Ulovlig afskedigelse af gravid servicemedarbejder resulterer i godtgørelse på 185.000 kr.

Sagen omhandler en kvindelig servicemedarbejder hos en privat hjemmeplejevirksomhed, der blev afskediget kort tid efter, at hun var blevet gravid. Klageren blev ansat i december 2019 og varetog opgaver inden for personlig pleje og praktisk hjælp.

Forløbet op til afskedigelsen

I august 2020 blev klageren to gange tilbudt at påbegynde en uddannelse som social- og sundhedshjælper (SSH), hvilket hun afslog med henvisning til sin personlige økonomi. Kort efter, den 20. august 2020, blev hun indkaldt til en tjenstlig samtale vedrørende borgerklager over rengøring og pleje samt manglende brug af korrekt arbejdstøj.

Graviditet og opsigelse

Ifølge klageren orienterede hun sin ansvarshavende leder om sin graviditet den 8. september 2020, da hun tidligere havde mistet et barn og ønskede at udvise særlig påpasselighed. Hun oplyste samtidig, at hun skulle til graviditetsscanning den 11. september 2020. Netop denne dag blev hun afskediget.

Parternes argumenter

Arbejdsgiveren har anført, at afskedigelsen udelukkende skyldtes driftsmæssige årsager, herunder et stigende behov for faglært personale og klagerens afslag på videreuddannelse. Virksomheden hævdede desuden, at de først blev bekendt med graviditeten gennem klagerens fagforening den 22. september 2020, og at beslutningen om afskedigelse var truffet den 10. september baseret på en vurdering af medarbejdernes kvalifikationer.

Klageren har derimod påpeget den tætte tidsmæssige sammenhæng mellem orienteringen om graviditeten og afskedigelsen, samt at hun aldrig var blevet advaret om, at et afslag på uddannelse kunne få ansættelsesretlige konsekvenser.

Ligebehandlingsnævnet traf afgørelse om, at afskedigelsen var i strid med Ligebehandlingsloven § 9.

Nævnets vurdering og den omvendte bevisbyrde

Da afskedigelsen fandt sted under klagerens graviditet, finder reglen om omvendt bevisbyrde anvendelse, jf. Ligebehandlingsloven § 16, stk. 4. Det betyder, at det er arbejdsgiveren, der skal godtgøre, at graviditeten ikke har spillet ind på beslutningen.

Nævnet lagde i sin begrundelse vægt på følgende:

• Klageren blev afskediget som den første i en række planlagte reduktioner af ufaglært personale.
• Der forelå ikke tilstrækkelig dokumentation for, hvorfor valget faldt på netop klageren frem for de øvrige 11 ufaglærte medarbejdere.
• Det var ikke godtgjort, at videreuddannelse var stillet som en absolut forudsætning for fortsat ansættelse.