Bankindsætninger anset som momspligtig omsætning trods påstand om lån

Subsidiært gjorde klageren gældende, at indsætningerne var lån fra venner, familie og en virksomhed, og ikke omsætning. Han fremlagde dokumentation for, at en stor del af beløbene var tilbagebetalt, og argumenterede for, at dette modbeviste, at der var tale om vederlag for ydelser. Han anførte desuden, at han ikke havde drevet virksomhed efter at have afmeldt sit CVR-nummer.

SKATs argumenter

SKAT fastholdt, at bevisbyrden for, at indsætningerne ikke var skattepligtig indkomst, lå hos klageren. Da klageren ikke havde fremlagt tilstrækkelig dokumentation, såsom skriftlige låneaftaler, og da nogle af de påståede långivere ifølge SKATs oplysninger ikke havde økonomisk kapacitet til at yde lånene, blev beløbene anset for at være omsætning. SKAT påpegede, at klageren selv havde momsregistreret sig, hvilket indikerede en hensigt om at drive økonomisk virksomhed.

Landsskatteretten fandt ikke, at SKATs afgørelse var ugyldig. Retten lagde vægt på, at bevisbyrden for, at indsætninger på en bankkonto ikke stammer fra skattepligtig indkomst, påhviler den skattepligtige. SKAT havde oplyst sagen tilstrækkeligt ved at basere afgørelsen på de konkrete bankindsætninger og klagerens manglende dokumentation. Klageren var blevet gjort bekendt med SKATs oplysninger og havde haft mulighed for at fremlægge modbevis, hvilket ikke var sket i tilstrækkeligt omfang. Officialprincippet og reglerne om partshøring var derfor ikke tilsidesat.

Vedrørende momstilsvaret stadfæstede Landsskatteretten SKATs afgørelse. Da klageren ikke havde løftet bevisbyrden for, at de indsatte beløb på i alt 678.820 kr. var lån og ikke vederlag for momspligtige ydelser, var SKAT berettiget til at foretage en skønsmæssig ansættelse af momstilsvaret i henhold til Opkrævningsloven § 5, stk. 2.

I overensstemmelse med praksis blev momsen beregnet som 20 % af det samlede vederlag.

Landsskatteretten stadfæstede SKATs forhøjelse af momstilsvaret med 135.764 kr.