Gallerivirksomhed anset for ikke-erhvervsmæssig på grund af vedvarende underskud

Sagen omhandlede, hvorvidt en gallerivirksomhed, drevet i personligt regi af klageren og dennes ægtefælle siden 2004, kunne anses for erhvervsmæssig virksomhed med ret til fradrag for underskud. SKAT havde nægtet fradrag for underskud i indkomstårene 2010, 2011 og 2012, da virksomheden ikke blev anset for at være drevet med rentabilitet for øje.

Virksomheden havde haft vedvarende underskud siden etableringen i 2004. Klagerens andel af underskuddet var som følger:

Klageren argumenterede for, at virksomheden blev drevet seriøst og med betydelig arbejdsindsats, og at de manglende positive resultater skyldtes finanskrisen. Der blev desuden henvist til, at virksomheden havde opnået små overskud i 2014 og 2015. Klageren mente også, at SKATs passivitet i de foregående år havde skabt en berettiget forventning om, at underskuddene kunne fratrækkes.

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse. Retten fandt, at virksomheden ikke opfyldte rentabilitetskravet, da den havde haft en lang række år med betydelige underskud. De små overskud i senere år var opnået ved at minimere omkostninger og undlade afskrivninger, ikke ved en rentabel drift. Klagerens faglige kompetencer kunne ikke ændre denne vurdering.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten fastslog indledningsvist, at SKAT havde været berettiget til at ændre klagerens skatteansættelser for indkomstårene 2010-2012, da ændringerne var foretaget inden for fristen i Skatteforvaltningsloven § 26.

For at opnå fradrag for driftsomkostninger efter Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a, skal der være tale om en erhvervsmæssig virksomhed. Vurderingen heraf sker ud fra en samlet, konkret bedømmelse, hvor det afgørende kriterium ifølge retspraksis er, om virksomheden er etableret og drevet med udsigt til at opnå en rimelig fortjeneste (TfS 1999, 863 og SKM2007.107.HR).

Retten lagde vægt på, at galleriet havde genereret vedvarende og betydelige underskud i en lang årrække fra 2004 til 2012. De efterfølgende små overskud i 2014 og 2015 blev ikke tillagt betydning, da de var et resultat af en markant reduktion af omkostninger og udeladelse af afskrivninger, snarere end en forbedring af den primære drift og omsætning.

Klageren havde dermed ikke godtgjort, at virksomheden var rentabel eller havde udsigt til at blive det og give en fortjeneste, der kunne dække en rimelig driftsherreløn. At klageren var fagligt kompetent og anerkendt som kunstner kunne ikke føre til et andet resultat, når rentabilitetskravet ikke var opfyldt, jf. bl.a. SKM2013.241.HR.

Landsskatteretten stadfæstede derfor SKATs afgørelse om at nægte fradrag for underskud i de pågældende indkomstår.