Ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelse tilladt: Indkomst fra Forskningsstyrelsen beskattes i USA

Sagen omhandler en klagers anmodning om ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 2004 og 2005. Klageren, en ph.d.-studerende i USA fra 2003 til 2007, modtog en bevilling fra Statens Sundhedsvidenskabelige Forskningsråd, administreret af Forskningsstyrelsen. Klagerens fulde skattepligt til Danmark blev oprindeligt anset for ophørt den 25. maj 2003 ved fraflytning til USA, hvilket blev attesteret af kommunen. På trods heraf blev årsopgørelserne for 2004 og 2005 udarbejdet efter reglerne for fuldt skattepligtige personer.

Klagerens revisor klagede over skatteansættelsen for 2004 allerede i juni 2005, men denne klage blev ifølge SKAT ikke modtaget. En rykker i januar 2010 førte til, at SKAT behandlede sagen som en anmodning om ekstraordinær genoptagelse for 2004 og 2005, hvilket blev afvist. For indkomstårene 2003, 2006 og 2007 blev skatteansættelserne dog genoptaget, og Skatteankenævnet fandt, at USA havde beskatningsretten til indkomsten fra Forskningsstyrelsen i henhold til artikel 21 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og USA, da indkomsten ikke var optjent i et tjenesteforhold med myndighedskarakter, og dermed ikke omfattet af artikel 19.

SKATs og Skatteankenævnets afgørelser

SKAT afviste ekstraordinær genoptagelse for 2004 og 2005 med henvisning til, at betingelserne i Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 8 ikke var opfyldt, da der ikke forelå særlige omstændigheder eller ansvarspådragende fejl fra myndighedernes side. SKAT fastholdt, at indkomsten var omfattet af artikel 19 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten med USA, og derfor kun kunne beskattes i Danmark. Skatteankenævnet stadfæstede SKATs afslag på ekstraordinær genoptagelse for 2004 og 2005, men imødekom klagen for 2003, 2006 og 2007, idet de fandt, at USA havde beskatningsretten til indkomsten efter artikel 21 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten. Nævnet lagde vægt på, at indkomsten ikke var optjent i et tjenesteforhold efter Kildeskatteloven § 43, stk. 1, ikke var omfattet af Ligningsloven § 33 A, og ikke faldt ind under artikel 15 (personligt arbejde i tjenesteforhold), artikel 14 (frit erhverv) eller artikel 19 (offentligt erhverv) i dobbeltbeskatningsoverenskomsten, da klageren ikke udøvede en funktion af myndighedskarakter.

Klagerens argumenter

Klageren argumenterede for, at skattemyndighederne havde begået en myndighedsfejl ved at undlade at realitetsbehandle den rettidige klage fra juni 2005 og den efterfølgende rykker i januar 2010. Dette havde afskåret klageren fra at få klagebehandlet skatteansættelserne for 2004 og 2005, hvilket havde medført et økonomisk tab. Klageren fremhævede, at skattepligtsforholdene for 2004 og 2005 var identiske med de år (2003, 2006, 2007), hvor Skatteankenævnet havde givet medhold i, at indkomsten ikke var skattepligtig i Danmark. Klageren mente, at skattemyndighedernes passivitet og manglende behandling af klagen udgjorde særlige omstændigheder, der berettigede ekstraordinær genoptagelse i henhold til .