Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Emner
Underemner
Eksterne links
Sagen omhandlede en pakistansk statsborger, der i 2011 drev en computerprogrammeringsvirksomhed i Danmark under Green Card-ordningen. Han lukkede virksomheden efter kort tid, da han blev opmærksom på, at han ikke måtte drive selvstændig virksomhed. Han selvangav et resultat på 0 kr. og oplyste, at der ingen aktivitet havde været.
SKAT konstaterede imidlertid betydelige indsætninger på klagerens private bankkonti i 2011, som de anså for at være momspligtig omsætning i virksomheden. Indsætningerne fordelte sig som følger:
| Kilde | Beløb (kr.) |
|---|---|
| Indsætninger fra familie og venner | 301.886 |
| Indsætning fra [virksomhed2] ApS | 156.250 |
| Kontante indsætninger | 220.684 |
| I alt inkl. moms | 678.820 |
På baggrund heraf forhøjede SKAT klagerens momstilsvar med 135.764 kr., svarende til 20 % af de samlede indsætninger.
Klageren påstod principalt, at SKATs afgørelse var ugyldig, da SKAT havde tilsidesat officialprincippet ved ikke at oplyse sagen tilstrækkeligt. Klageren mente, at SKAT selv burde have indhentet kontoudtog fra de påståede långivere for at verificere pengestrømmene.
Subsidiært gjorde klageren gældende, at indsætningerne var lån fra venner, familie og en virksomhed, og ikke omsætning. Han fremlagde dokumentation for, at en stor del af beløbene var tilbagebetalt, og argumenterede for, at dette modbeviste, at der var tale om vederlag for ydelser. Han anførte desuden, at han ikke havde drevet virksomhed efter at have afmeldt sit CVR-nummer.
SKAT fastholdt, at bevisbyrden for, at indsætningerne ikke var skattepligtig indkomst, lå hos klageren. Da klageren ikke havde fremlagt tilstrækkelig dokumentation, såsom skriftlige låneaftaler, og da nogle af de påståede långivere ifølge SKATs oplysninger ikke havde økonomisk kapacitet til at yde lånene, blev beløbene anset for at være omsætning. SKAT påpegede, at klageren selv havde momsregistreret sig, hvilket indikerede en hensigt om at drive økonomisk virksomhed.
Landsskatteretten fandt ikke, at SKATs afgørelse var ugyldig. Retten lagde vægt på, at bevisbyrden for, at indsætninger på en bankkonto ikke stammer fra skattepligtig indkomst, påhviler den skattepligtige. SKAT havde oplyst sagen tilstrækkeligt ved at basere afgørelsen på de konkrete bankindsætninger og klagerens manglende dokumentation. Klageren var blevet gjort bekendt med SKATs oplysninger og havde haft mulighed for at fremlægge modbevis, hvilket ikke var sket i tilstrækkeligt omfang. Officialprincippet og reglerne om partshøring var derfor ikke tilsidesat.
Vedrørende momstilsvaret stadfæstede Landsskatteretten SKATs afgørelse. Da klageren ikke havde løftet bevisbyrden for, at de indsatte beløb på i alt 678.820 kr. var lån og ikke vederlag for momspligtige ydelser, var SKAT berettiget til at foretage en skønsmæssig ansættelse af momstilsvaret i henhold til Opkrævningsloven § 5, stk. 2.
I overensstemmelse med praksis blev momsen beregnet som 20 % af det samlede vederlag.
| Beskrivelse | Beløb (kr.) |
|---|---|
| Udeholdt omsætning inkl. moms | 678.820 |
| Beregnet salgsmoms (20 %) | 135.764 |
Landsskatteretten stadfæstede SKATs forhøjelse af momstilsvaret med 135.764 kr.

Denne vejledning beskriver, hvilke oplysninger vandselskaber omfattet af §§ 6 og 6 a i lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold(herefter vandsektorloven) skal indberette om deres økonomiske forhold, og hvordan indberetningen skal ske. Oplysningerne vil indgå i fastsættelsen af økonomiske rammer, som Vandsektortilsynet hvert år skal fastsætte i henhold til bekendtgørelse om økonomiske rammer for vandselskaber (ØR-bekendtgørelsen).


Sagen omhandler beskatning af udeholdt omsætning og private lån i en internetbaseret virksomhed, der sælger mobiltelefoner. Klageren drev virksomheden H1 fra oktober 2003, og SKAT foretog en revision af regnskabsmaterialet for indkomståret 2003, hvor der blev konstateret uorden i regnskabsgrundlaget.
SKAT fandt, at der var store spring i fakturanummerrækkefølgen, manglende fakturanumre, og håndskrevne ændringer af bilagsnumre. Der var ikke foretaget løbende bogføring eller afstemninger af kasse og bankkonti. Gennemgang af klagerens bankkonti afslørede en række indsætninger, der ikke kunne afstemmes med den selvangivne omsætning eller forklares via bogføring.
SKAT forhøjede klagerens indkomst med udeholdt omsætning fra to bankkonti, ...26 (164.136 kr. inkl. moms) og ...2 (60.852 kr. inkl. moms). En del af salget var sket pr. efterkrav, hvilket SKAT mente ikke var godtgjort at være indsat i banken. Derudover fandt SKAT indbetalinger på i alt 110.000 kr., som klageren oplyste var lån fra familie og venner. Disse lån var ikke bogført løbende eller medtaget i regnskabet, og de indsendte lånedokumenter var enslydende, dateret efterfølgende (oktober 2007), og manglede standardvilkår som renteberegning og tilbagebetaling. Klageren argumenterede for, at det var sædvane i det tyrkiske samfund med fælles familieøkonomi og mindre formelle lånedokumenter. Klageren påstod også, at den fastsatte bruttoavance på 71 % var for høj for mobiltelefonmarkedet, og at der ikke var taget højde for dokumenterede udgifter på 15.838 kr. uden moms.
Hvis du har fået et brev via Digital Post om, at du skal betale SU tilbage, er det fordi, du har tjent for meget ved siden af din SU i 2024. Brevet er det, vi kalder et indkomstkontrolkrav.
Lov om forsvarerbistand og aktindsigt i administrative straffesager på skatteområdet (skattestraffesagsloven).

Sagen omhandlede en klagers skatteansættelse for indkomstårene 2009 og 2010, hvor SKAT og Skatteankenævnet havde forhøje...
Læs mere
Sagen omhandler en skønsmæssig forhøjelse af en virksomheds momstilsvar for 2012. Virksomheden, der var aktiv i ca. fire...
Læs mere