Skattepligt af udenlandsk udbytte, trustindkomst og kontoindsætninger – Genoptagelse – Grov uagtsomhed – Bevisbyrde

For så vidt angår [Trust2], fandt retten, at trustens formue ikke kunne anses for definitivt udskilt fra klagerens formue, da klageren som medstifter og begunstiget havde ret til at udtage aktiver op til sin brøkmæssige andel, jf. trustens vedtægter pkt. 3. Trusten blev derfor ikke anset for et selvstændigt skattesubjekt i dansk henseende. Klageren blev anset for skattepligtig af lejeindtægten fra ejendommen, som trusten oppebar, i henhold til Statsskatteloven § 4, litra b. Beskatningen af lejeindtægten sker ligeledes på retserhvervelsestidspunktet, og det var uden betydning, at lejebetalingen ikke kom frem til klageren.

I henhold til artikel 10, stk. 1 og 2, litra b, og artikel 6, stk. 1 og 3, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og USA, kan USA beskatte udbytte og lejeindtægt, mens Danmark skal indrømme fradrag for betalt skat i USA i henhold til overenskomstens artikel 23, stk. 3, litra a, dog begrænset efter litra b. Nedslaget skulle ske forholdsmæssigt i mangel af specificering af den amerikanske skat.

Klagerens principale påstand om nedsættelse af udenlandsk udbytte og anden udenlandsk personlig indkomst blev ikke taget til følge.

Genoptagelse af indkomstårene 2002-2008

Spørgsmålet om genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 2002-2008 blev afgjort med stemmeflertal. To medlemmer, herunder retsformanden, stemte for at stadfæste SKATs afgørelse om ekstraordinær genoptagelse i henhold til Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 5. De lagde til grund, at klageren ved sin underskrift på vedtægterne til [Trust2] i 1991 bemyndigede sin onkel som "trustee" til at administrere aktiverne i trusten. Det blev endvidere lagt til grund, at onklen også besad og administrerede klagerens aktier i [virksomhed1] Inc på klagerens vegne og med dennes indforståelse. Da onklen i perioden 2002-2008 ikke selvangav klagerens indtægter over for de danske myndigheder, velvidende at klageren var bosiddende i Danmark, fandt flertallet, at onklen i hvert fald ved grov uagtsomhed havde bevirket, at SKAT foretog ansættelsen på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. Kundskabsfristen i Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 2 blev anset for overholdt, da SKAT modtog oplysningerne i oktober/december 2012 og afsendte forslag til afgørelse i marts 2013.

Et retsmedlem fandt ikke, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse var til stede, idet klageren ikke burde have indset, at han havde arvet sin morfar, og ikke havde udvist adfærd, der antydede viden om arven. Klageren kunne derfor ikke anses for at have handlet mindst groft uagtsomt. Ved stemmelighed var formandens stemme afgørende, jf. Skatteforvaltningsloven § 13, stk. 1.

Indsætningerne på klagerens konto (2009-2011)

Tre medlemmer, herunder formanden, fandt ikke, at klageren havde løftet bevisbyrden for, at indsætningerne på hans bankkonto stammede fra et reelt gældsforhold. De fremlagte gældsbreve blev anset for kortfattede, udarbejdet for et år ad gangen, og kunne ikke afstemmes med de samlede indsætninger. Gældsbrevene indeholdt heller ikke nærmere vilkår for afvikling eller fuldbyrdelse. Det forhold, at klageren ikke havde foretaget frivillige afdrag på lånene, talte imod et reelt låneforhold. Disse medlemmer fastholdt SKATs afgørelse om beskatning af indsætningerne som personlig indkomst, jf. Statsskatteloven § 4 og Personskatteloven § 3, stk. 1, dog med en reduktion på 50.000 kr. for 2010, som var tilbageført.

Et retsmedlem fandt, at overførslerne fra onklen måtte anses for at komme fra allerede beskattede midler, når der skete genoptagelse af de tidligere år. Dette medlem stemte derfor for at lade forhøjelserne for 2009-2011 bortfalde.

Konklusion

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse med følgende ændringer:

| Indkomstår | Klagepunkt | SKATs afgørelse (kr.) | Landsskatterettens afgørelse (kr.) | Bemærkninger

SKATs ændringer af den skattepligtige indkomst var som følger:

Klagerens repræsentant nedlagde påstand om, at afgørelsen var ugyldig for indkomstårene 2007-2009, da klageren ikke havde handlet groft uagtsomt. Klageren anførte, at han var oprigtigt overbevist om, at han ikke var skattepligtig til Danmark af indkomsten, da hans arbejdsgiver havde påtaget sig ansvaret for at afregne skatten i udlandet, og han selv opfyldte 180-dages reglen for ophold i udlandet. Han fremhævede også, at det var hans første job som geolog/geofysiker til søs, og at han loyalt havde medvirket til sagens oplysning.

SKAT fastholdt, at klageren havde handlet mindst groft uagtsomt ved ikke at medtage den udenlandske indkomst på sin selvangivelse. SKAT henviste til, at det er skatteyderens pligt at selvangive korrekt og holde sig orienteret om gældende regler, og at ukendskab til reglerne eller betaling af skat i udlandet ikke i sig selv udelukker grov uagtsomhed. SKAT bemærkede endvidere, at selvangivelsespligten påhviler klageren og ikke arbejdsgiveren.