Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Sted
Underemner
Dokument
Relaterede love
Sagen omhandlede spørgsmålet om fortsat varetægtsfængsling af Tiltalte efter, at Retten i Aalborg havde fundet ham skyldig i to tilfælde af overtrædelse af Straffeloven § 245, stk. 1 (grov vold) samt flere andre forhold. Tiltalte ankede dommen med påstand om frifindelse for de ikke-erkendte forhold og i øvrigt formildelse. Retten i Aalborg afsagde kendelse om fortsat fængsling, hvilket Tiltalte tog forbehold for at kære til Landsretten.
Anklagemyndigheden påstod fortsat varetægtsfængsling efter Retsplejeloven § 769, stk. 1, jf. betingelserne i Retsplejeloven § 762, stk. 1, nr. 2 og nr. 3.
Forsvareren protesterede mod den fortsatte fængsling. Det blev anført, at Tiltalte havde været varetægtsfængslet i fire måneder. Desuden var de fleste vidner afhørt i retten, og deres forklaringer var nedskrevet, hvilket ifølge forsvareren mindskede risikoen for påvirkning.
Vestre Landsret stadfæstede Retten i Aalborgs kendelse af 28. juni 2022 om fortsat varetægtsfængsling under ankesagen.
Landsretten fandt, ved henvisning til byrettens begrundelse, at betingelserne for fortsat varetægtsfængsling i medfør af Retsplejeloven § 769, stk. 3, jf. Retsplejeloven § 762, stk. 1, nr. 2 og 3, fortsat var opfyldt.
Landsretten vurderede, at de konkrete omstændigheder, herunder Tiltaltes tidligere straffe og de forhold, han netop var fundet skyldig i, bevirkede en reel risiko for gentagelseskriminalitet (recidivfare). Endvidere var der fortsat risiko for, at Tiltalte ville vanskeliggøre sagens forfølgning.
Retten fastslog, at bestemmelsen i Retsplejeloven § 762, stk. 3 (om proportionalitet og tidsfrister) ikke var til hinder for at opretholde fængslingen.
Bestemmelse:
AnklagemyndighedenEn ny analyse fra Rigsadvokaten kortlægger årsagerne til, at varetægtsforløb i gennemsnit varer længere, selvom antallet af varetægtsfængslinger er faldet siden 2018.
Anklagemyndigheden
Justitsministeriet
Sagen omhandler en anmodning fra anklagemyndigheden om indenretlig afhøring af vidner uden sigtedes tilstedeværelse samt varetægtsfængsling af sigtede. Sigtede var anholdt og sigtet for medvirken til vold, trusler mod vidner og overtrædelse af våbenloven.
Anklagemyndigheden sigtede sigtede for:
Anklagemyndigheden ønsker at præsentere nye beviser og vidner i ankesagen om drabet i Hammer Bakker, hvor der nu nedlægges påstand om livstidsfængsel.
Regeringen præsenterer en omfattende strafreform med 34 tiltag, der markant skærper straffene for personfarlig kriminalitet og investerer i både fængselskapacitet og forebyggelse.
Anklagemyndigheden anmodede retten om at afhøre Vidne 1 og Vidne 2 indenretligt på nuværende tidspunkt, uden at sigtede blev underrettet om retsmødet. Dette blev begrundet med Retsplejeloven § 747, stk. 1 og Retsplejeloven § 748, stk. 1, subsidiært Retsplejeloven § 848, stk. 1. Begrundelsen var, at vidnerne havde underskrevet politirapporter, men at en indenretlig afhøring var nødvendig af hensyn til efterforskningen og for at sikre beviser, da der var risiko for, at vidnerne ikke ville afgive troværdige forklaringer under domsforhandlingen, især i sager med tilknytning til rockerklubber.
Endvidere anmodede anklagemyndigheden om varetægtsfængsling af sigtede i medfør af Retsplejeloven § 762, stk. 1, nr. 3 (risiko for vanskeliggørelse af efterforskningen og påvirkning af medgerningsmænd) og Retsplejeloven § 762, stk. 2, nr. 2 (retshåndhævelse).
Den beskikkede forsvarer protesterede mod anmodningerne. Vedrørende vidneafhøringen anførte forsvareren, at vidnerne allerede havde afgivet underskrevne forklaringer til politiet, og at der ikke forelå ekstraordinære forhold, der berettigede en indenretlig afhøring uden sigtedes underretning. Forsvareren fremhævede princippet om direkte bevisførelse.
Vedrørende varetægtsfængslingen anførte forsvareren, at der ikke var begrundet mistanke om overtrædelse af Straffeloven § 244 eller Straffeloven § 123, og at beviserne var sikret, hvorfor der ikke var grundlag for at antage, at sigtede ville påvirke efterforskningen. Betingelserne for varetægtsfængsling i Retsplejeloven § 762, stk. 1, nr. 3 og Retsplejeloven § 762, stk. 2, nr. 2 var derfor ikke opfyldt.
Efter rettens kendelse kærede forsvareren afgørelsen til landsretten med påstand om løsladelse og anmodede om opsættende virkning. Anklageren protesterede mod opsættende virkning, da forklaringerne kunne udelukkes fra sagens bevisførelse, hvis kendelsen blev ændret af landsretten. Retten bestemte, at kæremålet ikke blev tillagt opsættende virkning.
Denne sag omhandler en nævningesag ved Vestre Landsret, hvor Anklagemyndigheden har anket en dom fra Retten i Aarhus afs...
Læs mere
Sagen angår spørgsmålet om fortsat varetægtsfængsling (VFF) af T, en tyrkisk statsborger, under anke af en dom, der idøm...
Læs mere