Østre Landsrets afgørelse om knivepisoden med tiltalt som svensk statsborger og udvisningsbeslutning

Sagens Baggrund og Forløb

Sagen omhandler en anke af Retten i Roskildes dom af 23. november 2020, hvor tiltalte var dømt for drabsforsøg og trusler. Tiltalte ankede med påstand om frifindelse i det ikke erkendte omfang og i øvrigt til formildelse, mens anklagemyndigheden påstod skærpelse af straffen.

Erstatningskrav

Forurettede fastholdt sit krav om godtgørelse og erstatning, oprindeligt på 69.096,16 kr. For landsretten blev kravet yderligere udvidet til 140.925 kr. for varigt mén, hvilket bragte det samlede krav op på 210.021,16 kr. med tillæg af rente efter Erstatningsansvarsloven § 16. Tiltalte bestred erstatningspligten og opgørelsen af kravet for svie- og smertegodtgørelse, transportudgifter, godtgørelse efter Erstatningsansvarsloven § 26, stk. 3, samt godtgørelse for varigt mén.

Hændelsesforløb

Den 28. februar 2020 kommunikerede tiltalte med sin kæreste, Vidne 1, om at flytte til Amsterdam. Han ombookede sin flybillet til den 3. marts 2020 efter Vidne 1's ønske. Tiltalte forklarede, at han som 10-årig havde oplevet, at hans daværende kæreste skød sig selv, og at han i februar 2020 led af fødselsdepression og havde talt om selvmord.

Vidne 1 og forurettede ankom til tiltaltes lejlighed. Tiltalte havde sat dørkæden på grund af personer, der ledte efter ham i Sverige. Forurettede vækkede tiltalte og bad ham forlade lejligheden. Tiltalte blev irriteret, men også ked af det. Han forklarede, at han fik et "blackout", da han kom ud fra soveværelset, og husker ikke, hvad der skete under blackouten. Han vågnede, da han skar sig i hånden, og så forurettede ved terrassedøren. Han bøjede sig ind over hende for at se, om hun var stukket i halsen, men hun blødte ikke. Han antog senere, at han havde knivstukket forurettede, da hun så bange ud, og han selv havde stukket sig på kniven.

Forurettede forklarede, at Vidne 1 havde bedt hende sige til tiltalte, at han skulle forlade lejligheden. Hun huskede, at tiltalte truede med at slå hende ihjel, og at hun kun huskede de to første knivstik. Forurettede er fortsat sygemeldt og ude af stand til at fortsætte sin uddannelse som ejendomsmægler. Hun har ingen følelse i den skadede hånd.

Vidne 1 forklarede, at hun havde aftalt med tiltalte at sende ham en sms, hvis forurettede kom med, da tiltalte ikke brød sig om forurettede. Hun sendte dog ikke sms'en. Hun huskede kun de to første stik, forurettede blev tildelt.

Overlæge Vidne 2 forklarede om livsfarevurderingen og bekræftede, at det dybeste stik, forurettede blev tildelt, var på højre underarm, hvor nervegrene og muskler blev overskåret.

Tiltaltes Personlige Forhold

Tiltalte forklarede, at han har et godt forhold til sine forældre, men at hans far har været psykisk syg. Han mødte Vidne 1 over internettet, og de boede først i Sverige og senere i Danmark. Han ønsker at blive i Danmark på grund af sin søn. Han havde planer om et korterevarende arbejdsophold i Amsterdam. Tiltalte havde et dagligt forbrug af hash frem til sin anholdelse, og en mentalerklæring indikerede en vis risiko for, at han ville begå ny, ligeartet kriminalitet.

Landsrettens Afgørelse

Landsretten stadfæstede byrettens dom med en ændring vedrørende erstatningsbeløbet.

Skyldkendelse

Et flertal af 6 nævninger og 3 dommere fandt det bevist, at tiltalte truede forurettede med at slå hende ihjel og umiddelbart derefter tildelte hende fire knivstik mod overkroppen. Tiltalte blev fundet skyldig i overtrædelse af Straffeloven § 266 (trusler) og Straffeloven § 237, jf. Straffeloven § 21 (forsøg på manddrab).

Tre nævninger fandt tiltalte skyldig i overtrædelse af Straffeloven § 266, men ikke forsøg på manddrab. De fandt ham i stedet skyldig i vold af særligt rå, brutal eller farlig karakter efter Straffeloven § 245, stk. 1.

Efter afstemningen, jf. Retsplejeloven § 931, stk. 2, blev tiltalte fundet skyldig i begge forhold i overensstemmelse med byrettens resultat.

Strafudmåling

Tiltalte blev idømt fængsel i 6 år. Ved strafudmålingen blev der lagt vægt på en mentalerklæring og Retslægerådets udtalelse, som fastslog, at tiltalte på gerningstidspunktet ikke var utilregnelig på grund af sindssygdom eller en ligestillet tilstand, jf. Straffeloven § 16, stk. 1. Straffen omfattede overtrædelse af Straffeloven § 237, jf. Straffeloven § 21, Straffeloven § 266 og Knivloven § 7, stk. 1.

Udvisning

Tiltalte, der er svensk statsborger og ikke tidligere straffet, havde lovligt ophold i Danmark i ca. 11 måneder. Landsretten fandt hjemmel til udvisning i Udlændingeloven § 24, nr. 1, jf. Udlændingeloven § 22, nr. 1, 2, 6 og 8, samt Udlændingeloven § 24, nr. 2, jf. Udlændingeloven § 32, stk. 4, nr. 7.

Udvisningen skulle ske i overensstemmelse med EU-reglerne om fri bevægelighed, jf. Udlændingeloven § 26b, og Rådets direktiv 2004/38/EF (opholdsdirektivet). Landsretten vurderede, at tiltaltes adfærd udgjorde en reel, umiddelbar og tilstrækkelig alvorlig trussel mod en grundlæggende samfundsinteresse, jf. Opholdsdirektivets artikel 27, stk. 2, 2. led.

Landsretten fandt, at udvisningen med indrejseforbud for bestandig ikke var et uproportionalt indgreb i strid med Opholdsdirektivets artikel 27, stk. 2, 1. led, og artikel 28, stk. 1, samt Menneskerettighedskonventionens artikel 8. Det blev bemærket, at tiltalte fortsat ville kunne opretholde kontakt med sin søn i Danmark via samvær i Sverige, telefon og internet.

Godtgørelse og Erstatning

De juridiske dommere tiltrådte, at forurettede var berettiget til godtgørelse efter Erstatningsansvarsloven § 26, stk. 3. Godtgørelsen blev fastsat til 30.000 kr. med tillæg af procesrente fra den 23. december 2020. Øvrige krav om godtgørelse og erstatning blev henvist til behandling ved Erstatningsnævnet eller civilt søgsmål.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.