Værdiansættelse af anparter ved generationsskifte: Forlods udbytteret fastsat efter CAPM for at opnå handelsværdi, hvilket medførte forhøjet gaveafgift.

Sagen omhandler værdiansættelsen af B- og C-anparter i et selskab i forbindelse med en gaveoverdragelse fra klageren (og ægtefællen) til deres to børn. Overdragelsen blev gennemført efter en A/B-model, hvor klagerens A-anparter var tillagt en forlods udbytteret på nominelt 43.600.000 kr., som ifølge selskabets vedtægter blev forrentet/opskrevet med 2 % p.a. Gaven blev anmeldt til en værdi baseret på denne 2 % opskrivning.

Skattestyrelsen forhøjede gaveafgiften, idet de mente, at den vedtægtsbestemte forrentning på 2 % var lavere end markedsvilkår, hvilket indebar en overførsel af værdier fra A-anparterne til B- og C-anparterne. Skattestyrelsen fastsatte det markedsmæssige afkastkrav (ejerafkastkravet) til 6,73 % ved brug af Capital Asset Pricing Model (CAPM). Med dette afkastkrav blev den forlods udbytteret kursreguleret til 29,72 % af nominelt beløb, og den resterende værdi i selskabet blev fordelt på B- og C-anparterne, hvilket resulterede i en væsentlig forhøjelse af gaveafgiften.

Klagerens Anbringender

Klageren gjorde gældende i første række, at der manglede hjemmel i Boafgiftsloven § 27, stk. 1 og 2 til at kapitalisere og gavebeskatte en rentefordel, og henviste til praksis vedrørende rentefrie anfordringslån. De argumenterede for, at forlods udbytteret var et finansieringsinstrument, og at A-anpartshaverens fulde kontrol (alle stemmer) burde medføre en lavere rente end den, en uafhængig investor ville kræve. Klageren anførte også, at Skattestyrelsens skøn var urigtigt og utilstrækkeligt begrundet, og at det ikke var egnet til at udtrykke handelsværdien af B-/C-kapitalen.

Skattestyrelsens Svar

Skattestyrelsen afviste klagerens præmis og fastholdt, at de ikke havde foretaget rentefiksering, men alene en værdiansættelse af den forlods udbytteret til handelsværdi i henhold til Boafgiftslovens § 27, stk. 2. De henviste til praksis (SKM2003.66.LR, SKM2016.219.SR og SKM2019.371.SR), der fastslår, at den forlods udbytteret skal forrentes på markedsvilkår, hvilket fastsættes som egenkapitalforrentningen ved brug af CAPM-modellen. Sammenligningen med anfordringslån blev afvist på grund af forskelle i risikoprofil og selskabsretlige begrænsninger for udlodning af udbytte.

Skattestyrelsens beregning af ejerafkastkravet (6,73 %) var baseret på følgende parametre: