Moms: Fortjenstmargenordningens anvendelse på kunst erhvervet inden for Fællesskabet – Moms på erhvervelse indgår i afgiftsgrundlaget

Domstolen (Første Afdeling) fastslog, at merværdiafgiften (moms), som en afgiftspligtig videreforhandler har betalt for erhvervelsen inden for Fællesskabet af en kunstgenstand, hvis levering i senere led er undergivet fortjenstmargenordningen, udgør en del af afgiftsgrundlaget for denne levering.

Domstolens begrundelse og fortolkning

Domstolen baserede sin afgørelse på en streng ordlydsfortolkning af momsdirektivets artikler 312, 315 og 317, stk. 1:

• I henhold til artikel 312, nr. 2, defineres 'købspris' som den samlede modværdi, som leverandøren modtager eller vil modtage af den afgiftspligtige videreforhandler.
• Momsen, der betales for erhvervelsen inden for Fællesskabet, betales af videreforhandleren direkte til statskassen og er derfor ikke en del af den modværdi, der betales til leverandøren.
• Domstolen anerkendte, at en streng ordlydsfortolkning (hvor erhvervelsesmomsen ikke indgår i købsprisen) fører til differentieret beskatning og potentielt strider mod princippet om afgiftsneutralitet og formålet med fortjenstmargenordningen om at undgå dobbeltbeskatning (præmis 31-33).
• Imidlertid fastslog Domstolen, at den ikke kan fravige bestemmelsernes klare og præcise ordlyd, da dette ville udgøre retsskabende virksomhed, der udelukkende tilkommer EU-lovgiveren (præmis 34-35).

Det differentierede resultat bekræftes af den modsatte situation ved indførsel fra tredjelande, hvor artikel 317, stk. 2, udtrykkeligt fastsætter, at importmomsen skal lægges til afgiftsgrundlaget ved beregningen af købsprisen. Fraværet af en tilsvarende bestemmelse for erhvervelser inden for Fællesskabet betragtes dermed som en fastlagt mangel i direktivets ordlyd, som Domstolen ikke har beføjelse til at rette op på.

How successful is the EU in combating VAT fraud on imports?

En ny undersøgelse fra Den Europæiske Revisionsret kortlægger alvorlige svigt i toldprocedurer, der koster EU-landene milliarder i tabte momsindtægter hvert år.

Wojewódzki Sąd Administracyjny w Warszawie annullerede fortolkningen og vurderede, at momsbekendtgørelsens § 13, stk. 1, nr. 5, ikke fritager en erhvervsdrivende fra at pålægge afgift, men at Bawaria Motors kun kan anvende fortjenstmargenordningen begrænset til det, som den person, der foretog leveringen til selskabet, ikke kunne fradrage tidligere.

Både Bawaria Motors og Minister Finansów indgav kassationsanke til Naczelny Sąd Administracyjny, som herefter forelagde spørgsmålet for EU-Domstolen.