Fortolkning af personalevedtægten: Krav om brug af faktisk revurdering frem for fast rentesats ved overførsel af pensionsrettigheder (Kommissionen mod Tuerck)

Sagen omhandler Europa-Kommissionens appel af en dom fra Retten, der annullerede Kommissionens afgørelse om godskrivning af pensionsgivende tjenesteår for Sabine Tuerck, en tjenestemand, der ønskede at overføre sine pensionsrettigheder erhvervet i den tyske pensionsordning (DRV) til EU's pensionsordning.

Overførslen af pensionskapitalen skete i henhold til artikel 11, stk. 2, i bilag VIII til vedtægten for tjenestemænd. Kerneproblemet i tvisten var, hvordan den revurdering (kapitalopskrivning) af rettighederne, der var opstået i den lange periode mellem ansøgningen (2010) og den faktiske overførsel (2015), skulle beregnes og fradrages i den overførte kapital.

Kommissionen anvendte en fast rentesats på 3,1% til at beregne fradraget for revurderingen, hvilket var fastsat i Kommissionens almindelige gennemførelsesbestemmelser (artikel 7, stk. 1). Dette resulterede i, at Tuerck fik godskrevet færre pensionsgivende tjenesteår end oprindeligt foreslået.

Hovedspørgsmålet for Domstolen

Hovedspørgsmålet i appelsagen var, om Retten begik en retlig fejl ved at fastslå, at Kommissionen kun måtte anvende den faste rentesats på 3,1% som et subsidiært middel i de tilfælde, hvor den nationale myndighed (DRV) ikke var i stand til at fremsende værdien af pensionsrettighederne på datoen for registreringen af anmodningen. Kommissionen hævdede, at den faste rentesats skulle anvendes universelt.

Domstolen forkastede Kommissionens appel i sin helhed og stadfæstede dermed Rettens annullation af Kommissionens afgørelse.

Kompetence til fradrag

Domstolen fastslog, at Kommissionen ikke begik en retlig fejl ved at fastslå, at EU-institutionen har kompetence til at foretage fradrag for den revurdering, der er opstået mellem ansøgningsdato og overførselsdato i den overførte kapital. Denne kompetence er udtrykkeligt fastsat i artikel 11, stk. 2, i bilag VIII til vedtægten. Institutionen har dog ikke kompetence til at ændre selve størrelsen af de pensionsrettigheder, som er fastsat af den nationale myndighed.

Anvendelse af den faste rentesats (3,1%)

Domstolen stadfæstede Rettens fortolkning af artikel 7, stk. 1, i de almindelige gennemførelsesbestemmelser. Den præciserede, at den faste rentesats på 3,1% udelukkende er en nødregel (subsidiær regel):

• Den faste rentesats på 3,1% kan kun anvendes, hvis det nationale organ ikke kan fremsende værdien af de erhvervede pensionsrettigheder på datoen for registreringen af anmodningen.
• Hvis den nationale myndighed (som DRV i dette tilfælde) har fremsendt de præcise beløb for de erhvervede rettigheder og den faktiske revurdering, skal Kommissionen anvende disse præcise tal.