Search for a command to run...
Sagen angik en tiltalt (T), der som direktør for et mindre bygge- og anlægsfirma var tiltalt for omfattende momsunddragelse af særlig grov karakter samt efterfølgende hvidvask af provenuet. Anklagemyndigheden påstod, at T systematisk havde undladt at angive salgsmoms i perioden 2018 til 2021, hvilket førte til en samlet unddragelse af et betydeligt millionbeløb.
Anklagemyndigheden gjorde gældende, at T havde overtrådt Momsloven § 81 og Straffeloven § 290 a ved bevidst at manipulere virksomhedens regnskaber. Det unddragne beløb blev estimeret til ca. 4,2 millioner DKK. Ifølge anklageskriftet havde T anvendt en del af det unddragne beløb til private investeringer, herunder køb af fast ejendom i udlandet, hvilket udgjorde den primære hvidvaskhandling.
Anklagemyndigheden argumenterede for, at det systematiske og langvarige forløb, samt det store beløb, nødvendiggjorde anvendelsen af strafskærpelsesbestemmelsen i Straffeloven § 289.
Forsvareren påstod frifindelse, subsidiært formildelse. Det blev anført, at T ikke havde haft forsæt til grov unddragelse, men at de manglende angivelser skyldtes grov uagtsomhed og et kaotisk bogholderi som følge af virksomhedens hastige vækst.
I relation til hvidvaskposten hævdede forsvaret, at T's brug af pengene til private formål var en forbrugshandling og ikke en handling, der var egnet til at sløre pengenes oprindelse, og derfor faldt uden for bestemmelsen om hvidvask. T erkendte dog de faktiske forhold omkring undladelsen af momsangivelse, men nægtede det kvalificerede forsæt.
En oversigt over de centrale anklagepunkter er præsenteret nedenfor:
| Forhold | Lovhjemmel | Unddraget/Hvidvasket Beløb (DKK) |
|---|---|---|
| Momsunddragelse |
| Momsloven § 81 |
| 4.210.000 |
| Hvidvask af udbytte | Straffeloven § 290 a | 2.500.000 |
Landsretten stadfæstede byrettens dom og fandt T skyldig i både grov momsunddragelse og hvidvask. Retten fandt, at beviserne klart understøttede, at T havde handlet med forsæt til momsunddragelse i overensstemmelse med Straffeloven § 289, idet undladelserne havde været systematiske og fundet sted over en længere årrække.
Landsretten fastsatte straffen til fængsel i 2 år og 6 måneder, hvilket var i overensstemmelse med de vejledende strafniveauer for denne type grov økonomisk kriminalitet. Der blev lagt vægt på sagens samlede omfang og den store unddragne sum.
Landsretten afviste forsvarets anbringende om, at T's anvendelse af pengene alene udgjorde en forbrugshandling. Retten udtalte:
"Overførslen af de unddragne midler til komplekse internationale investeringer var klart egnet til at sløre pengenes ulovlige oprindelse, og dette udgjorde derfor en overtrædelse af Straffeloven § 290 a. Det er uden betydning, at T samtidig var klar over pengenes oprindelse."
Landsrettens afgørelse medførte følgende konsekvenser:
AnklagemyndighedenØstre Landsret skal over 100 retsdage vurdere en sag om organiseret fakturasvindel for 297 millioner kroner, hvor 14 personer er tiltalt.
AnklagemyndighedenAnklagemyndigheden
Denne sag, behandlet som en tilståelsessag, vedrører en omfattende sagskompleks kaldet 'Hvepsebo', hvor tiltalte T var en central figur i en kriminel organisation. T var tiltalt for en lang række forhold begået i forening med adskillige andre medgerningsmænd, hvis sager er særskilt afgjort. T’s kriminelle handlinger dækkede perioden fra juni 2014 til februar 2015, samt særskilte forhold fra 2010 vedrørende hans eget selskab.
Organisationens primære virke bestod i menneskehandel og systematisk økonomisk kriminalitet. Tiltalte T var anklaget for menneskehandel vedrørende 105 rumænske statsborgere (Straffeloven § 262 a, stk. 1, nr. 4 og 5). Rekrutteringen skete ved at love ofrene arbejde i Danmark, men formålet var udelukkende at udnytte deres identiteter til bedrageri og skattesvig. Ofrene blev fragtet til Danmark, fik hjælp til oprettelse af CPR-numre og bankkonti ved brug af falske dokumenter (f.eks. ansættelseskontrakter), hvorefter organisationen tilegnede sig deres pas, NemID og kreditkort til eget brug.
To personer er blevet idømt lange fængselsstraffe for hvidvask af næsten 30 milliarder kroner gennem et komplekst netværk af selskaber og Danske Banks estiske filial.
En 54-årig mand er blevet idømt 12 års fængsel og har fået konfiskeret 7,2 milliarder kroner for sin rolle som bagmand i en historisk sag om svindel med udbytteskat.
Tiltalte var desuden anklaget for bedrageri og databedrageri af særlig grov beskaffenhed (Straffeloven § 279 og Straffeloven § 279 a, jf. § 286, stk. 2) mod private virksomheder, herunder lån, leasingaftaler og oprettelse af abonnementer i ofrenes navne. Det samlede formuetab i disse forhold udgjorde ikke under 8,3 millioner kr. Endelig var T tiltalt for groft skattesvig og momssvig for i alt 6,3 millioner kr. i relation til hans eget selskab, Selskab 1 (Straffeloven § 289).
T, som var uddannet revisor, indtrådte i organisationen i juni 2014 og beskrev sin rolle som ”problemknuser/nøddeknækkeren”. Hans særlige viden om skat, selskabsoprettelse og myndighedsprocedurer blev brugt til at udvikle og forfine bedragerimetoderne.
Tiltalte erkendte sig skyldig i samtlige forhold, men bestred erstatningskravets størrelse og sin erstatningspligt over for SKAT i relation til de unddragne skattebeløb.
Sagen vedrører en landmand, T, der blev tiltalt for overtrædelse af **Gødningsanvendelsesloven § 5** ved at have gødsket...
Læs mereT1, ejer og direktør for vekselbureauet ApS (senere T2), blev af anklagemyndigheden tiltalt for hæleri af særlig grov be...
Læs mere
Konkurskarantæne pålagt direktør trods udrejse: Groft uforsvarlig forretningsførelse og betydelige kreditor tab
