Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Emner
Underemner
Eksterne links
Relaterede love
Sagen omhandler ansættelse af afskrivningsgrundlaget for en erhvervsejendom ejet af K/S [virksomhed1], som klageren havde investeret i. Ejendommen blev oprindeligt erhvervet af kommanditselskabet i 2006. Som følge af finanskrisen og misligholdelse af et 2. prioritetslån i 2008/2009, opsagde [finans1] låneaftalerne med K/S [virksomhed1].
I december 2009 blev der indgået en kompleks restruktureringsaftale. De fem oprindelige investorer overdrog deres anparter i K/S [virksomhed1] til det nyoprettede selskab [virksomhed6] ApS, som var stiftet af de oprindelige projektudbydere. [virksomhed6] ApS indtrådte som debitor over for [finans1] og overtog bankens tilgodehavende hos de udtrådte investorer. Samtidig blev stamkapitalen i K/S [virksomhed1] nedsat, og [virksomhed6] ApS udbød de resterende anparter til salg til nye investorer via søsterselskabet [virksomhed5] A/S.
SKAT anså forskellen mellem den pris, [virksomhed6] ApS betalte for ejendommen fra de udtrådte investorer (20.965.000 kr.), og den pris, [virksomhed6] ApS videresolgte ejendommen for til de nye investorer (30.935.925 kr.), som et ikke-afskrivningsberettiget udbyderhonorar. SKAT henviste til, at der ikke var godtgjort en reel værdistigning af ejendommen i den korte periode mellem de to handler, og at en vurdering fra [virksomhed12] LLP understøttede den lavere værdi. SKAT ansatte derfor afskrivningsgrundlaget for klagerens andel til 955.727 kr.
Klageren påstod, at afskrivningsgrundlaget skulle ansættes til det selvangivne beløb på 28.151.692 kr. Klageren argumenterede for, at handlen var indgået mellem uafhængige parter, og at der ikke var tale om et udbyderhonorar, da hverken [virksomhed5] A/S eller [virksomhed6] ApS havde modtaget avance. Klageren fremhævede, at ejendommen ikke var handlet siden 2006, men at ejerkredsen blot var udskiftet, og at SKATs afgørelse reelt reducerede afskrivningsgrundlaget til et beløb lavere end den oprindelige købspris i 2006, hvilket der ikke var hjemmel til i Afskrivningsloven.
| Klagepunkt | SKATs afgørelse | Klagerens opfattelse | Landsskatterettens afgørelse |
|---|
| Ansættelse af afskrivningsgrundlag i K/S [virksomhed1] | 955.727 kr. | 1.407.584 kr. | 955.727 kr. |
SKATs opgørelse af afskrivningsgrundlaget for de indtrådte kommanditister var baseret på en anskaffelsessum på 21.005.000 kr., hvoraf 19.114.550 kr. blev henført til bygninger og installationer. Klagerens andel (6/120) heraf udgjorde 955.727 kr.
Klageren fastholdt, at det skattemæssige afskrivningsgrundlag skulle være 28.151.692 kr., svarende til klagerens andel på 1.407.584 kr.
Landsskatteretten lagde til grund, at den omhandlede ejendom reelt blev handlet to gange i december 2009. Den første handel, mellem de fem udtrædende investorer og [virksomhed6] ApS, fastsatte ejendommens handelspris til 20.965.000 kr. Denne pris blev understøttet af en vurdering fra [virksomhed12] LLP dateret primo december 2009, som anslog ejendommens markedsværdi til ca. 21,8 mio. kr.
Landsskatteretten fandt, at der ikke var fremlagt bevis for, at ejendommens handelspris var steget i den korte periode, hvor [virksomhed6] ApS ejede ejendommen, før den blev videresolgt til de nye investorer for 30.935.000 kr. Forskellen mellem disse to priser blev derfor anset for et ikke-afskrivningsberettiget honorar til projektudbyderen/sælgeren, [virksomhed6] ApS.
Landsskatteretten var enig med SKAT i, at SKAT med hjemmel i Afskrivningsloven § 45 var berettiget til at foretage en ændret fordeling af afståelsessummen for anparterne, idet den aftalte værdi for ejendommen ikke svarede til ejendommens handelsværdi. Afgørelsen er i overensstemmelse med tidligere praksis, herunder Højesterets dom i SKM2008.967.HR og Østre Landsrets domme i SKM2012.588.ØLR og SKM2012.96.ØLR, som fastslår, at udgifter, der ikke direkte kan henføres til ejendomskøbet, men til etablering eller strukturering af investeringsprojektet, ikke kan indgå i afskrivningsgrundlaget.
Landsskatteretten stadfæstede dermed SKATs ansættelse af afskrivningsgrundlaget til 955.727 kr. for klagerens andel.
SkatteministerietUdviklingen i reguleringstallet i personskattelovens § 20, 1991-2026
Skatteministeriet
Sagen vedrører opgørelsen af afskrivningsgrundlaget og fradragskontoen i kommanditselskabet [virksomhed1] K/S, hvori klageren deltager som kommanditist. Klagen omhandler, hvorvidt projektomkostninger og et udbyderhonorar på 2.977.263 kr. skal indgå i afskrivningsgrundlaget for den erhvervede ejendom i England, og hvordan dette påvirker klagerens fradragskonto.
Skatteankenævnet havde nedsat klagerens andel af afskrivninger og opgjort fradragskontoen lavere end selvangivet, da de ikke godkendte samtlige projektomkostninger tillagt afskrivningsgrundlaget.
Oversigt over reguleringer, bundfradrag og skattesatser ved afståelse af fast ejendom for de kommende år.
Forårsrapporten fra Det Økonomiske Råds formandskab indeholder vurderinger af dansk økonomi frem mod 2030, herunder analyser af velfærd og selskabsskat.
| Post |
|---|
| Beløb (kr.) |
|---|
| Købspris ejendom | 24.620.691 |
| Købsomkostninger (godkendt) | 1.545.240 |
| I alt (afskrivningsgrundlag) | 26.165.931 |
| Godkendt afskrivning (6%) | 1.308.297 |
Klagerens andel af afskrivninger blev nedsat til 130.830 kr. Fradragskontoen blev opgjort til 17.204.278 kr. (klagerens andel 1.720.427 kr.) efter fradrag for årets resultat, selskabsadministration og udbyderomkostninger.
Klageren påstod, at de afholdte udgifter til projektomkostninger og udbyderhonorar skulle indgå i afskrivningsgrundlaget, og at fradragskontoen skulle korrigeres i overensstemmelse hermed. Hovedargumenterne var:
Sagen omhandler fastsættelsen af afskrivningsgrundlaget for en erhvervsejendom ejet af et kommanditselskab (K/S [virksom...
Læs mereSagen omhandler fastsættelsen af det skattemæssige afskrivningsgrundlag for en ejendom ejet af et kommanditselskab, K/S ...
Læs mere