Miljøgodkendelse til fjerkræbrug: Opsættende virkning fastholdes grundet placering uden for hidtidige bebyggelsesarealer

Sagen vedrører Miljø- og Fødevareklagenævnets (MFK) særskilte behandling af spørgsmålet om opsættende virkning i forbindelse med en klage over Thisted Kommunes miljøgodkendelse til etablering af et fjerkræbrug på [Adresse1]. Kommunen havde den 5. august 2025 meddelt miljøgodkendelse efter Lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v. § 16 a, stk. 2 til opførelse af to nye stalde på samlet 6.000 m².

Klagepunkter fra omboende

Godkendelsen blev påklaget af en række omboende, som anførte, at projektet ville medføre væsentlige gener. Klagerne anmodede samtidig om, at klagen fik opsættende virkning. De centrale klagepunkter var:

• Projektet krævede væsentlig terrænregulering på op til 5 meter og ville fremstå dominerende i landskabet.
• Forventede gener i form af lugt, fluer, støj og lys.
• Værdiforringelse af klagernes ejendomme.
• Vejforholdene i området var uegnede til den forventede øgede tunge trafik.

Kommunen havde i sin godkendelse vurderet, at klagen ikke ville have opsættende virkning. Idet ansøgerens konsulent tilkendegav, at ansøger planlagde at påbegynde byggeriet, inden MFK havde truffet afgørelse i klagesagen, traf nævnet en særskilt afgørelse om opsættende virkning i henhold til Lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v. § 81, stk. 3.

Miljø- og Fødevareklagenævnet (MFK) fandt ikke grundlag for at bestemme, at klagen over miljøgodkendelsen ikke skulle have opsættende virkning. Afgørelsen betyder, at miljøgodkendelsen ikke må udnyttes, før nævnet har behandlet selve klagesagen.

Vurdering af opsættende virkning og 'tilknytning'

Hovedreglen i Lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v. § 81, stk. 1 er, at klager over godkendelser som udgangspunkt ikke har opsættende virkning. MFK måtte dog anvende undtagelsen i Lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v. § 81, stk. 3, 2. pkt., som fastslår, at en klage har opsættende virkning, hvis godkendelsen indebærer opførelse af bebyggelse uden tilknytning til ejendommens hidtidige bebyggelsesarealer.

MFK foretog en vurdering af, hvorvidt de nye stalde kunne siges at have tilknytning til de eksisterende bygninger:

• De nye stalde skulle placeres på en ubebygget mark, på den modsatte side af en offentlig vej, i forhold til den eksisterende bebyggelse.
• Afstanden mellem nærmeste stald og de hidtidige bebyggelsesarealer blev opmålt til ca. 32 meter.

MFK bemærkede, at byggeriet skal opfattes som en visuel helhed for at opfylde tilknytningskravet. På grund af afstanden (32 m) og placeringen på hver sin side af en offentlig vej, fandt nævnet, at det ansøgte ikke umiddelbart ville opleves som havende tilknytning til den eksisterende bebyggelse, og at den samlede bebyggelse derfor ikke ville opleves som en helhed.