Beskatning af lejeindtægt og virksomhedsordning - manglende fremlæggelse af regnskabsmateriale

Landsskatteretten nedsatte den skattepligtige lejeindtægt, da det blev skønnet, at kun 50 % af ejendommen blev anvendt erhvervsmæssigt. Fradrag for tab på debitorer blev afvist, da et endeligt tab ikke var konstateret. SKATs afgørelse om, at virksomhedsordningen ikke kunne anvendes, blev stadfæstet, da klageren ikke havde opfyldt de formelle krav til regnskab og specifikationer i henhold til virksomhedsskatteloven og mindstekravsbekendtgørelsen.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten fandt, at lejeindtægter er skattepligtige i henhold til Statsskatteloven § 4, stk. 1, litra b. Da der ikke forelå en lejekontrakt mellem klageren/ægtefællen og selskabet, skulle der fastsættes en objektiv udlejningsværdi. Landsskatteretten vurderede, at det var tilstrækkeligt sandsynliggjort, at ikke hele ejendommen var anvendt erhvervsmæssigt. Ved et skøn blev den erhvervsmæssige del fastsat til 50 %.

Landsskatteretten nedsatte derfor den objektive udlejningsværdi fra 110.000 kr. til 55.000 kr. pr. år. Klagerens andel heraf udgjorde 50 %, svarende til 27.500 kr. Landsskatteretten nedsatte derfor klagerens skatteansættelse med 27.500 kr. for hvert af indkomstårene 2010, 2011 og 2012.

Klagerens påstand om fradrag for tab på debitorer blev ikke godkendt. Landsskatteretten henviste til, at tab på debitorer skal fratrækkes i det indkomstår, hvor tabet er konstateret og kan gøres endeligt op, jf. Statsskatteloven § 4, Statsskatteloven § 6 og Kursgevinstloven § 25. Det var ikke konstateret, at der forelå et tab, og at tabet kunne gøres endeligt op.

Virksomhedsordningen

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse vedrørende anvendelsen af virksomhedsordningen. Det blev fastslået, at erhvervsmæssige virksomheder kan beskattes efter virksomhedsordningen, jf. Virksomhedsskatteloven § 1, stk. 1. Det er dog en betingelse, at der udarbejdes et selvstændigt regnskab, der opfylder bogføringslovens krav, og at bogføringen opdeler økonomien i en virksomheds- og en privatøkonomi, jf. Virksomhedsskatteloven § 2, stk. 1.

Derudover skal der fremlægges specifikationer vedrørende indskudskonto, kapitalafkastgrundlag, kapitalafkast, rentekorrektion og hævekonto m.v., jf. Virksomhedsskatteloven § 3, Virksomhedsskatteloven § 4a og Virksomhedsskatteloven § 8 samt §§ 19-22 i mindstekravsbekendtgørelsen nr. 594 af 12. juni 2006. Da klageren ikke havde opfyldt disse krav, men alene havde tilkendegivet i selvangivelsen, at virksomhedsordningen ønskedes anvendt, var klageren ikke berettiget til at anvende ordningen. Der var heller ikke grundlag for at godkende fradrag for yderligere udgifter.

Den oprindelige tabel over klagepunkter og afgørelser er som følger: