Konkurskarantæne pålagt direktør efter grov uforsvarlig forretningsførelse med skattegæld og manglende bogføring

Sagen omhandlede en konkurskarantænesag ved Sø- og Handelsretten, hvor kurator i konkursboet efter Virksomhed ApS 1 nedlagde påstand om, at den tidligere direktør (Sagsøgte) skulle pålægges konkurskarantæne i 3 år. Sagen udsprang af selskabets konkurs, der blev dekreteret den 19. september 2017 på baggrund af en begæring fra SKAT.

Sagens omstændigheder

Virksomhed ApS 1 havde oparbejdet en betydelig gæld til det offentlige. Siden ultimo 2013 havde selskabet opbygget restancer vedrørende moms, A-skat og AM-bidrag, som på konkurstidspunktet udgjorde over 1,4 mio. kr. Derudover forelå der intet bogføringsmateriale for selskabet.

Parternes argumenter

Kurator gjorde gældende at:

• Sagsøgte havde udvist grov uforsvarlig forretningsførelse ved ikke at afregne skatter og afgifter.
• Driften var fortsat ud over håbløshedstidspunktet, da selskabet var insolvent længe før konkursen.
• Bogføringsloven var overtrådt, da regnskabsmaterialet manglede.
• Der var foretaget mistænkelige overførsler til sagsøgtes andet selskab samt kontanthævninger uden dokumentation.
• Sagsøgte havde været involveret i flere tidligere konkurser.

Sagsøgte anførte til sit forsvar at:

• Insolvensen skyldtes manglende betalinger fra kunder (debitorer).
• Det manglende regnskabsmateriale skyldtes en vandskade i kælderen og viceværtens efterfølgende oprydning, hvor computer og bilag blev smidt ud.
• Han havde handlet i god tro.

Bevisførelsen

Retten lagde vægt på selskabets kontoudtog og skattekontoen, der dokumenterede gældsopbygningen. Sagsøgtes forklaring om vandskade og bortskaffelse af regnskabsmateriale blev afvist som udokumenteret.

Retten udtalte: "Sgt. har ikke fremlagt dokumentation for vandskaden eller for bortskaffelsen af selskabets computer [...] lægger retten til grund, at selskabet ikke har overholdt bogføringslovens regler"

Sø- og Handelsretten fandt, at direktøren havde udvist grov uforsvarlig forretningsførelse. Retten lagde afgørende vægt på to hovedforhold:

1. Manglende bogføring: Sagsøgte havde ikke løftet bevisbyrden for, at bogføringsmaterialet var gået tabt ved et hændeligt uheld (vandskade), og overholdelse af var derfor ikke sket.