Landsskatteretten ophæver beskatning af fri bolig for ansat uden væsentlig indflydelse på egen aflønningsform

Sagen omhandler en skatteyder, der beboede en villa ejet af et selskab ([virksomhed1] ApS), som var ejet af hans sønner og barnebarn. Skatteyderen var ansat i selskabet med en beskeden årsløn på ca. 50.000 kr. for at udføre praktiske opgaver som postafhentning og kørsel. Han betalte en årlig leje på 60.000 kr. for boligen.

SKAT havde forhøjet skatteyderens indkomst for årene 2009-2012 med værdien af fri bolig opgjort efter de skematiske regler i Ligningsloven § 16, stk. 9. SKAT lagde til grund, at skatteyderen i skattemæssig henseende var at betragte som hovedanpartshaver jf. Aktieavancebeskatningsloven § 4 på grund af den familiemæssige relation til ejerne, og at han som ansat havde væsentlig indflydelse på sin egen aflønningsform.

Klageren gjorde heroverfor gældende, at han ikke ejede anparter i selskabet og ikke havde indflydelse på sin løn. Desuden blev det anført, at ejendommen var pålagt fredskovspligt, hvilket ifølge klageren aktiverede undtagelsesbestemmelsen i Ligningsloven § 16, stk. 9 vedrørende bopælspligt og udstykningsforbud, således at beskatning kun kunne ske af markedslejen, som allerede var betalt.

Landsskatterettens vurdering

Landsskatteretten foretog en konkret vurdering af skatteyderens position i selskabet. Retten lagde vægt på følgende:

• Klageren ejede ikke personligt anparter i selskabet.
• Hans vederlag var relativt lavt (50.000 kr. årligt).
• Arbejdsopgaverne var af underordnet karakter.
• Der var ikke grundlag for at antage, at han havde en indflydelsesrig position eller væsentlig indflydelse på sin egen aflønningsform.

Da skatteyderen ikke faldt inden for personkredsen i Ligningsloven § 16, stk. 9, og da den betalte leje blev anset for at svare til markedslejen, fandt retten, at der ikke var grundlag for yderligere beskatning.

Landsskatteretten ændrede SKATs afgørelse og nedsatte forhøjelserne til 0 kr. for samtlige indkomstår.