommunens behandling af en omgørelse af Planklagenævnets afgørelse af 7. april 2020 samt kommunens egen afgørelse af 30. oktober 2020 vedrørende samme udstykning.
Randers Kommune gav den 24. marts 2021 delvis afslag på aktindsigt. Kommunen undtog en intern e-mailkorrespondance med henvisning til Offentlighedsloven § 23, stk. 1, idet de anførte, at der var tale om et internt arbejdsdokument uden oplysninger om sagens faktiske grundlag eller faglige vurderinger, som omfattet af Offentlighedsloven §§ 28-29. Kommunen overvejede desuden meroffentlighed efter , men fandt ikke grundlag herfor, da hensynet til forvaltningens interne drøftelser vejede tungere end klagernes interesse.
NEKST-arbejdsgruppen lancere fem forslag til hurtigere klagebehandling og kampagnen ‑Mytedræberne‑ for at fremme vedvarende energi på land.
Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) og ministeriet har fastlagt de faglige og økonomiske rammer for det kommende år.
Afgørelsen blev påklaget til Planklagenævnet den 8. september 2021. Klagerne anførte, at ikke alt relevant materiale var blevet udleveret.
Randers Kommune fastholdt sin afgørelse den 22. september 2021. Kommunen erkendte dog, at de ikke havde henvist til Miljøoplysningsloven i den oprindelige afgørelse, men vurderede, at en konkret afvejning efter Miljøoplysningsloven § 2, stk. 3 var foretaget i forbindelse med overvejelserne om meroffentlighed. Kommunen oplyste desuden, at alle ønskede dokumenter fra perioden efter den 7. april 2020 var udleveret, bortset fra det undtagne interne dokument.
Planklagenævnet fastslog sin kompetence til at behandle klagen, da nævnet er klageinstans for kommunale afgørelser efter Planloven § 58, herunder dispensationer fra lokalplaner. Nævnet vurderede, at aktindsigtsanmodningen skulle behandles efter Miljøoplysningsloven, da oplysningerne om dispensation til udstykning af en ejendom udgør miljøoplysninger i lovens forstand, jf. Miljøoplysningsloven § 3. Dette skyldes, at en sådan dispensation kan påvirke miljøelementer som jord og landskaber. Nævnet bemærkede, at kommunen havde behandlet sagen efter Offentlighedsloven, idet klagerne ikke blev anset for parter i sagen, jf. Forvaltningsloven § 9, stk. 1 og Offentlighedsloven § 7, stk. 1.

Klager anmodede den 19. april 2021 Vejle Kommune om aktindsigt i sager vedrørende terrænregulering omkring klagers ejend...
Læs mere
Energiklagenævnet modtog en klage fra Vattenfall A/S over Helsingør Kommunes delvise afslag på aktindsigt i dokumenter v...
Læs mere