Landsskatteretten om beskatning af fri bolig og retsbeskyttet forventning

Sagen vedrørte beskatning af fri bolig og spørgsmålet om en retsbeskyttet forventning for indkomståret 2007. Klageren var ansat som Corporate Business Development (Director, Strategy and M&A) i G1 A/S (Selskabet) med virkning fra den 1. november 2006. Som en del af ansættelsesaftalen fik klageren stillet en fri bolig til rådighed, hvor Selskabets udgifter til boligen blev modregnet i bruttolønnen. Lejligheden var 263 m2, og den månedlige leje udgjorde 20.000 kr. plus 2.000 kr. i a conto varmebidrag.

Selskabet indberettede værdien af den fri bolig til 56.915 kr. for indkomståret 2007, baseret på de vejledende satser for beskatning af helårsbolig i SKM 2006.752.

Skattecentrets afgørelse

Skattecentret anså klageren for skattepligtig af fri bolig med 264.000 kr., svarende til markedslejen. Skattecentret henviste til hovedreglen om værdiansættelse af personalegoder i Ligningsloven § 16, stk. 3 og argumenterede for, at klageren var omfattet af personkredsen i Ligningsloven § 16, stk. 9 som en medarbejder med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform. Dette blev begrundet med klagerens stilling, medlemskab af Group Management Team, indtræden i bestyrelser i koncernens datterselskaber, ansættelsesaftalens klausuler (konkurrence, kunde, medarbejder), betydelig løn, bonusordning, incitamentsprogram, andre personalegoder (fri bil, telefon, aviser, bredbånd) og muligheden for at vælge fri bolig mod lønmodregning.

Klagerens påstand og argumenter

Klagerens repræsentant nedlagde påstand om, at klageren alene skulle beskattes af fri bolig med 75.044 kr., beregnet ud fra Ligningsrådets satser med en reduktion på 10% og tillæg af forbrugsudgifter. Repræsentanten anførte principalt, at klageren havde en retsbeskyttet forventning om, at værdien af fri bolig blev opgjort i overensstemmelse med Ligningsrådets satser, idet SKM 2005.510 kunne sidestilles med en tilkendegivelse fra myndighederne. Klageren havde indgået aftalen med denne forventning, og ville stilles dårligere ved tilsidesættelse af denne. Der blev henvist til retspraksis, herunder UfR 1989B.98, TfS 1990, 20 og TfS 1999, 142.

Subsidiært anførte repræsentanten, at klageren ikke var ansat som direktør med væsentlig indflydelse på egen aflønning og ikke var aktionær i Selskabet. Det blev fremhævet, at klageren ikke havde indflydelse på egen aflønning, at arbejdsopgaverne var dikteret, og at bestyrelsesmedlemskabet var af pragmatiske grunde, jf. SKM 2008.1039. Repræsentanten argumenterede, at klageren ikke opfyldte kriterierne for at være omfattet af Ligningsloven § 16, stk. 9 som beskrevet i cirkulære nr. 1 af 2. januar 2001, da der ikke var tale om besiddelse af stor aktiekapital, råden over stemmeværdien eller en høj overordnet stilling med indflydelse på egen aflønning.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede Skattecentrets afgørelse om beskatning af fri bolig med 264.000 kr.

Landsskatteretten fandt, at klageren ikke havde opnået en retsbeskyttet forventning om, at værdien af fri bolig skulle opgøres efter Ligningsrådets satser, som offentliggjort i SKM 2005.510. Meddelelsen blev ikke anset for at indeholde et positivt udsagn herom, og det fremgår utvetydigt, at personalegoder som udgangspunkt værdiansættes til markedsværdien i henhold til Ligningsloven § 16.

Værdien af hel eller delvis fri bolig er skattepligtig i henhold til Statsskatteloven § 4, litra b. Efter Ligningsloven § 16, stk. 3 ansættes værdien af fri bolig til markedsværdien.

For så vidt angår ansatte, der er direktører eller andre medarbejdere med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform, fastsættes den skattepligtige værdi i overensstemmelse med Ligningsloven § 16, stk. 9. Vurderingen beror på en konkret skønsmæssig vurdering af samtlige forhold i ansættelsesforholdet, jf. pkt. 3.1 i cirkulære nr. 1 af 2. januar 2001.

Tre retsmedlemmer, herunder retsformanden, fandt, at klageren var omfattet af personkredsen i Ligningsloven § 16, stk. 9. Disse retsmedlemmer lagde vægt på følgende:

• Klageren var ansat som Corporate Business Development (Director, Strategy and M&A).
• Klagerens løn var betydelig.
• Ansættelsesaftalen indeholdt konkurrence-, kunde- og medarbejderklausul.
• Klageren deltog i Selskabets incitamentsprogram og var omfattet af en bonusordning for ledende medarbejdere.
• Klageren indtrådte i bestyrelsen i en række af koncernens selskaber.
• Klageren havde personalegoder i form af fri bil, telefon, aviser og bredbånd.
• Klageren kunne ifølge ansættelsesaftalen vælge fri bolig til rådighed.

Disse retsmedlemmer vurderede, at klageren havde indflydelse på egen aflønning, og da udlejer var en tredjemand, og lejemålet derfor måtte anses for fastsat til markedslejen, var klageren med rette beskattet heraf i henhold til Ligningsloven § 16, stk. 3.

Et retsmedlem fandt, at klageren ikke var omfattet af personkredsen i Ligningsloven § 16, stk. 9. Dette retsmedlem lagde særlig vægt på, at klageren ikke var direktør eller havde ejerandele, var omfattet af funktionærloven, optjente ferie efter ferieloven, var omfattet af en 120-dages regel, havde betalt frokostpause, havde kort opsigelsesvarsel, og at beslutninger vedrørende løn blev truffet på koncernniveau. Dette retsmedlem mente, at klageren således ikke havde indflydelse på egen aflønning.

Afgørelsen blev truffet efter stemmeflertallet.