Skattepligt af indsætning på svigermors konto – manglende dokumentation for opsparings kilde

Sagen omhandlede, hvorvidt en indsætning på 400.000 kr. på klagerens svigermors bankkonto i 2008 skulle anses for skattepligtig indkomst for klageren. SKAT havde forhøjet klagerens ansættelse med dette beløb, da det ikke blev anset for at stamme fra beskattede midler.

Klageren, en lønmodtager, havde i 2008 og 2009 en A-indkomst på henholdsvis 288.935 kr. og 323.802 kr. SKAT konstaterede i 2012, at klagerens og hans ægtefælles privatforbrug for 2009 udgjorde -244.417 kr., mens det for 2008 var beregnet til 124.282 kr.

Klagerens forklaring og dokumentation

Klageren oplyste, at beløbet på 400.000 kr. stammede fra en opsparing foretaget af ham og hans ægtefælle i perioden 2000-2005 (senere udvidet til 2009 af repræsentanten). Opsparingen blev angiveligt opbevaret hos svigerforældrene, først i et pengeskab, derefter i en bankboks i 2007, og endelig indsat på svigermoderens konto i 2008. Beløbet blev hævet i 2009 i forbindelse med køb af en ejendom.

Opsparingen skulle hidrøre fra diverse erstatningsudbetalinger, både skattefri og skattepligtige, samt andre beskattede midler. Klageren fremlagde to ikke-underskrevne erklæringer fra svigermoderen, der bekræftede opsparingen og opbevaringen af pengene. Der blev også fremlagt kontoudtog, der viste indsætningen og hævningen af beløbet, samt dokumentation for erstatningsudbetalinger til både klageren (for uberettiget fængsling og tabt arbejdsfortjeneste) og hans ægtefælle (for et trafikuheld). En servicerådgiver fra banken bekræftede den kontante indsætning af 400.000 kr. og huskede, at svigermoderen kom fra bankboksområdet.

SKATs begrundelse for forhøjelsen

SKAT fandt det atypisk at foretage opsparing hos svigerforældrene, når klageren og ægtefællen havde egne bankkonti med et gennemsnitligt indestående på ca. 130.000 kr. Det blev også anset for usandsynligt, at et større beløb i længere tid blev opbevaret kontant i et pengeskab frem for på en rentebærende konto. SKAT påpegede desuden, at der kort efter en indsætning på svigerforældrenes konto i 2005 blev hævet et beløb til en bil, hvilket talte imod, at kontoen var en opsparingskonto for klageren. Manglende regnskab for opsparingen og manglende dokumentation for, at erstatningsbeløb var hævet kontant og opbevaret hos svigerforældrene, blev også fremhævet. Endelig mente SKAT, at klagerens og ægtefællens indtægtsforhold ikke levnede plads til yderligere kontant opsparing.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Landsskatteretten bemærkede, at al indkomst som udgangspunkt er skattepligtig i henhold til Statsskatteloven § 4. Skatteydere har pligt til at selvangive deres indkomst og dokumentere indtægts- og formueforhold, jf. Skattekontrolloven §§ 1, 6 og 6b. En skønsmæssig forhøjelse af indkomsten forudsætter normalt, at regnskabet kan tilsidesættes, men indkomsten kan også forhøjes, hvis det selvangivne privatforbrug er usandsynligt lavt. Denne praksis er tiltrådt af Højesteret i dommene Ugeskrift for Retsvæsen 1967.635 og SKM2002.70.HR.

Det var ubestridt, at den kontante indsætning på 400.000 kr. på svigermoderens bankkonto i 2008 tilhørte klageren og hans ægtefælle, og at beløbet først blev brugt i indkomståret 2009. Medregnet dette beløb kunne klagerens privatforbrug for 2008 og 2009 beregnes til henholdsvis 124.282 kr. og 155.583 kr.

To retsmedlemmer, herunder retsformanden, fandt det ikke sandsynliggjort, at beløbet på 400.000 kr. stammede fra beskattede midler. Der var derfor ikke grundlag for at ændre SKATs afgørelse.

Et retsmedlem fandt det derimod ikke tilstrækkeligt godtgjort, at de udbetalte beløb hidrørte fra indkomst erhvervet i 2008, blandt andet på baggrund af de udbetalte erstatninger i de tidligere år. Dette retsmedlem voterede for bortfald af forhøjelsen.

Landsskatteretten afsagde kendelse efter stemmeflertallet og stadfæstede dermed SKATs afgørelse.