Landsskatteretten: Manglende dokumentation for regnskab og fremmed arbejde medfører skønsmæssig ansættelse af moms og skat

Salgsmomsen blev herefter fastsat som følger:

Købsmoms

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse vedrørende købsmoms, dog med en enkelt nedsættelse. Retten fandt, at virksomheden ikke havde dokumenteret sin købsmoms tilstrækkeligt, og at der var grundlag for en skønsmæssig ansættelse. SKATs ændringer af købsmomsen var som følger:

Landsskatteretten godkendte dog fradrag for købsmoms af telefonudgifter for 2008 på 9.418 kr., hvilket nedsatte momstilsvaret for 2008 til 355.983 kr. For de øvrige perioder og udgifter til fremmed arbejde, herunder fra [virksomhed5], [virksomhed6] og [virksomhed7] S.M.B.A., blev fradrag for købsmoms nægtet på grund af manglende overholdelse af fakturakrav i Momsbekendtgørelsen § 40, manglende dokumentation for leverede ydelser og betalinger, samt usædvanlige forhold som kontantbetalinger og manglende momsregistrering hos underleverandører. Retten henviste til praksis om skærpede dokumentationskrav i unormale tilfælde, jf. SKM2004.219.ØLR, SKM2009.325.ØLR og SKM2012.663.VLR.

Fremmed arbejde, A-skat og AM-bidrag

Landsskatteretten tiltrådte, at virksomheden ikke havde godtgjort, at fakturaerne for fremmed arbejde fra [virksomhed5], [virksomhed6] og [virksomhed7] S.M.B.A. havde et reelt indhold, og fradrag for disse udgifter blev derfor nægtet. Dette var i overensstemmelse med en tidligere afgørelse i en indkomstsag for virksomhedens indehaver (journal nr. 12-0272552).

Imidlertid anså Landsskatteretten ikke, at de fratrukne udgifter til fremmed arbejde udgjorde løn til uregistrerede ansatte i virksomheden. Retten fandt, at de lønudgifter, der allerede var fratrukket i regnskaberne (945.132 kr. i 2008, 436.793 kr. i 2009 og 402.488 kr. i 2010), dækkede virksomhedens samlede lønudgifter. Som følge heraf havde virksomheden ikke pligt til at indeholde yderligere A-skat og AM-bidrag. Forhøjelserne vedrørende A-skat og AM-bidrag blev derfor nedsat til 0 kr. for alle år, som vist i den indledende tabel:

På trods af de nye regnskaber fastholdt SKAT, at det var usandsynligt, at indehaveren havde kunnet spare 840.000 kr. op, hvilket blev illustreret med følgende opgørelse:

Virksomhedens repræsentant påstod, at forhøjelsen skulle nedsættes til 0 kr., idet SKATs afgørelse var grundløs og ikke tilstrækkeligt begrundet. Det blev anført, at SKAT ikke havde overholdt sin begrundelsespligt og ikke havde fremsendt privatforbrugsberegninger. Endvidere blev det argumenteret, at en eventuel forhøjelse skulle relateres til indkomståret 2011, hvor kontanterne blev fundet, og ikke til 2009-2010.