Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Relaterede love
Hjørring Kommune traf den 1. marts 2017 afgørelse om tilladelse til genanvendelse af 15.000 tons slagger fra AffaldVarme, Aarhus, som bundsikring under vejanlæg og siloanlæg ved et biogasanlæg. Kommunen vurderede, at projektet kunne gennemføres som en anmeldelsessag efter Bekendtgørelse om anvendelse af restprodukter, jord og sorteret bygge- og anlægsaffald § 16, stk. 4, da slaggen blev kategoriseret som kategori 3.
Et vandværk med indvindingsopland i området påklagede afgørelsen. Klager anførte, at tilladelsen hvilede på et utilstrækkeligt fagligt grundlag, idet der ikke var taget højde for risikoen for udvaskning af tungmetaller og oliestoffer til grundvandsressourcen. Endvidere blev der stillet spørgsmålstegn ved den geologiske beskyttelse i området og effektiviteten af den foreslåede asfaltbelægning som værn mod nedsivning.
Hjørring Kommune anførte, at anvendelsen af kategori 3-slagger som udgangspunkt er uproblematisk under tæt belægning. For at imødegå sårbarheden i indvindingsoplandet havde kommunen stillet supplerende vilkår om, at slaggen skulle placeres mindst 1 meter over grundvandsstanden, og at der skulle etableres en asfaltbelægning med tæt kontrol og vedligeholdelse for at forhindre perkolation.
Miljø- og Fødevareklagenævnet har ophævet Hjørring Kommunes afgørelse og hjemvist sagen til fornyet behandling, da sagen er afgjort på et forkert hjemmelsgrundlag.
Nævnet konstaterede, at restproduktbekendtgørelsens forenklede regler for kategori 3-materialer kun gælder for specifikke anlægstyper oplistet i bekendtgørelsens bilag 5. Nævnet vurderede, at plansiloer og deres tilhørende kørearealer ikke falder ind under disse kategorier.
| Anlægstype i bilag 5 | Betingelser for anvendelse af kategori 3 |
|---|---|
| Veje | Tæt belægning, højde maks. 1 m |
| Stier | Fast belægning, højde maks. 0,3 m |
| Ledningsgrave | Fast belægning |
| Fundamenter og gulve | Kun under bygninger, højde maks. 1 m |
Da en plansilo ifølge nævnet hverken er en vej eller et fundament under en bygning, kan restproduktbekendtgørelsen ikke anvendes som hjemmel for denne del af projektet. Det samme gælder for kørearealer i umiddelbar geografisk forlængelse af siloerne.
Nævnet fastslog, at genanvendelse af slagge under plansiloer og kørearealer i stedet kræver en individuel tilladelse eller godkendelse efter Miljøbeskyttelsesloven § 33, stk. 1. Ved en fornyet behandling skal kommunen foretage en konkret risikovurdering og undersøge, om anlægget er omfattet af screeningspligt i medfør af Miljøvurderingsloven.
Afgørelsen er truffet i overensstemmelse med Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 11, stk. 1, og det indbetalte gebyr tilbagebetales jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2, stk. 2.
MiljoestyrelsenProjektet understøtter revisionen af restproduktbekendtgørelsen med forslag til opdaterede grænseværdier for udvaskning fra knust beton, tegl og slagger.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Miljoestyrelsen
Gladsaxe Kommune meddelte den 15. februar 2019 tilladelse til genindbygning af ca. 600 tons slagger under et kommende p-hus på en ejendom i Søborg. Tilladelsen blev givet i henhold til Miljøbeskyttelsesloven § 19. Ejendommen er kortlagt som forurenet på Vidensniveau 2 med væsentlig forurening i jord, grundvand og poreluft, primært fra klorerede opløsningsmidler. Området er desuden beliggende i et drikkevandsinteresseområde og inden for et indvindingsopland.
Slaggen stammer fra nedrivning af tidligere fabriksbygninger på en nabomatrikel og ønskedes nyttiggjort under det nye p-hus. Slaggen var dokumenteret med fem blandprøver, der viste indhold af tungmetaller og PAH’ere svarende til kategori 1 i jordflytningsbekendtgørelsen. To af prøverne havde nikkelindhold på niveau med afskæringskriteriet.
Uden grøn omstilling og reduktioner i landbruget kan Danmark ikke blive klimaneutral. Derfor er det nødvendigt at få gjort op med nogle af de barrierer, som i dag står i vejen for teknologier som pyrolyse, der kan bidrage med reduktioner i landbruget.
Rapporten beskriver implementeringen af EU's slamdirektiv i Danmark og præsenterer data for mængder, kvalitet og anvendelse af spildevandsslam i landbruget.
Gladsaxe Kommune vurderede, at genindbygningen ikke ville medføre yderligere risiko for spredning af forurening til omgivelserne eller grundvandsressourcerne, og at placeringen under byggeriet ville hindre direkte kontakt.
Kommunen stillede følgende vilkår for genindbygningen:
Danmarks Naturfredningsforening påklagede afgørelsen den 13. marts 2019. Klagen anførte usikkerheder vedrørende grundvandsforurening, manglende oplysninger om stoffer i poreluft, behov for dræn og ventilation, samt krav om målinger af arsen og præcisering af overflader uden for p-huset.
Gladsaxe Kommune fastholdt afgørelsen og oplyste, at forhold om poreluft og afdampning var reguleret i en tilladelse efter jordforureningsloven, ikke Miljøbeskyttelsesloven § 19. Adressaten for afgørelsen, V1, anførte, at projektet ikke udgjorde en risiko og var vurderet ud fra gældende regler og praksis.
Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en klage over Billund Kommunes afgørelse om fornyet tilladelse til indvinding a...
Læs mereMiljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en klage over Region Sjællands afgørelse om, at råstofindvinding på en ejendom ...
Læs mere