Afgørelse om varemærket "DEN RØDE LOKALBOG": Særpræg gennem indarbejdelse og vurdering af vildledning

Ankenævnet var uenig med styrelsens restriktive vurdering af mærkets særpræg for de øvrige varer. Nævnet fandt, at selvom "LOKALBOG" i sig selv var beskrivende for telefonbøger, så besidder mærket "DEN RØDE LOKALBOG" i sin helhed tilstrækkelig adskillelsesevne over for de øvrige ansøgte varer og tjenesteydelser.

Ankenævnet for Patenter og Varemærker omgjorde delvist Patent- og Varemærkestyrelsens afgørelse. Nævnet fastslog, at ordet "LOKALBOG" i sig selv mangler særpræg for telefonbøger, men bekræftede, at mærket gennem massiv brug var dokumenteret indarbejdet for netop denne vareart i henhold til Varemærkeloven § 13.

I modsætning til styrelsen fandt Ankenævnet imidlertid, at varemærket i sin helhed havde "umiddelbart særpræg" for alle de øvrige varer og tjenesteydelser i registreringen (herunder elektroniske opslagsværker, tryksager og uddannelsesvirksomhed). Nævnet afviste ligeledes, at mærket skulle være vildledende for aviser, tidsskrifter og magasiner, og fandt dermed ikke grundlag for at anvende Varemærkeloven § 14.

Resultatet blev, at varemærkeregistreringen VR 2002 01449 blev gjort endelig for samtlige ansøgte varer og tjenesteydelser, dog med den bemærkning i registeret, at registreringen for så vidt angår "telefonbøger" i klasse 16 er sket på grundlag af indarbejdelse.

Baggrunden for Ankenævnets afslag

Ankenævnet og Patent- og Varemærkestyrelsen begrundede afslaget med, at betegnelsen var omfattet af de absolutte registreringshindringer i Varemærkeloven § 12, stk. 1, nr. 2 og § 12, stk. 1, nr. 3.

• Mangel på særpræg (nr. 2): Betegnelsen "Kokkedal Slot" blev anset for at være rent geografisk og deskriptiv, idet "Kokkedal" identificerer en kendt geografisk lokalitet, og "Slot" beskriver bygningstypen og dermed de ydelser (hotel/konference), der udbydes fra stedet.
• Beskrivende tegn (nr. 3): Betegnelsen blev anset for at angive de udbudte tjenesteydelsers geografiske oprindelse og art.

Kokkedal Slot ApS' argumenter

Kokkedal Slot ApS anfægtede Ankenævnets vurdering. Deres hovedargumenter var:

1. Særpræg ved indarbejdelse: Gennem betydelig markedsføring, store investeringer og et højt kendskab i markedet havde varemærket opnået særpræg, jf. Varemærkeloven § 12, stk. 3. Der blev fremlagt dokumentation for omsætning og markedsføringsudgifter.
2. Sammenhæng med andre registreringer: Navnet blev ikke blot brugt deskriptivt, men fungerede reelt som et kendetegn, der differentierede sagsøgerens tjenester fra andre. Navnet har fungeret som et entydigt hotelnavn.

Retten vurderer Ankenævnets afgørelse

Sø- og Handelsretten skulle vurdere, om Ankenævnet med rette kunne afvise registrering, og om sagsøger havde løftet bevisbyrden for indarbejdelse. Retten fastholdt, at betegnelsen i sig selv var stærkt beskrivende og geografisk. Det centrale spørgsmål var derfor, om indarbejdelsesbeviset var tilstrækkeligt.

Retten udtalte, at navnet "Kokkedal Slot" som udgangspunkt har et klart beskrivende indhold for de udbudte hotelydelser, idet det direkte henviser til stedet, hvor ydelserne leveres. Beviset for indarbejdelse skal derfor være særligt tungtvejende for at overvinde den absolutte registreringshindring.

Retten konkluderede, at selvom sagsøger havde fremlagt dokumentation for drift og markedsføring, var dokumentationen for markedsgennemslaget (f.eks. meningsmålinger eller markedsandele) ikke tilstrækkelig til at godtgøre, at den gennemsnitlige forbruger opfattede "KOKKEDAL SLOT" som et særskilt kommercielt oprindelseskendetegn, uafhængigt af slottets geografiske beliggenhed og funktion som slotshotel.