Genoptagelse af skatteansættelse vedrørende kapitalafkast i virksomhedsordning

Sagen omhandler klagerens anmodning om genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 2003, 2004 og 2006. Anmodningen skyldtes SKATs styresignal SKM 2011.810, som anerkendte en forkert beregning af kapitalafkastsatsen i virksomhedsordningen for perioden 2000-2010. Klageren ønskede at ændre kapitalafkastet og det opsparede overskud i virksomhedsordningen.

SKAT afviste genoptagelsen med den begrundelse, at styresignalet kun gav ret til at ændre rentekorrektionen/kapitalafkastet, men ikke opsparet overskud eller hensættelse til senere hævning. SKAT henviste til Virksomhedsskatteloven § 10, stk. 1, som fastslår, at opsparet overskud kun kan ændres, hvis virksomhedens indkomst ændres, hvilket ikke var tilfældet ved en ændring af kapitalafkastet.

Klagerens repræsentant påstod, at ansættelserne skulle genoptages, så kapitalafkastet blev nedsat, og det opsparede overskud tilsvarende forøget. Argumentet var, at den for høje kapitalafkastsats havde medført, at klageren havde betalt for meget i topskat, da en større del af virksomhedens indkomst var blevet tvangshævet i stedet for opsparet. Repræsentanten henviste til, at klageren, hvis den korrekte sats havde været kendt, ville have disponeret anderledes for at undgå topskat. Der blev desuden henvist til en analog sag, SKM 2013.767, hvor der blev givet medhold i genoptagelse og omvalg vedrørende tvangshævninger som følge af finansielle aktiver, samt SKM 2014.730, der tillod ændret overskudsdisponering for at afpasse indkomst til topskattegrænsen.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten henviste til SKATs styresignal offentliggjort i SKM 2011.810, som angiver, at ansættelser kan genoptages efter reglerne i Skatteforvaltningsloven § 26 og Skatteforvaltningsloven § 27, hvis den skattepligtige er stillet dårligere som følge af en forkert kapitalafkastsats. Styresignalet åbner også for omvalg efter Skatteforvaltningsloven § 30, hvis en ansættelsesændring har betydning for valget.

Retten fandt, at betingelserne for genoptagelse var opfyldt, da den forkert opkrævede kapitalafkastsats havde betydning for klageren og medførte, at en for stor del af virksomhedens overskud var tvangshævet i stedet for opsparet i virksomhedsordningen. Klageren kunne, hvis den korrekte kapitalafkastsats havde været kendt, have afpasset sin indkomstdisponering for 2003, 2004 og 2006 bedre til topskattegrænsen.

Landsskatteretten henviste til tidligere kendelser, herunder og , som støttede adgangen til ændret overskudsdisponering og afpasning af kapitalindkomst og personlig indkomst til topskattegrænsen. På baggrund heraf blev det fastslået, at klageren var berettiget til genoptagelse med hjemmel i og til selvangivelsesomvalg efter , da omvalget var direkte forbundet med ændringen.