Landsskatteretten: Beskatning af fri bil og fri sommerbolig - Rådighedskriteriet

At klageren havde adgang til et andet sommerhus i nærområdet, blev ikke vurderet tilstrækkeligt til at afsvække formodningen om rådighed over den selskabsejede ejendom. Overdragelse af nøgler til en ejendomsmægler, mens huset fortsat var udlejet, afskar heller ikke klageren fra rådighed. Retten bemærkede desuden, at klageren ikke havde foretaget de forberedelser, der almindeligvis forventes ved en erhvervsmæssigt begrundet disposition, da lovligheden af selskabets erhvervelse ikke var undersøgt forud for købet.

Landsskatteretten fandt derfor, at det af selskabet ejede sommerhus i indkomstårene 2011 og 2012 havde været stillet til klagerens rådighed fra den 1. september 2011. Den skattepligtige værdi blev beregnet efter Ligningsloven § 16, stk. 5 på grundlag af ejendomsværdien den 1. oktober året før rådighedsåret.

Fri bil

Landsskatteretten ændrede SKATs afgørelse vedrørende beskatning af værdi af fri bil til rådighed. Retten lagde til grund, at bilen (VW Tiguan) havde været placeret ved selskabets adresse og ikke ved klagerens bopæl, samt at bilen var egnet til anvendelse i selskabets tjeneste.

Under henvisning til Højesterets dom af 30. juni 2014, SKM2014.504.HR, påhviler bevisbyrden for, at bilen har stået til klagerens rådighed, som udgangspunkt SKAT, når hovedaktionærens og selskabets adresse ikke var sammenfaldende, og bilen ikke var parkeret ved klagerens bopæl. Landsskatteretten fandt, at SKAT ikke havde løftet denne bevisbyrde for perioden frem til december 2011. Det forhold, at klageren fra og med december 2011 valgte at have denne bil til rådighed som firmabil, kunne ikke føre til et andet resultat for de tidligere år.

Derfor blev beskatningen af fri bil for de omhandlede år frem til december 2011 ophævet.

SKAT forhøjede klagerens personlige indkomst med værdien af fri bil og fri sommerbolig, med henvisning til Statsskatteloven § 4, stk. 1, litra c, Ligningsloven § 16, stk. 1 og Ligningsloven § 16, stk. 4 for fri bil, samt Ligningsloven § 16, stk. 5 for fri sommerbolig. SKAT begrundede afgørelsen med, at bilen var indregistreret til privat brug, og at der for hovedanpartshavere gælder en formodningsregel om rådighed, hvor bevisbyrden for det modsatte påhviler klageren. For sommerhuset henviste SKAT til klagerens ejerskab og direktørrolle i selskabet, samt manglende dokumentation for udlejning eller erhvervsmæssig anvendelse.

Klageren nedlagde påstand om nedsættelse til 0 kr. og anførte følgende argumenter:

Fri bil

• Bilen (Land Rover Discovery 3) blev købt af selskabet og anvendt i datterselskabet på [ø1] til erhvervsmæssige formål, herunder transport af hotelgæster, hvilket begrundede indregistrering på hvide plader.
• Klageren underskrev en fraskrivelseserklæring i 2007 om, at bilen ikke måtte benyttes privat. Denne erklæring var tidligere accepteret af SKAT.
• Klageren havde selv tre-fire private biler til rådighed i perioden (Aston Martin DB9, VW Beetle, Land Rover Defender, ældre Land Rover), og synsrapporter dokumenterede kørsel i disse.
• Fra marts 2014 blev bilen stillet til rådighed for en ansat konsulent, [person2], som også underskrev en fraskrivelseserklæring. Bilen befandt sig primært på [ø1] eller i [by2], ikke ved klagerens bopæl.
• Klagerens helbred (sygdom, blodprop, diabetes) medførte perioder med kørselsforbud og endeligt fratagelse af kørekort i 2016, hvilket yderligere begrænsede hans mulighed for at benytte bilen.

Fri sommerbolig

• Sommerhuset blev erhvervet med henblik på matrikulær opdeling og videresalg, hvilket dog blev afvist af kommunen. Skødet angav erhvervsmæssigt formål.
• Sommerhuset var i dårlig stand ved erhvervelsen og under renovation frem til 2014, hvilket gjorde det ubebøligt. Billeder og købsaftale dokumenterede dette.
• Selskabet forsøgte gentagne gange at sælge sommerhuset, dokumenteret ved formidlingsaftale med Home og annoncer fra [virksomhed6] og andre ejendomsmæglere.
• I 2016 ansøgte selskabet Erhvervsstyrelsen om tilladelse til udlejning som Bed & Breakfast, hvilket blev godkendt for udlejning under fem dage ad gangen, jf. Sommerhusloven § 1, stk. 4. Klageren havde dog ikke mulighed for at drive dette pga. sygdom og afstand.
• Vand- og elforbrug i sommerhuset var meget lavt, hvilket understøttede, at det ikke var beboet, bortset fra en periode i sommeren 2015, hvor det var udlånt til forpagtere af datterselskabet mod betaling af forbrug.
• Klageren havde selv et større, privat sommerhus på [ø1] (4,1 km fra selskabets sommerhus) af højere kvalitet, hvilket eliminerede behovet for at benytte selskabets sommerhus.