Kvalitetskontrol af energimærke: Afgørelse om ugyldighed og honorartilbagebetaling stadfæstet

Sagen omhandler en klage over Energistyrelsens afgørelse, hvor et energimærke udarbejdet af en energikonsulent blev erklæret ugyldigt. Konsulenten blev desuden pålagt at tilbagebetale det opkrævede honorar til kunden.

Energistyrelsens afgørelse

Energistyrelsen begrundede afgørelsen med, at energimærket var uacceptabelt på grund af væsentlige fejl. Styrelsen fremhævede især:

• Væsentlige afvigelser i beregningerne for investering og besparelsespotentiale i to af de fremsatte forslag.
• Manglende beregning af besparelse og investering for et forslag om efterisolering af brystninger.

Klagerens anbringender

Konsulenten bestred afgørelsen og anførte, at:

• Projektering og prissætning af isoleringstiltag afventede en afklaring med ejendommens energiansvarlige.
• Den af auditøren foreslåede hulmursisolering ikke var teknisk mulig.
• Arealangivelsen i energimærket var korrekt og dokumenteret. Konsulenten erkendte dog, at vandprisen var angivet forkert (uden moms).

Energistyrelsen fastholdt sin afgørelse og præciserede, at konsekvensen var, at konsulenten blev sat på ordningens observationsliste, hvilket ville medføre yderligere stikprøvekontrol af konsulentens arbejde.

Energiklagenævnet stadfæstede Energistyrelsens afgørelse af 7. april 2006.

Nævnets begrundelse

Energiklagenævnet fandt, at der samlet set var tale om væsentlige fejl i energimærket. Nævnet lagde vægt på, at der var betydelige afvigelser i besparelsespotentialet mellem klagerens beregninger og auditørens kontrolberegninger. Hertil kom, at vandprisen var angivet forkert, og at et af de fremsatte forslag manglede beregninger for investering og besparelse.

Nævnet konkluderede, at fejlene skyldtes manglende omhu og forsømmelighed fra klagerens side. Selvom nævnet bemærkede, at Energistyrelsens oprindelige afgørelse manglede henvisning til retsregler, jf. Forvaltningslovens § 24, vurderede nævnet, at denne formelle mangel ikke gjorde afgørelsen ugyldig.

Sanktionen i form af pålæg om tilbagebetaling af honoraret blev anset for passende og i overensstemmelse med formålet om at sikre tillid til energimærkningsordningen. Afgørelsen havde hjemmel i Bekendtgørelse om energimærkning af bygninger § 36, stk. 3. Nævnets kompetence til at træffe afgørelse fulgte af .