Klage over bygningssagkyndigs vurdering af ydermur og indvendig fugt i ejendom fra 1897

Der blev skønnet en forbedringsværdi på 160.000 kr. for udbedring af puds.

Disciplinær- og klagenævnet for beskikkede bygningssagkyndige pålagde den bygningssagkyndige at betale 5.000 kr. til klager.

Nævnets begrundelse

Nævnet fandt, at den bygningssagkyndige havde handlet ansvarspådragende ved ikke i tilstrækkelig grad at have beskrevet tilstanden af ejendommens facader og sokkel. Skønsmandens konklusion om, at der var tale om generelle revner og løs puds, som burde have været bemærket, blev lagt til grund. Dette forhold blev karakteriseret som en K2-fejl.

Derimod fandt nævnet ikke grundlag for at kritisere den bygningssagkyndiges manglende bemærkninger om indvendig fugt. Nævnet henviste til skønsmandens vurdering af, at den bygningssagkyndige ikke har pligt til at foretage fugtmålinger, når de visuelle forhold ikke giver anledning til det.

Afgørelsen om erstatningens størrelse afspejler en samlet vurdering af den begåede fejl.

Klagerens påstande

• Dækning for skader på indervægge, herunder opfugtning og skimmelsvamp, der overstiger det forventelige.
• Dækning for skader på facader og gavle, som ikke er korrekt beskrevet i tilstandsrapporten.
• Dækning for skader på trægulv og gulvkonstruktion, herunder opfugtning og skimmel, som ikke er den oprindelige konstruktion fra 1900.
• Dækning for skader på tag, herunder revner og manglende tagbelægning.
• Dækning for udgifter til genhusning, da ejendommen er ubeboelig på grund af fugt og skimmel.
• Dækning for udgifter til byggesagkyndig bistand, da selskabet ikke har anvist retningslinjer for dokumentation.
• Dækning for udgifter til advokat, da selskabet har henvist til ankenævnskendelser og krævet perspektivering til nævns- eller retspraksis.
• Klage over selskabets lange sagsbehandlingstid og manglende besigtigelse af ejendommen af taksator eller skadeskonsulent.

Selskabets argumenter

• Klageren har ikke dokumenteret, at huset er skadet af fugt eller skimmel i et omfang, så forsikringens skadebegreb er opfyldt.
• Forsikringen er tegnet med forbehold for skader, der er følger af eller årsag til revner og afskalninger på facader.
• Der er ikke konstateret skader i forsikringens forstand ved gulvkonstruktionen.
• Forholdene vedrørende taget er enten under forsikringens minimumsgrænse, omfattet af et policeforbehold eller erstattet af den bygningssagkyndige.
• Huset og dets oprindelige konstruktion nedsætter ikke bygningernes værdi eller brugbarhed nævneværdigt i forhold til tilsvarende intakte bygninger af samme alder i almindelig god vedligeholdelsesstand.
• En undersøgelse udført af klageren leder efter noget, som typisk vil findes i et ældre hus fra år 1900, hvor der er dårligt eller manglende kapillarbrydende lag.
• Konstruktionsbetinget skimmel i ældre huse er ikke dækket.
• Skønsmanden har ikke konstateret synlig forekomst af skimmel indvendigt i ejendommen.
• Der foreligger ingen dokumentation for, at gulvkonstruktionen er udskiftet og efterfølgende udført forkert.
• Skønsmanden har ikke kunnet konstatere fugt i trægulvet/overgulvet.
• For at opnå erstatning for genhusning skal huset være ubeboeligt på grund af en dækningsberettiget skade, hvilket ikke er tilfældet.
• Udtalelserne/rapporten fra klagerens ingeniør har ikke bibragt nyt til skadesagerne.
• Advokatens involvering i skadesagen har ikke medført dækning af forhold alene af den grund, at han blev involveret.