Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Relaterede love
En forbruger købte i juni 2012 en herrecykel via et dealsites hjemmeside for 4.296 kr. Cyklen blev leveret af en cykelleverandør i juli 2012. Kort efter levering opstod der gentagne fejl på cyklen, hvilket førte til flere reklamationer og reparationsforsøg.
Forbrugeren reklamerede første gang i juli 2012 over en løs krank, som blev repareret af cykelleverandørens samarbejdspartner. Medio juli 2012 reklamerede forbrugeren igen over et sprunget gearkabel, som også blev udbedret. I august 2012 reklamerede forbrugeren for tredje gang, da kæden hoppede af tandhjulene, og krævede købet ophævet. Dealsitet henviste forbrugeren til cykelleverandøren, som igen fik cyklen repareret. Kort tid efter konstaterede forbrugeren, at egerne på cyklens for- og baghjul var løse, hvorefter han kontaktede både cykelleverandøren og dealsitet med krav om ophævelse af købet.
Dealsitet afviste forbrugerens krav med henvisning til deres handelsvilkår, som forbrugeren havde accepteret. Ifølge dealsitet fremgik det af vilkårene, at de alene formidlede kontakten mellem forbrugeren og leverandørerne, og at cykelleverandøren var den ansvarlige part for mangler. Cykelleverandøren afviste ligeledes kravet og oplyste, at de tidligere reparationer var udført pr. kulance, og at forbrugeren var blevet tilbudt yderligere afhjælpning.
Forbrugerklagenævnet skulle afgøre, om dealsitet var forbrugerens aftalepart, eller om de alene havde optrådt som mellemmand. Nævnet gennemgik dealsitets handelsvilkår og den konkrete dealside. Selvom formidlerforbeholdet fremgik af handelsvilkårene, som forbrugeren havde accepteret, fandt et flertal af nævnets medlemmer, at dealsidens indretning og formulering ikke tilstrækkeligt klart og tydeligt tilkendegav, at dealsitet alene var en formidler. Flertallet lagde vægt på, at cykelleverandørens navn først fremkom midt og nederst på siden i forbindelse med størrelsesguide og kontaktoplysninger. Desuden modtog forbrugeren en kvittering fra dealsitet, og dealsitet havde modtaget de indledende reklamationer. Dette gav forbrugeren det indtryk, at dealsitet var aftaleparten. Et mindretal fandt derimod, at formidlerforbeholdet var tilstrækkeligt klart formuleret og accepteret af forbrugeren.
Forbrugerklagenævnet traf afgørelse om, at dealsitet var forbrugerens aftalepart, og at forbrugeren var berettiget til at hæve købet af cyklen.
I overensstemmelse med flertallets opfattelse anså Forbrugerklagenævnet dealsitet som forbrugerens aftalepart. Nævnet lagde vægt på, at den part, der optræder som mellemmand, og som vil gøre gældende, at aftalen er indgået på tredjemands vegne, har bevisbyrden herfor. Dealsitets konkrete dealside gav ikke et tilstrækkeligt klart indtryk af, at aftalen blev indgået med en anden part end dealsitet selv. Dette, kombineret med at dealsitet udstedte kvitteringen og modtog de første reklamationer, førte til konklusionen, at dealsitet var den reelle sælger.
Den sagkyndige udtalelse bekræftede, at cyklen var mangelfuld, idet der var meget løse eger i både for- og baghjul, og baghjulets fælg var trukket skæv. Den sagkyndige vurderede, at hjulene ikke var spændt ordentligt op fra fabrikken. Nævnet vurderede, at cyklen var af en ringere beskaffenhed eller brugbarhed end forventet, jf. Købeloven § 76, stk. 1, nr. 4.
Da manglen ved cyklen tidligere var forsøgt repareret tre gange uden succes, fandt nævnet, at manglen ikke var udbedret inden for rimelig tid. Forbrugeren var derfor berettiget til at hæve købet og få købesummen på 4.296 kr. retur, jf. Købeloven § 78, stk. 4 sammenholdt med Købeloven § 79.
Dealsitet blev pålagt at tilbagebetale købesummen på 4.296 kr. til forbrugeren med tillæg af forrentning og at betale sagsomkostninger til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. Forbrugeren var ikke berettiget til at gøre krav gældende over for cykelleverandøren.
Ankenævnet på Energiområdet har siden januar 2017 behandlet en række sager om telefonsalg på både gas- og elområdet.
Lovforslaget har til formål at implementere dele af EU-direktivpakken 'New Deal for Consumers' (moderniseringsdirektivet) i dansk ret. Formålet er at modernisere og styrke forbrugerbeskyttelsen, især i forbindelse med digital handel, samt at sikre en mere effektiv håndhævelse af reglerne. Forslaget indeholder desuden en række andre ændringer af forbrugeraftaleloven og aftaleloven for at forbedre forbrugerbeskyttelsen.
Kreditgiverne L’easy og Resurs Bank har trukket retssager mod to overgældsatte forbrugere tilbage efter intervention fra Forbrugerombudsmanden, der vurderede lånene som ugyldige grundet mangelfulde kreditvurderinger.
Østre Landsret har - i overensstemmelse med byrettens dom - stadfæstet, at handelsplatformen Viagogo AG har overtrådt markedsføringsloven ved at vildlede om priserne på billetter til kultur- og sportsbegivenheder. Landsretten idømmer samtidig virksomheden en bøde på 300.000 kroner.
Lovforslaget udvider forbrugeraftalelovens anvendelsesområde, så det tydeligt omfatter aftaler om levering af digitalt indhold og digitale tjenester. Dette gælder også, når forbrugerens modydelse ikke er penge, men personoplysninger. Aftaler, hvor personoplysninger udelukkende behandles for at levere ydelsen eller opfylde lovkrav, er dog undtaget.
Der indføres en række nye definitioner i loven for at skabe klarhed, herunder:
Lovforslaget skærper og udvider den erhvervsdrivendes oplysningspligt over for forbrugeren før en aftale indgås.
Specifikke nye oplysningspligter:
Reglerne for fortrydelsesret tilpasses den digitale virkelighed:
En ny bestemmelse (§ 28 a) indføres, som sikrer, at forbrugere kan opsige en aftale om løbende levering (f.eks. abonnementer) på samme medie eller tekniske platform, som aftalen blev indgået på. Det skal være lige så let at opsige en aftale, som det er at indgå den.
For at sikre en mere effektiv håndhævelse indføres der markant strengere sanktioner for visse overtrædelser.
| Overtrædelsestype | Beskrivelse | Maksimal Bøde | Alternativ (hvis omsætning er ukendt) |
|---|---|---|---|
| Udbredt overtrædelse | Overtrædelser, der skader de kollektive interesser for forbrugere i mindst to andre EU-lande. | 4 % af den erhvervsdrivendes årlige omsætning i de berørte medlemsstater. | 2 mio. euro |
Denne skærpede bøderamme gælder for overtrædelser af en lang række bestemmelser i forbrugeraftaleloven samt for brug af urimelige standardvilkår omfattet af de nye regler i aftaleloven. Forbrugerombudsmandens tilsyn med lovene kodificeres.
Loven træder i kraft den 28. maj 2022.

Denne sag vedrørte, hvorvidt Trustpilot A/S (Trustpilot) havde handlet ansvarspådragende over for Juristhuset Advokatanp...
Læs mere
Sagen vedrørte, hvorvidt Eurotag Danmark A/S (Eurotag) havde markedsført tagpapprodukter fra Derbigum ved brug af udokum...
Læs mereImplementering af EU-direktiv om forbrugerbeskyttelse ved fjernsalg af finansielle tjenesteydelser