Indkomstforhøjelse annulleret: Landsskatteretten fandt opsparing sandsynliggjort trods lavt privatforbrug

Udover spillegevinsterne på 44.028 kr. skulle også en udbetalt restskat på 7.127 kr. (2008) og et ekstraordinært SP-bidrag på 4.353 kr. (2009) medregnes. Klagerens repræsentant fremlagde en revideret beregning, der viste en samlet nettoindkomst på 816.310 kr. for perioden 2009-april 2013. Efter fradrag af SKATs skønsmæssigt fastsatte faste udgifter på 325.000 kr. for perioden, udgjorde klagerens rådighedsbeløb 491.310 kr. for 52 måneder, svarende til 9.448 kr. om måneden. Dette beløb blev anset for mere end tilstrækkeligt til at muliggøre opsparingen, især i lyset af klagerens sygdomsbetingede lave forbrug.

Klageren dokumenterede desuden, at han i perioden efter SKATs afgørelse (fra juni 2015 til marts 2017) havde opsparet over 100.000 kr. på sin bankkonto, hvilket yderligere understøttede hans evne til at spare op. Han fremlagde også kontoudtog, der viste løbende kontante hævninger til bankboksen i årene 2007-2012, i alt 349.300 kr. Klageren havde en meget lav nettohusleje på ca. 1.100 kr. pr. måned på grund af boligsikring og ingen udgifter til vand. Han havde desuden fremlagt erklæringer fra personer i hans omgangskreds, der bekræftede hans beskedne levevis og modtagelse af aflagt tøj.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten bemærkede indledningsvis, at al indkomst som udgangspunkt er skattepligtig i henhold til Statsskatteloven § 4. Skatteydere har pligt til at selvangive deres indkomst og dokumentere deres indtægts- og formueforhold, jf. Skattekontrolloven § 1, Skattekontrolloven § 6 og Skattekontrolloven § 6b. En skønsmæssig forhøjelse af indkomsten forudsætter normalt, at regnskabet kan tilsidesættes, men indkomsten kan også forhøjes, hvis det selvangivne privatforbrug er usandsynligt lavt. Denne praksis er tiltrådt af Højesteret i dommene Ugeskrift for Retsvæsen 1967.635 og SKM2002.70.HR.

Landsskatteretten fandt, at klageren på retsmødet i tilstrækkeligt omfang havde sandsynliggjort, at han ud fra de midler, han havde til rådighed, og via sin beskedne levevis havde været i stand til at opspare de midler, der blev indsat på hans bankkonto i indkomståret 2013. Retten lagde vægt på klagerens detaljerede forklaringer om hans sygdomsforløb, der medførte et usædvanligt lavt privatforbrug, samt dokumentationen for tidligere kontante hævninger til bankboksen og hans evne til at spare op efter SKATs afgørelse.

På denne baggrund nedsatte Landsskatteretten den foretagne forhøjelse af klagerens personlige indkomst for indkomståret 2013 til 0 kr.

Opsparingen skulle hidrøre fra diverse erstatningsudbetalinger, både skattefri og skattepligtige, samt andre beskattede midler. Klageren fremlagde to ikke-underskrevne erklæringer fra svigermoderen, der bekræftede opsparingen og opbevaringen af pengene. Der blev også fremlagt kontoudtog, der viste indsætningen og hævningen af beløbet, samt dokumentation for erstatningsudbetalinger til både klageren (for uberettiget fængsling og tabt arbejdsfortjeneste) og hans ægtefælle (for et trafikuheld). En servicerådgiver fra banken bekræftede den kontante indsætning af 400.000 kr. og huskede, at svigermoderen kom fra bankboksområdet.

SKATs begrundelse for forhøjelsen

SKAT fandt det atypisk at foretage opsparing hos svigerforældrene, når klageren og ægtefællen havde egne bankkonti med et gennemsnitligt indestående på ca. 130.000 kr. Det blev også anset for usandsynligt, at et større beløb i længere tid blev opbevaret kontant i et pengeskab frem for på en rentebærende konto. SKAT påpegede desuden, at der kort efter en indsætning på svigerforældrenes konto i 2005 blev hævet et beløb til en bil, hvilket talte imod, at kontoen var en opsparingskonto for klageren. Manglende regnskab for opsparingen og manglende dokumentation for, at erstatningsbeløb var hævet kontant og opbevaret hos svigerforældrene, blev også fremhævet. Endelig mente SKAT, at klagerens og ægtefællens indtægtsforhold ikke levnede plads til yderligere kontant opsparing.