Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Emner
Underemner
Eksterne links
Sagen omhandler et selskabs ret til skattemæssigt fradrag i indkomståret 2022 for udgifter, der stammede fra to tidligere Landsskatteretsafgørelser (LSR) dateret 7. december 2023. Disse tidligere sager vedrørte fiktive underleverandørfakturaer i perioden 2018-2020, som blev omklassificeret til udbetaling af løn til uregistrerede ansatte.
Selskabet havde i sit regnskab for 2022 bogført og fratrukket to beløb:
Skattestyrelsen fastholdt, at ingen af de to poster var fradragsberettigede driftsomkostninger, jf. Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a:
Selskabet gjorde gældende, at da Skattestyrelsen og Landsskatteretten havde omkvalificeret fakturabeløbene (inkl. moms) til løn, måtte selskabet nødvendigvis have fradragsret for hele dette beløb, inklusive både den nægtede moms og den pålagte indeholdelsespligt. Selskabet argumenterede for, at nægtelse af fradrag for hæftelsen stred imod skatterettens systematik og ville resultere i et "dobbelt-ikke fradrag".
Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse om nægtelse af fradrag for de to udgiftsposter, men foretog en skærpelse af det beløb, der ikke kunne godkendes fradrag for, vedrørende hæftelsen.
Landsskatteretten fandt, at:
Selskabets udgifter til ikke godkendt fradrag for købsmoms (1.234.688 kr.) er ikke fradragsberettigede efter Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a. Nægtelsen af fradraget skyldes selskabets anvendelse af fiktive underleverandørkonstruktioner, hvilket ikke udgør et "særligt tilfælde", hvor momsloven forhindrer fradrag for en ellers fradragsberettiget udgift. Da den fulde udgift (fakturabeløb inkl. moms) allerede er omklassificeret og givet fradrag for som lønudgift i de relevante indkomstår (2018-2020), ville et fradrag for købsmomsen medføre et dobbeltfradrag for samme udgift.
Der er ikke hjemmel til at fradrage selskabets pålagte hæftelse for indeholdelsespligtig A-skat og AM-bidrag, jf. Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a. Hæftelsen vedrører de uregistrerede ansattes skatter (Kildeskatteloven § 46, stk. 1 og Arbejdsmarkedsbidragsloven § 7) og er således ikke anvendt til at erhverve, sikre eller vedligeholde selskabets skattepligtige indkomst. Et tab som følge af hæftelsen anses ikke for at være udslag af normal driftsrisiko, som kan fradrages som et driftstab.
Landsskatteretten bemærkede desuden, at selv hvis hæftelsen havde været fradragsberettiget, var periodiseringen til indkomståret 2022 forkert, da den endelige retlige forpligtelse først opstod med LSR's afgørelser i december 2023.
Landsskatteretten fandt, at Skattestyrelsen fejlagtigt havde undladt at medtage et indeholdelsespligtigt beløb på 72.995 kr. i opgørelsen over det nægtede fradrag for lønninger. Det totale beløb, som selskabet nægtes fradrag for, forhøjes derfor til i alt 3.557.460 kr. i indkomståret 2022. Dette svarer til en forhøjelse af det nægtede fradrag for lønudgifter til 2.322.772 kr. (2.249.777 kr. + 72.995 kr.).
| Klagepunkt | Skattestyrelsens afgørelse (Nægtet Fradrag) | Landsskatterettens Afgørelse (Nægtet Fradrag) |
|---|---|---|
| Nægtet fradrag for erstatninger (Moms) | 1.234.688 kr. | Stadfæstelse: 1.234.688 kr. |
| Nægtet fradrag for lønudgifter (Hæftelse) | 2.249.777 kr. | Forhøjes: 2.322.772 kr. |
| Samlet nægtet fradrag | 3.484.465 kr. | 3.557.460 kr. |

Skattestyrelsen lancerer en kampagne for at hjælpe 470.000 virksomheder med at indberette korrekt moms og undgå typiske fradragsfejl.



Sagen omhandler et selskab, [virksomhed1] ApS, der driver entreprenørvirksomhed, og hvis købsmoms for indkomstårene 2020-2022 blev nægtet fradrag af Skattestyrelsen. Skattestyrelsen havde konstateret, at betalinger til seks underleverandører, der samlet udgjorde 2.787.560 kr. ekskl. moms, var afholdt for at dække over løn til uregistrerede ansatte. Dette skyldtes en række uregelmæssigheder hos underleverandørerne, herunder manglende ansatte, manglende bogføring, uoverensstemmende bankkonti og direktører uden kendskab til det fakturerede arbejde. Som konsekvens heraf forhøjede Skattestyrelsen selskabets A-skat og AM-bidrag med 1.635.267 kr., men fastholdt selskabets skattepligtige indkomst uændret, da de nægtede fradrag for underleverandørudgifter blev modsvaret af de anerkendte lønudgifter.
Selskabet gjorde gældende, at den ej fradragsberettigede moms skulle anses som en yderligere driftsomkostning eller et tab på en fordring.
Oversigt over de gældende skattesatser og beløbsgrænser i selskabsskatteloven for 2025 og 2026.
Oversigt over de gældende satser og beløbsgrænser for 2025 og 2026 i ligningsloven.
Landsskatteretten havde i en relateret klagesag ([sag1]) ændret Skattestyrelsens afgørelse vedrørende selskabets indeholdelsespligtige A-skat og AM-bidrag. I den afgørelse blev fakturabeløbene inklusive moms anset for at være udgifter til løn til uregistreret arbejdskraft. Dette betød, at de samlede lønudgifter i selskabet blev opgjort til 928.125 kr. i 2020, 2.115.450 kr. i 2021 og 440.875 kr. i 2022. Landsskatteretten fastslog, at disse lønudgifter, efter indeholdelse af A-skat og AM-bidrag, udgør almindelige driftsomkostninger, der er afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde selskabets indkomst. De er derfor fradragsberettigede efter Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a. Som en direkte konsekvens af denne forhøjelse af A-skat og AM-bidrag godkendte Landsskatteretten et yderligere fradrag for lønudgifter for selskabet.

Sagen omhandler et selskabs ret til fradrag for udgifter til underleverandører, som Skattestyrelsen har omklassificeret ...
Læs mere
Sagen omhandlede et selskabs hæftelsesansvar for manglende indeholdelse af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag for indkomstår...
Læs mereLovforslag om styrket skattekontrol gennem sanktioner mod sort økonomi og stråmandskonstruktioner