Command Palette

Search for a command to run...

Gaveafgift: Værdiansættelse af anparter i ejendomsselskab hjemvist til ny beregning

Dato

27. april 2023

Hoved Emner

Gaveafgift

Eksterne links

Læs hele sagen

Under Emner

Gaveafgift, Værdiansættelse af anparter, Handelsværdi, TSS-cirkulære 2000-09, Ugyldighed, Sagsbehandlingsfejl, Latent skat, Forlods udbytteret

Sagen omhandlede en gave bestående af anparter i selskaber, hvis primære aktiv var tre ejendomme. Klageren havde værdiansat anparterne til 0 kr. baseret på de offentlige ejendomsvurderinger og en forlods udbytteret til andre anpartsklasser. Skattestyrelsen fandt, at de offentlige vurderinger var for lave og indhentede nye, væsentligt højere vurderinger fra Vurderingsstyrelsen, hvilket medførte en betydelig forhøjelse af gaveafgiften.

Klageren gjorde principalt gældende, at Skattestyrelsens afgørelse var ugyldig på grund af sagsbehandlingsfejl, herunder mangelfuld begrundelse og en illusorisk høringsproces. Subsidiært mente klageren, at værdiansættelsen skulle følge hjælpereglen i TSS-cirkulære 2000-09 baseret på de offentlige vurderinger, da der ikke forelå særlige omstændigheder for fravigelse.

Under sagens behandling i Skatteankestyrelsen erkendte Skattestyrelsen, at man ikke havde taget højde for den latente skat, som en opskrivning af ejendommenes værdi ville udløse.

Landsskatteretten afviste klagerens påstand om ugyldighed, men fandt fejl i Skattestyrelsens beregning. Sagen blev derfor hjemvist til Skattestyrelsen med instruks om at foretage en ny beregning af gaveafgiften, der skulle korrigeres for latent skat, en fastsat rente på 6 % for den forlods udbytteret, samt den korrekt indbetalte afgift for hver gave.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten behandlede to hovedspørgsmål: om Skattestyrelsens afgørelse var ugyldig på grund af formelle fejl, og om den materielle værdiansættelse af gaven var korrekt.

Sagens formelle forhold (Ugyldighed)

Klageren anførte, at afgørelsen var ugyldig på grund af mangelfuld begrundelse og en illusorisk høringsproces. Landsskatteretten afviste ugyldighedspåstanden:

  • Begrundelse: Retten fandt, at Skattestyrelsens afgørelse var tilstrækkeligt begrundet. Selvom Vurderingsstyrelsens udtalelse indeholdt faktuelle unøjagtigheder (f.eks. ejendommens alder og type), var værdiansættelsen primært baseret på væsentlige faktorer som faktisk leje, afkastforventninger og markedsdata. Fejlene blev ikke anset for at have haft betydning for afgørelsens resultat.

  • Høring: Retten anerkendte, at Skattestyrelsen begik en sagsbehandlingsfejl ved ikke at sende en supplerende udtalelse fra Vurderingsstyrelsen i høring hos klageren. Fejlen blev dog anset for uvæsentlig, da den supplerende udtalelse ikke indeholdt nye oplysninger til skade for klageren eller ændrede det retlige grundlag. Retten fandt heller ikke bevis for, at Skattestyrelsen bevidst havde gjort høringen illusorisk. Endelig bemærkede retten, at eventuelle fejl kunne repareres under sagens behandling i Skatteankestyrelsen.

Sagens materielle forhold (Værdiansættelse)

Landsskatteretten tog stilling til selve værdiansættelsen af de overdragne anparter.

  • Fravigelse af værdiansættelsescirkulære: Retten fastslog, at hjælpereglen i TSS-cirkulære 2000-9 kan fraviges, når det er "relevant og væsentligt" for at finde anparternes reelle handelsværdi. Klagerens argument om, at der skulle foreligge "særlige omstændigheder" (baseret på et ældre cirkulære), blev afvist.

  • Værdiansættelse af ejendomme: Retten fandt, at Skattestyrelsen havde godtgjort, at der var grundlag for at fravige de offentlige ejendomsvurderinger. Dette skyldtes især:

    • En markant forskel mellem den offentlige vurdering af en ejendom (9,8 mio. kr.) og en belåning i samme ejendom (15 mio. kr.).
    • En væsentlig lejeindtægt, der indikerede en højere værdi.
    • Fejl i BBR-registreringen af ejendommen.
  • Hjemvisning til ny beregning: Selvom retten godkendte Skattestyrelsens skønnede ejendomsværdier, blev sagen hjemvist til Skattestyrelsen for en ny beregning af gaveafgiften. Hjemvisningen skyldtes tre konkrete fejl i Skattestyrelsens oprindelige opgørelse:

    1. Manglende fradrag for latent skat: Skattestyrelsen havde ikke taget højde for den latente skat, som en opskrivning af ejendommenes værdi medfører. Dette blev anerkendt som en fejl under sagens behandling.
    2. Forrentning af forlods udbytteret: Retten fastsatte renten for den forlods udbytteret til 6 % baseret på ejendommenes afkastkrav, hvilket skulle anvendes i den nye beregning.
    3. Forkert opgjort indbetalt afgift: Skattestyrelsen havde fordelt den samlede indbetalte gaveafgift ligeligt mellem de tre gaver i stedet for at anvende de specifikke beløb anført i gavebrevene.

Sagen blev derfor hjemvist til Skattestyrelsen med pålæg om at foretage en ny talmæssig opgørelse af gaveafgiften med udgangspunkt i rettens korrektioner.

Lignende afgørelser