Beskatning af fri bil for varebil på gule plader. Konstatering af privat anvendelse i ét år udløser beskatning for hele leasingperioden 2005-2007, grundet manglende bevis for udelukkende erhvervsmæssig brug.

Klagerens Argumenter

Klageren gjorde gældende, at:

• Der udelukkende havde været tale om erhvervsmæssig kørsel. Firmabilen har aldrig holdt parkeret ved klagerens bopæl, og klagerens private kørselsbehov var dækket af familiens øvrige køretøjer (motorcykel og personbiler).
• Parkeringen i lufthavnen skete som led i erhvervsmæssig aktivitet, og SKAT havde ikke løftet bevisbyrden for, at bilen faktisk var anvendt privat, jf. praksis som SKM2005.438.LSR og SKM2004.334.VLR.
• Bilen var et særligt indrettet køretøj, jf. Ligningslovens § 16, stk. 3, idet den var en lukket kassevogn med fastmonterede reoler og værktøjsindretning, hvilket gjorde den uegnet til privat kørsel. I så fald skulle eventuel privat kørsel kun beskattes som fri transport.
• Selv hvis privat benyttelse kunne bevises, burde beskatning kun udløses for det år, hvor benyttelsen blev konstateret (2008) og ikke for de forudgående år, jf. formuleringen i Ligningslovens § 16, stk. 4 om "det pågældende år".

Landsskatteretten stadfæstede skatteankenævnets afgørelse og fastholdt beskatningen af værdien af fri bil for 2005, 2006 og 2007.

Retten bemærkede, at efter de foreliggende oplysninger kunne bilens parkering ved lufthavnen den 22. marts 2008 ikke anses for erhvervsmæssig, og det måtte derfor anses for godtgjort, at bilen havde været anvendt privat på dette tidspunkt.

Om Særligt Indrettet Køretøj

Landsskatteretten afviste klagerens påstand om, at bilen var et særligt indrettet køretøj i henhold til praksis. De monterede reoler havde ikke et omfang, der gjorde bilen uegnet til privat kørsel. Bilen kunne derfor ikke anses for specialindrettet, så den efter sin art og fremtræden ikke kunne betragtes som et alternativ til en privat bil, og den faldt derfor ikke ind under lempeligere beskatningsregler i Ligningslovens § 16, stk. 3.

Om Beskatningsperiode og Formodningsregel

Retten henviste til ændringerne i Ligningslovens § 16, stk. 4, 10. og 11. pkt. (fra 2002), hvorefter en gulpladebil, hvor der ikke betales tillægsafgift efter Lov om vægtafgift af køretøjer m.v. § 2, omfattes af reglerne om beskatning af privat rådighed, hvis det konstateres, at der alligevel køres privat i bilen.

Landsskatteretten fastslog, at bevisbyrden for udelukkende erhvervsmæssig anvendelse påhviler den ansatte (omvendt bevisbyrde), når en firmabil er stillet til rådighed. Når privat anvendelse blev konstateret i 2008, skabes der en formodning for privat rådighed tilbage til det tidspunkt, hvor bilen blev stillet til rådighed, hvilket var december 2005. Klageren havde ikke løftet bevisbyrden for udelukkende erhvervsmæssig anvendelse i indkomstårene 2005-2007. Dette var i overensstemmelse med praksis (bl.a. LSR j.nr. 09-00428).

Da bilen var omfattet af vægtafgiftslovens Lov om vægtafgift af køretøjer m.v. § 4, stk. 1 og der ikke var betalt tillægsafgift, men privat anvendelse var konstateret, blev beskatningen efter Ligningslovens § 16, stk. 4 fastholdt for hele den omhandlede periode.

Klageren bestred afgørelserne og anførte, at udgifterne var erhvervsmæssige, at han ikke havde haft fri bil til rådighed, og at der var fejl i Skattestyrelsens sagsbehandling. Han fremlagde yderligere dokumentation, herunder fakturaer og oplysninger om bilforhold, for at understøtte sine påstande.