Beskatning af fri varebil på gule plader ved privat benyttelse

Sagen omhandler beskatning af værdi af fri bil for indkomståret 2007, hvor klageren, ansat i sin faders malervirksomhed, blev beskattet af en firmabil (Mercedes-Benz Vito på gule plader). Skatteankenævnet og Landsskatteretten fastholdt beskatningen, da de fandt, at klageren ikke havde sandsynliggjort, at varebilen udelukkende var anvendt erhvervsmæssigt og ikke tillige havde været til hans private rådighed. Dette på trods af klagerens og hans faders oplysninger om, at bilen var specialindrettet med faste hylder og altid fyldt med værktøj og maling.

Sagen tog udgangspunkt i en politistop den 3. april 2008, hvor klageren blev standset i firmabilen iført træningstøj og oplyste, at han var på vej til træning. Selvom klageren efterfølgende ændrede sin forklaring til, at han skulle på arbejde for at lave ugesedler, og hans arbejdsgiver bekræftede dette, tillagde Landsskatteretten den oprindelige forklaring vægt som bevis for privat kørsel. Retten bemærkede, at selv kørsel fra bopæl til arbejde, der ikke direkte vedrører den erhvervsmæssige virksomhed, kan anses for privat kørsel. Det blev også fremhævet, at selskabet solgte bilen til klageren kort efter hændelsen, hvilket yderligere bestyrkede formodningen om privat rådighed.

Landsskatteretten vurderede, at bilen ikke kunne sidestilles med en værkstedsvogn, der anses for uegnet til privat kørsel, og at den var anvendelig som et alternativ til en privat bil. En fremlagt erklæring, hvor klageren havde underskrevet, at bilen kun måtte benyttes erhvervsmæssigt, samt en parkeringslicens, blev ikke tillagt afgørende betydning for at sandsynliggøre udelukkende erhvervsmæssig anvendelse. Beskatningen blev foretaget i henhold til Ligningsloven § 16, stk. 4 fra tidspunktet for selskabets erhvervelse af bilen i 2007.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede skatteankenævnets afgørelse om beskatning af fri bil. Retten fandt, at klageren ikke havde sandsynliggjort, at varebilen udelukkende var anvendt til selskabets erhvervsmæssige aktivitet i indkomståret 2007 og ikke tillige havde været til hans private rådighed.

Landsskatteretten lagde følgende til grund for sin afgørelse:

• Bilen, en Mercedes-Benz Vito, blev på trods af oplysninger om faste hylder og fyldt varerum, ikke sidestillet med en værkstedsvogn og blev anset for anvendelig til privat kørsel.
• Klagerens kørsel i bilen den 3. april 2008 blev anset for privat. Dette blev underbygget af politiets oplysninger om, at klageren var på vej til træning og var iført træningstøj, uanset klagerens efterfølgende forklaring til SKAT om, at han skulle på arbejde for at lave ugesedler.
• Det forhold, at klageren købte bilen til privat kørsel i maj 2008, bestyrkede formodningen om, at bilen reelt havde stået til rådighed for både klagerens private og erhvervsmæssige kørsel fra selskabets køb i januar 2007.
• Den fremlagte erklæring, hvor klageren meddelte at være bekendt med, at bilen alene måtte benyttes erhvervsmæssigt, blev ikke tillagt betydning, da klageren havde kørt bilen fra sin bopæl. Retten bemærkede, at kørsel fra privat bopæl til arbejde, uanset formål, anses for privat kørsel, når den ikke vedrører den erhvervsmæssige virksomhed.
• Erhvervelse af parkeringstilladelse blev ikke anset for at sandsynliggøre, at bilen alene blev anvendt erhvervsmæssigt.

Det blev fastslået, at klageren med rette var blevet beskattet af værdi af fri bil i medfør af Ligningsloven § 16, stk. 4 tilbage til tidspunktet for selskabets erhvervelse af bilen, idet det blev lagt til grund, at bilen var anvendt på samme måde i hele den periode, hvor de faktiske forhold havde været de samme. Landsskatteretten stadfæstede derfor skatteankenævnets afgørelse.