Konkurskarantæne pålagt direktør trods udrejse: Groft uforsvarlig forretningsførelse og betydelige kreditor tab

Sagen omhandlede en konkurskarantænesag mod X, der var registreret direktør for S ApS, et selskab under konkurs. Kurator påstod, at X skulle pålægges konkurskarantæne i tre år på grund af groft uforsvarlig forretningsførelse, herunder medvirken til groft skattesvig og momsunddragelse via en stråmandskonstruktion.

Selskabets baggrund og drift

S ApS blev stiftet den 4. oktober 2011 med det formål at drive engroshandel med elektronik. Selskabet udviste en række usædvanlige karakteristika:

• Hyppige navneskift: Selskabet havde 8 forskellige navne i løbet af blot 4 måneder.
• Hyppige adresseskift: Selskabet skiftede registreret adresse adskillige gange.
• Manglende reel drift: Ifølge kurator var der sandsynligvis ingen reel drift i selskabet før den 12. december 2012, hvilket blev bekræftet af, at selskabet først oprettede en bankkonto på denne dato.
• Stråmandskonstruktion: Kurator konstaterede, at de registrerede direktører, herunder X, ikke reelt varetog den daglige ledelse. Den reelle leder, P2, blev idømt 4 år og 6 måneders fængsel for grov momssvindel og anden økonomisk kriminalitet, hvorved han samlet havde unddraget SKAT for over 45 mio. kr.

Økonomiske uregelmæssigheder

Selskabet opbyggede en betydelig restance til SKAT for A-skatter, arbejdsmarkedsbidrag og moms på ca. 16 mio. kr. i perioden januar 2012 til juni 2013. SKAT indgav konkursbegæring den 18. juli 2013. Selskabet indleverede aldrig årsrapport for sit første regnskabsår, og kurator modtog intet bogføringsmateriale.

SKAT foretog en række afgørelser vedrørende selskabets skatteforhold:

SKATs afgørelser var baseret på manglende dokumentation for lønudbetalinger og ansættelsesforhold. Kun 2 ud af 34 angivelige ansatte bekræftede at have arbejdet for selskabet.

X's rolle og ansvar

X var registreret direktør fra den 18. december 2012 til den 26. august 2013. Kurator gjorde gældende, at X bevidst havde indgået i stråmandskonstruktionen og overladt den daglige ledelse til P2. X havde ikke fuldmagt til selskabets bankkonto, hvilket blev anset for usædvanligt. Det blev også fremhævet, at X personligt havde anmeldt sin registrering som direktør til Erhvervsstyrelsen, og at han var i Danmark på tidspunktet for forkyndelse af skifteretsmødet, selvom han påstod at være udrejst.

X's beskikkede advokat påstod frifindelse og anførte, at det ikke kunne lægges til grund, at X havde indvilget i at agere stråmand eller var vidende om ulovlighederne, da han var udrejst af Danmark før sin registrering som direktør. Advokaten mente, at bevisbyrden for X's kendskab ikke var løftet.

Sø- og Handelsretten fandt, at konkursværnetinget var i Danmark, og at personer bosiddende i udlandet ikke er undtaget fra konkurskarantænereglerne, jf. Konkursloven § 160.

Retten fandt ikke grundlag for at antage, at X ikke havde medvirket til sin registrering som direktør eller ikke skulle have accepteret at stå som direktør for selskabet, jf. Selskabsloven § 15, stk. 2. Retten lagde til grund, at kreditorerne, herunder SKAT, havde lidt betydelige tab som følge af den adfærd, som de involverede, herunder X, havde udvist i hele den periode, hvor X var registreret som direktør. Denne adfærd omfattede overtrædelser af Straffeloven § 289, Momsloven § 81, stk. 3 og Momsloven § 57, stk. 1.

Under hensyn til X's handlemåde og omstændighederne i øvrigt fandt retten, at det var rimeligt at pålægge X konkurskarantæne, jf. Konkursloven § 157, stk. 1 og Konkursloven § 157, stk. 2. Den pålagte karantæne løber i tre år, jf. [Konkursloven § 158, stk. 1], regnet fra det tidspunkt, hvor kendelsen er endelig.

Derfor bestemmes:

• X pålægges konkurskarantæne i tre år.
• X skal inden 14 dage fra dato betale sagens omkostninger til statskassen med 22.500 kr.