Search for a command to run...
Status
VedtagetKort Titel
2023/1 SF.L L 89
Dato
13. december 2023
Vedtaget
5. april 2024
Ikraft
24. april 2024
Lovudkast
Åbn LinkMinisterie
Børne- og Undervisningsministeriet
Dette lovforslag har til formål at forlænge forsøgsperioden for de såkaldte velfærdsaftaler på dagtilbuds- og folkeskoleområdet. Velfærdsaftalerne, som trådte i kraft i 2021, har midlertidigt frisat fire kommuner fra en række statslige regler for at skabe lokalt handlerum og udvikle velfærden. Forlængelsen skal sikre, at man kan afvente resultaterne af en igangværende evaluering, før der tages stilling til ordningens fremtid.
Lovforslagets centrale element er at udskyde ophøret af lov om velfærdsaftaler på dagtilbudsområdet og folkeskoleområdet. Forsøgsperioden forlænges dermed med knap 10 måneder.
| Ændring | Nuværende dato | Foreslået ny dato |
|---|---|---|
| Ophør af forsøgsordning | 30. september 2024 |
| 31. juli 2025 |
De kommuner, der fortsat vil være omfattet af forsøget, er:
Baggrunden for forlængelsen er, at evalueringen af forsøget først forventes afsluttet i slutningen af 2024. Ved at forlænge perioden undgår man et stop for ordningen, inden man har et solidt grundlag at træffe beslutning på.
Forlængelsen af forsøgsperioden betyder, at Helsingør og Rebild kommuner fortsat vil være undtaget fra visse dele af dagtilbudsloven, som ellers ville træde i kraft for dem den 1. oktober 2024. I stedet vil de hidtil gældende regler fortsat finde anvendelse for disse to kommuner indtil forsøgsordningens nye udløbsdato.
Det drejer sig specifikt om følgende love:
| Lovgivning der udsættes for forsøgskommunerne | Oprindelig ikrafttrædelse | Ny ikrafttrædelse |
|---|---|---|
| Lov om minimumsnormeringer i daginstitutioner | 1. oktober 2024 | Efter 31. juli 2025 |
| Lov om nedsættelse af minimumstilskud til privat pasning | 1. oktober 2024 | Efter 31. juli 2025 |
Dette sikrer kontinuitet i forsøget og undgår, at kommunerne skal implementere nye, store regelsæt, mens de stadig er en del af en frisættelsesordning.
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2024.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Kommunerne kan nu finde opdateret information og mere enkel juridisk vejledning på hjemmesiden.


Lovforslaget skaber en midlertidig juridisk ramme for at indgå velfærdsaftaler med fire udvalgte kommuner. Formålet er at "frisætte" disse kommuner fra en betydelig del af den statslige lovgivning på dagtilbuds- og folkeskoleområdet. Dette skal give øget lokalt selvstyre og skabe rum for innovation og udvikling af velfærden med det mål at forbedre kvaliteten og nærværet for borgerne. Loven er en forsøgsordning, der løber fra 15. maj 2021 til 30. september 2024.
Lovens formål er at give udvalgte kommuner, deres institutioner, ledere og medarbejdere større frihed til at tilrettelægge velfærdsopgaverne på dagtilbuds- og folkeskoleområdet. Forsøget er geografisk afgrænset til følgende kommuner og områder:
Et lovforslag er nu sendt i høring, som blandt andet skal nedsætte forældrebetalingen i dagtilbud og sikre flere ansatte.
Nu har kommunerne modtaget første rate af de ca. 1,7 milliarder kroner til flere ansatte og lavere forældrebetaling i dagtilbud.
| Velfærdsområde | Omfattede Kommuner |
|---|---|
| Dagtilbudsområdet | Helsingør og Rebild Kommuner |
| Folkeskoleområdet | Esbjerg og Holbæk Kommuner |
Loven indfører en række generelle mekanismer for at understøtte frisættelsen:
Kommunalbestyrelserne i Helsingør og Rebild kan beslutte at fravige store dele af dagtilbudsloven. Dette giver frihed til f.eks. at nytænke den pædagogiske læreplan, sprogvurdering, forældreindflydelse og regler om frokostordninger. For private tilbud (selvejende, udliciterede, privatinstitutioner og privat dagpleje) kan fravigelse kun ske efter anmodning fra tilbuddet selv.
En række centrale rettigheder og forpligtelser kan dog ikke fraviges. Disse omfatter bl.a.:
Kommunalbestyrelserne i Esbjerg og Holbæk kan beslutte at fravige store dele af folkeskoleloven. En central betingelse er dog, at undervisningen fortsat skal stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Dette princip, kendt fra friskoleloven, sikrer, at eleverne opnår et fagligt niveau, der giver dem samme muligheder som elever i den almindelige folkeskole.
En lang række grundlæggende rettigheder og principper kan ikke fraviges. Disse omfatter bl.a.:
Loven giver desuden, efter ministerens godkendelse, mulighed for at:
Loven træder i kraft den 15. maj 2021 (§ 10). Den er midlertidig og ophæves automatisk den 30. september 2024 (§ 11). Foranstaltninger, der er truffet over for borgere under denne lov, fortsætter efter ophørsdatoen, indtil kommunen træffer en ny afgørelse efter den almindelige lovgivning.
Lovforslaget er fremsat på baggrund af en politisk aftale og har to hovedformål: at indføre lovbundne minimumsnormeringe...
Læs mereDette lovforslag har til formål at skabe en lovmæssig hjemmel i dagtilbudsloven til at indsamle data fra kommunale og pr...
Læs mereLovforslag: Forlængelse af frihedsgrader i folkeskolen vedrørende skoledagens længde og lærerkvalifikationer for 2024/25

Energiklagenævnets afgørelse vedrørende Tjele Kommunes godkendelse af naturgasledning ved Bjerringbro-Ørrum