Manglende fradrag for afskrivning på ikke-registreret bil, delvis fradrag for container og afvisning af virksomhedsskatteordning

For indkomstårene 2013-2015 blev driftsmiddelsaldoen genberegnet uden Mercedes SL 500. Dette resulterede i:

• 2013: Afskrivninger godkendt med 2.790 kr. (25 % af saldo), hvilket medførte en forhøjelse af indkomsten med 44.159 kr.
• 2014: Negativ driftsmiddelsaldo, hvorfor der ikke kunne foretages afskrivninger. Indkomsten forhøjedes med 43.942 kr.
• 2015: Indkomsten forhøjedes med den negative saldo på 1.628 kr. i henhold til Afskrivningsloven § 8, stk. 1.

Den selvangivne avance ved salg af Mercedes SL 500 på 21.714 kr. i 2015 skulle ikke medregnes, da bilen ikke var erhvervsmæssigt anvendt. Den påklagede afgørelse blev stadfæstet på dette punkt.

Afskrivning på container

Landsskatteretten fandt, at klageren ikke havde bevist, at containeren var et 100 % erhvervsmæssigt aktiv, da den primært blev brugt til opbevaring af den ikke-erhvervsmæssige Mercedes SL 500. Containeren blev derfor anset for et blandet benyttet driftsmiddel, der skulle afskrives særskilt i henhold til Afskrivningsloven § 11, stk. 1.

SKATs skøn om en erhvervsmæssig anvendelse på 25 % blev ikke tilsidesat. Der blev godkendt fradrag for afskrivninger med den erhvervsmæssige andel:

Den påklagede afgørelse blev stadfæstet på dette punkt.

Fradrag for kørsel til sommerhuset beliggende [adresse1], [by1]

Landsskatteretten fastslog, at fradrag for udgifter kun kan foretages i det indkomstår, udgiften er afholdt, jf. Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a. Derfor kunne kørselsudgifter fra 2012 ikke fratrækkes i indkomståret 2013. Klagerens fradrag for kørsel i 2013 blev godkendt med 38.345 kr. (10.038 km á 3,82 kr.), jf. Ligningsloven § 9B, og indkomsten forhøjedes med differencen på 41.724 kr.

Anmodningen om ekstraordinær genoptagelse for indkomståret 2012 blev afvist. Fristen for ordinær genoptagelse var udløbet den 1. maj 2016, jf. Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 2. Et glemt fradrag anses ikke for en særlig omstændighed, der berettiger til ekstraordinær genoptagelse efter Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 8. Den påklagede afgørelse blev stadfæstet på dette punkt.

Beskatning vedrørende udlejningen af [adresse2], [by2]

Landsskatteretten ændrede SKATs afgørelse og fandt, at resultatet af udlejningen af enfamiliehuset [adresse2], [by2] skulle medregnes som kapitalindkomst, ikke personlig indkomst. Dette skyldtes, at der ikke var tale om erhvervsmæssig udlejning, og resultatet kunne opgøres efter Ligningsloven § 15P, stk. 2. Indkomsten skulle medregnes som kapitalindkomst i henhold til Personskatteloven § 3 og Personskatteloven § 4, stk. 1, nr. 6.

• 2014: Personlig indkomst nedsattes med 3.591 kr., og kapitalindkomsten forhøjedes med 3.591 kr.
• 2015: Personlig indkomst nedsattes med 15.781 kr., og kapitalindkomsten forhøjedes med 15.781 kr.

Virksomhedsskatteordningen

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om, at klageren ikke kunne anvende virksomhedsskatteordningen (VSO) for indkomstårene 2013, 2014 og 2015. Dette skyldtes, at udlejningen af sommerhuset [adresse1], [by1] ikke blev anset for erhvervsmæssig virksomhed og derfor ikke kunne indgå i VSO. Da klageren ikke havde fremlagt et særskilt regnskab, der opfyldte bogføringslovens krav og VSO's specifikke krav til opgørelse af indskudskonto, opsparet overskud, kapitalafkast og hæverækkefølge, jf. Virksomhedsskatteloven § 2, Virksomhedsskatteloven § 3, Virksomhedsskatteloven § 5, Virksomhedsskatteloven § 7, Virksomhedsskatteloven § 8 og Virksomhedsskatteloven § 10, stk. 2, var betingelserne for anvendelse af ordningen ikke opfyldt.

Klagerens påstande og argumenter

Klageren nedlagde principalt påstand om, at transaktionerne var af privat karakter og dermed skattefri efter Statsskatteloven § 5, hvorfor forhøjelsen skulle nedsættes til 0 kr. Subsidiært anførtes det, at hvis salget af bilerne blev anset for virksomhedsindkomst, skulle både indtægter og udgifter medtages fuldt ud i indkomstopgørelsen. Klagerens revisor havde udarbejdet en opgørelse, der viste et lavere overskud på 320.403,72 kr. for 2018 og 616.505,00 kr. for 2019. Klageren argumenterede for, at Skattestyrelsen havde pålagt en urimelig dokumentationspligt og ikke medtaget alle omkostninger.

Tertiært gjorde klageren gældende, at bankkontiene reelt tilhørte selskabet [virksomhed3] ApS fra stiftelsen i april 2018, og at omsætningen derfor skulle henføres til selskabet og ikke til klageren personligt. Klageren påpegede også en række proceduremæssige mangler ved Skattestyrelsens afgørelse, herunder manglende formel beskatningshjemmel, manglende privatforbrugs- og formueopgørelse, og at Skattestyrelsen ikke havde anvendt kriterier for unormalt lav bruttoavance. Endvidere blev det anført, at klageren kunne anvende Skatteforvaltningsloven § 29 til at omgøre sine privatretlige dispositioner.

Skattestyrelsens opgørelse af skattemæssigt resultat