Landsskatteretten nægter fradrag for pålagt hæftelse for A-skat/AM-bidrag og tidligere nægtet købsmoms som følge af fiktive underleverandørydelser

Sagen omhandler et selskabs ret til skattemæssigt fradrag i indkomståret 2022 for udgifter, der stammede fra to tidligere Landsskatteretsafgørelser (LSR) dateret 7. december 2023. Disse tidligere sager vedrørte fiktive underleverandørfakturaer i perioden 2018-2020, som blev omklassificeret til udbetaling af løn til uregistrerede ansatte.

Selskabet havde i sit regnskab for 2022 bogført og fratrukket to beløb:

1. Erstatninger (1.234.688 kr.): Dette beløb svarede til den købsmoms, selskabet tidligere var blevet nægtet fradrag for af Skattestyrelsen og som LSR havde stadfæstet.
2. Lønudgifter (i alt 2.466.607 kr.): Heraf stammede 2.249.777 kr. fra Skattestyrelsens oprindelige krav om hæftelse for manglende indeholdelse af A-skat og AM-bidrag.

Skattestyrelsens Argumenter

Skattestyrelsen fastholdt, at ingen af de to poster var fradragsberettigede driftsomkostninger, jf. Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a:

• Vedrørende Moms/Erstatninger: Købsmoms, der nægtes fradrag for grundet fiktive fakturaer og manglende dokumentation, anses ikke for at være en udgift afholdt til at erhverve, sikre eller vedligeholde indkomsten. Da Landsskatteretten i de tidligere sager havde fastslået, at hele fakturabeløbet (inkl. moms) skulle betragtes som en bruttolønudgift, og selskabet derved havde fået skattemæssigt fradrag for hele den underliggende udgift som løn i de relevante indkomstår, ville et fradrag for den nægtede moms medføre dobbeltfradrag.
• Vedrørende A-skat/AM-bidrag Hæftelse: Den pålagte hæftelse for medarbejdernes A-skat og AM-bidrag er en forpligtelse over for det offentlige, der ikke vedrører selskabets indkomsterhvervelse, og er derfor ikke en fradragsberettiget driftsomkostning. Tab som følge af hæftelse anses ikke for at være udslag af almindelig driftsrisiko.

Selskabets Argumenter

Selskabet gjorde gældende, at da Skattestyrelsen og Landsskatteretten havde omkvalificeret fakturabeløbene (inkl. moms) til løn, måtte selskabet nødvendigvis have fradragsret for hele dette beløb, inklusive både den nægtede moms og den pålagte indeholdelsespligt. Selskabet argumenterede for, at nægtelse af fradrag for hæftelsen stred imod skatterettens systematik og ville resultere i et "dobbelt-ikke fradrag".

Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse om nægtelse af fradrag for de to udgiftsposter, men foretog en skærpelse af det beløb, der ikke kunne godkendes fradrag for, vedrørende hæftelsen.