Sag om afvisning af dækning for totalskadet sommerhus grundet tjæreforurening

Denne sag omhandler en tvist mellem en forsikringstager og Gjensidige Forsikring vedrørende dækning under en ejerskifteforsikring for tjæreforurening i et sommerhus. Tvisten drejer sig primært om, hvorvidt sommerhuset er totalskadet, og om forureningen opfylder forsikringens skadesbegreb.

Sagens baggrund

Forsikringstageren købte et sommerhus opført i 1974 med en tilbygning fra 1997 og tegnede en udvidet ejerskifteforsikring pr. 1. december 2020. Efter overtagelsen påbegyndte klagerne en omfattende renovering, herunder udskiftning af vinduer, installation af varmepumpe og nedtagning af en forsatsvæg. I sommeren 2021 opdagede klagerne en mærkelig lugt, som viste sig at stamme fra tjæreholdige byggematerialer, specifikt telefonpæle, der var anvendt i konstruktionen.

Miljørådgivningsrapporter bekræftede tilstedeværelsen af PAH (tjærestoffer) i bygningsdelene, med niveauer der overskred grænseværdierne for farligt affald. Rapporterne vurderede, at der var risiko for personskade ved direkte kontakt og helbredsrisiko ved indånding af tjæredampe. Tilstandsrapporten fra oktober 2020, udarbejdet før købet, nævnte intet om tjæreholdige telefonpæle.

Klagers påstande og argumenter

Klagerne anmeldte skaden den 3. november 2021 og krævede, at sommerhuset blev erklæret totalskadet, med dækning for nedrivning, bortskaffelse af byggeaffald og genopførelse af et nyt hus, anslået til ca. 710.000 kr. Klagerne anførte, at forsikringsselskabets rekvirerede indeluftundersøgelse fra marts 2023 var mangelfuld og forkert. De argumenterede for, at rapporten undlod at forholde sig til jordforurening og kontaktrisiko, anvendte en uklar målemetode (kun partikulært stof, ikke B-værdier), og at tjærelugten blev dæmpet under målingen ved udluftning og slukning af varmeanlæg.

Klagerne fastholdt, at huset var værdiløst og ubrugeligt på grund af tjæreforureningen, og at dette opfyldte skadesbegrebet i ejerskifteforsikringen. Klagerne havde desuden anlagt sag mod den byggesagkyndige for mangelfuld tilstandsrapport og indledt en retssag mod sælger af ejendommen.

Forsikringsselskabets påstande og argumenter

Gjensidige Forsikring afviste dækning med henvisning til, at sommerhusets brugbarhed ikke var nævneværdigt nedsat i forhold til tilsvarende huse fra opførelsestidspunktet i 1971. Selskabet anførte, at anvendelsen af tjærebehandlede telefonpæle var sædvanlig og godkendt af byggemyndighederne på opførelsestidspunktet. De påviste PAH-niveauer i indeluften var under Arbejdstilsynets grænseværdi og den korrigerede vejledende grænseværdi for boliger, og udgjorde derfor ikke en dækningsberettiget skade. Selskabet henviste til, at Arbejdsmiljøloven er en rammelov, der har til hensigt at beskytte ansatte, og at dens grænseværdier var anvendt som udgangspunkt, selvom der ikke er specifik lovgivning for private boliger.

Selskabet fremhævede, at klagerne havde foretaget bygningsmæssige ændringer efter overtagelsen, hvilket havde betydning for luftflowet og lugtforholdene, og at vurderingen af skadesbegrebet skulle ske ud fra husets stand ved overtagelsen. Selskabet mente, at klagerne burde have været bekendt med forholdet om telefonpælene, da det fremgik af sælgeroplysninger i tilstandsrapporten og byggesagsdokumenter. Selskabet afviste desuden, at der var grundlag for at antage jordforurening i et dækningsberettigende omfang.

Ankenævnet kan ikke afgøre sagen. Klagegebyret tilbagebetales.

Begrundelse for afgørelsen

Nævnet finder, at sagen vedrører ganske komplekse byggetekniske forhold, herunder spørgsmål om grænseværdier vedrørende afdampning fra tjæreholdige genbrugte telefonpæle i sommerhuset. Sagens bilagsmateriale og parternes korrespondance har været omfattende, og der har været uenighed blandt de sagkyndige – rekvireret af henholdsvis klagerne og selskabet – om, hvorvidt indholdet af PAH i indeluften udgør en sundhedsfare.

Nævnet har også lagt vægt på, at det på det foreliggende grundlag må anses for ganske usikkert at fastsætte et eventuelt dækningsberettiget skadeomfang. Der er behov for, at der i sagen dels foretages syn og skøn, som kan klarlægge de faktiske omstændigheder, dels at den udmeldte syns- og skønsmand vil kunne afgive supplerende mundtlig forklaring, hvilket ikke kan ske for nævnet. Det følger herefter af Ankenævnets vedtægter § 4, stk. 3, nr. 3 at nævnet må afvise at afgøre sagen.

Nævnet bemærker desuden, at klagerne har foretaget bygningsmæssige ændringer i sommerhuset efter overtagelsen (nedtagning af forsatsvæg, installation af varmepumper, nye vinduer og døre), hvilket har afgørende betydning for de faktiske luft- og lugtforhold i bygningen og dermed for vurderingen af skadesbegrebet. Disse ændringer gør det vanskeligt at vurdere husets stand på overtagelsestidspunktet, som er afgørende for ejerskifteforsikringens dækning.

Endelig bemærker nævnet, at den erstatning, som klagerne er blevet tilkendt fra den byggesagkyndige i en separat sag, kan have betydning for det samlede krav.