Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Sted
Underemner
Eksterne links
Relaterede love
Et vejlaug klagede over, at Plantagevej i Lyngby-Taarbæk Kommune ikke var i "god og forsvarlig stand", da kommunen overdrog vedligeholdelsespligten til grundejerne. Kommunen havde efter en teknisk gennemgang afvist klagen og vurderet, at vejen var i en stand, der var forsvarlig i forhold til færdslens art og omfang.
Plantagevej er en privat fællesvej i byzone. Lyngby-Taarbæk Kommune opsagde i 2019 en tidligere vedligeholdelsesordning og overdrog i juni 2020 ansvaret for vedligeholdelsen til grundejerne, som er forpligtet hertil i henhold til Lov om private fællesveje § 44.
Efter klage fra vejlauget vurderede kommunen den 22. december 2020, at vejen var i god og forsvarlig stand. Vurderingen var baseret på følgende punkter:
Vejlauget klagede til Vejdirektoratet og anførte, at vejen fortsat var i ringe stand, bl.a. med henvisning til restlevetid, skader efter ledningsarbejde, kantsten og afvanding.
Vejdirektoratet fastslog, at de ikke kan efterprøve kommunens faglige og tekniske skøn, men alene vurdere, om lovgivningen er fulgt. Vurderingen af, om en vej er i "god og forsvarlig stand" efter Lov om private fællesveje § 45, er et skønsmæssigt anliggende for kommunen.
Vejdirektoratet fandt, at kommunen havde foretaget en konkret vurdering af de påklagede forhold, herunder ved besigtigelse af vejen. Kommunens vurderinger af de specifikke klagepunkter (restlevetid, skader, kantsten og afvanding) lå inden for rammerne af dette skøn. Da der ikke var grundlag for at antage, at kommunen havde varetaget usaglige hensyn, opretholdt Vejdirektoratet kommunens afgørelse. Afgørelsen blev truffet i henhold til Bekendtgørelse nr. 121 af 8. februar 2016 om opgaver og beføjelser i Vejdirektoratet.
Vejdirektoratet opretholder Lyngby-Taarbæk Kommunes afgørelse af 22. december 2020. Kommunens vurdering af, at Plantagevej var i en "god og forsvarlig stand" i forhold til færdslens art og omfang ved overdragelsen af vedligeholdelsespligten til grundejerne, lå inden for rammerne af det skøn, som kommunen kan udøve i henhold til Lov om private fællesveje § 45.

By-, Land- og Kirkeministeriet har i efteråret 2023 taget initiativ til nedsættelse af en arbejdsgruppe om autocampere. Arbejdsgruppen blev forankret i Plan- og Landdistriktsstyrelsen og med deltagelse af relevante myndigheder, som bl.a. har ressortansvaret for vejlovgivningen, herunder reglerne for parkering.

Dette lovforslag har til formål at give transportministeren bemyndigelse til at anlægge en ca. 18 km lang, 4-sporet motorvej mellem Give og Billund Vest. Projektet er en del af Infrastrukturplan 2035 og skal forbedre fremkommeligheden og den regionale mobilitet, især i forhold til Billund Lufthavn og de store virksomheder i området.
Udover selve motorvejen omfatter projektet en række betydelige anlægsarbejder:
En lægeklinik får ikke kritik for at stoppe en patients behandling med Wegovy, da patienten havde opnået et normalt BMI, og medicinen ikke er godkendt til behandling af endometriose.
Styrelsen for Patientklager udtaler kritik af både udskrivelsessygeplejen og hjemmeplejen i en sag om mangelfuld opfølgning på en 92-årig kvindes tilstand efter et hoftebrud.
Der er gennemført en omfattende miljøkonsekvensvurdering (VVM), som danner grundlag for lovforslaget. Et centralt punkt er påvirkningen af den strengt beskyttede bilag IV-art, birkemusen. Da projektet vil ødelægge yngle- og rasteområder for arten, fraviges habitatdirektivets beskyttelsesregler under henvisning til væsentlige samfundsinteresser. Dette kræver omfattende afværge- og kompensationsforanstaltninger, herunder etablering af ca. 35 hektar nye levesteder for birkemusen, som skal være etableret to år før anlægsarbejdet påbegyndes. Derudover iværksættes tiltag for at beskytte andre arter som flagermus og padder, samt for at minimere støjgener, bl.a. via en støjisoleringsordning for berørte boliger.
For at sikre en smidig gennemførelse af projektet fraviger anlægsloven en række bestemmelser i anden lovgivning, herunder planloven, naturbeskyttelsesloven, museumsloven og råstofloven. Dette betyder, at projektet kan gennemføres uden særskilte lokalplaner eller dispensationer fra f.eks. bygge- og beskyttelseslinjer. Loven giver hjemmel til at ekspropriere de nødvendige arealer, hvilket forventes at berøre ca. 110 ejendomme, hvoraf 20-25 kan blive totaleksproprieret.
Lovforslaget ændrer markant på klagestrukturen. Kommunale afgørelser vedrørende projektet, som normalt kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet, skal i stedet påklages til transportministeren. Ministeren får desuden mulighed for at overtage kommunalbestyrelsens beføjelser i konkrete sager (call-in) for at sikre projektets fremdrift. Søgsmål til domstolene skal anlægges inden for 6 måneder.
Det samlede anlægsbudget er på 2.577 mio. kr. (2025-priser). Projektet forventes igangsat i 2026 med detailprojektering og forberedende arbejder, mens selve anlægsarbejdet løber fra 2029 til 2034. Hele projektet forventes afsluttet i 2035.
Lovforslaget introducerer en række ændringer i færdselsloven og lov om private fællesveje med det formål at forbedre tra...
Læs mereDette lovforslag fra Transportministeriet har til formål at styrke Danmarks beredskab på tværs af transportsektoren som ...
Læs mere