Beskatning af fri bolig - Rådighed over ejendom ejet af selskab - Væsentlig indflydelse på egen aflønning - Ligningslovens § 16, stk. 9

Sagen omhandler SKATs afgørelse om beskatning af klageren for værdien af delvis fri bolig i indkomstårene 2010, 2011 og 2012. SKAT havde anset klageren for hovedanpartshaver i selskabet [virksomhed1] ApS og dermed skattepligtig af rådigheden over selskabets ejendom, [adresse1], [by1], som klageren bebor. SKATs afgørelse blev stadfæstet af Skatteankenævnet.

Klageren blev erklæret konkurs i 1995, hvorefter ejendommen blev solgt på tvangsauktion i 1996 og købt af [virksomhed1] ApS. Klageren og hans ægtefælle har beboet ejendommen både før og efter tvangsauktionen. Selskabets ejerforhold har været omstridt, idet SKAT har anmodet om en anpartshaverfortegnelse, som ikke er fremlagt. Selskabet har oplyst, at klagerens fem børn er anpartshavere, hver med en ejerandel på nom. 40.000 kr. Klageren har dog tidligere været registreret som direktør i selskabet (februar 2011 - januar 2012) og har haft fuldmagt til at disponere økonomisk på selskabets vegne samt udføre praktiske opgaver som bogføring og vedligeholdelse.

SKATs beregning af den skattepligtige værdi af den frie bolig er baseret på en skematisk metode, hvor 5 % af ejendomsvurderingen tillægges 1 % af den del af beregningsgrundlaget, der ikke overstiger 2.800.000 kr. (tidligere 3.040.000 kr. i Ejendomsværdiskatteloven § 4a), samt ejendomsskatter afholdt af selskabet, fratrukket betalt leje.

Klageren har nedlagt påstand om, at han ikke er hovedanpartshaver og derfor ikke skal beskattes af værdien af rådighed over ejendommen. Subsidiært har klageren anført, at beskatningsgrundlaget skal nedsættes, da han ikke har haft rådighed over hele ejendommen, idet dele af ejendommen har været udlejet til tredjemand (klagerens søn og [virksomhed8] ApS/[person11]). Klageren har desuden anført, at han har lejet et særskilt kontor i ejendommen, som der er betalt leje for. Klageren har henvist til en tidligere Landsskatteretskendelse fra 2013, hvor markedslejen for ejendommen blev fastsat til 800 kr. pr. m2 for bebølse og 300 kr. pr. m2 for erhverv.

Klagerens subsidiære beregning af beskatningsgrundlaget, baseret på en forholdsmæssig rådighed over ejendommen, er som følger:

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om beskatning af klageren for værdien af delvis fri bolig.

Retten lagde vægt på følgende:

• Manglende anpartshaverfortegnelse: Selskabet har ikke opfyldt forpligtelsen i henhold til den dagældende Anpartsselskabsloven § 16, stk. 1 og Anpartsselskabsloven § 17, stk. 2 til at oprette og fremlægge en anpartshaverfortegnelse. De fremlagte redegørelser og forklaringer dokumenterede ikke, at klageren ikke ejede andele i selskabet.
• Klagerens indflydelse og rolle:
  • Selskabet blev "fremskaffet" af klageren med det formål at erhverve og udleje ejendommen til ham og hans ægtefælle efter hans konkurs, hvilket var i klagerens interesse for at kunne blive boende.
  • Selskabets eneste aktivitet frem til medio 2010 var udlejning til klageren og hans ægtefælle.
  • Klageren havde fuldmagt til at disponere økonomisk på selskabets vegne, udførte bogføring og vedligeholdelse.
  • Klageren var direktør i selskabet fra februar 2011 til januar 2012.
• Rådighed over ejendommen: Landsskatteretten havde i en tidligere kendelse af 22. november 2013 for indkomstårene 2008 og 2009 fastslået, at klageren havde haft rådighed over og anvendt hele ejendommen.
• Klassifikation som ansat med væsentlig indflydelse: På baggrund af ovenstående blev klageren anset for ansat med væsentlig indflydelse på egen aflønning og dermed skattepligtig af værdien af delvis fri bolig efter Ligningsloven § 16, stk. 9.
• Manglende dokumentation for udlejning til tredjemand: Selvom selskabet angiveligt begyndte at udleje dele af ejendommen til andre fra medio 2010, fandt Landsskatteretten ikke grundlag for at nedsætte den skattepligtige værdi for klageren. Dette skyldtes, at der ikke forelå underskrevne lejeaftaler med tredjemand (virksomhed8 ApS og person11), og der var ikke fremlagt dokumentation for, at den angivne leje var betalt. Ligeledes manglede en lejeaftale med klagerens søn. Retten henviste til SKM2014.272 og fandt, at forholdene ikke havde ændret sig i forhold til de tidligere indkomstår (2008 og 2009).
• Officialprincippet: Retten fandt, at officialprincippet var iagttaget, da der forelå tilstrækkelige oplysninger til at foretage en samlet vurdering, selvom en anpartshaverfortegnelse ikke var fremlagt.

Landsskatteretten fandt således ikke grundlag for at tilsidesætte SKATs opgørelse af værdien af fri bolig og anså klageren for at have haft rådighed over hele ejendommen.