Stadfæstelse af nægtet momsfradrag for udgifter til fremmed arbejde grundet manglende dokumentation og utilstrækkeligt regnskabsgrundlag

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse for begge år.

Retsgrundlag og begrundelse

Retten konstaterede indledningsvis, at virksomheden ikke havde ført et kasseregnskab eller foretaget daglige kasseafstemninger, hvilket er et krav efter Momsloven § 55 og Bogføringsloven § 9. Da regnskabsgrundlaget dermed var tilsidesætteligt, var SKAT berettiget til at fastsætte momstilsvaret skønsmæssigt i medfør af Opkrævningsloven § 5, stk. 2.

Konklusion for 2008 og 2009

• For 2008: Et flertal på tre retsmedlemmer fandt, at fakturaerne fra [virksomhed6] savnede realitet. Der var lagt vægt på de manglende specifikationer jf. Momsbekendtgørelsen § 40, at underleverandøren var ophørt før fakturadatoen, og at pengestrømmene ikke kunne dokumenteres. En erklæring indhentet efterfølgende fra underleverandøren kunne ikke ændre på bevisbyrden.
• For 2009: Da bilagene fysisk manglede, var der enighed om, at betingelserne for fradrag ikke var opfyldt.

"Landsskatteretten finder, at det ikke er tilstrækkeligt godtgjort, at fakturaerne for 2008 dækker over udført arbejde, og fakturaerne anses derfor at være uden realitet."

Drift af ridecenter var erhvervsmæssig

To ægtefæller fik medhold ved Retten i Horsens i, at deres ridecenter og stutteri blev drevet erhvervsmæssigt, hvilket åbner for fradrag for underskud.

Skattestyrelsens begrundelse

Skattestyrelsen nægtede fradrag for udgifterne med henvisning til, at fakturaerne fra underleverandørerne var uden reelt indhold og ikke udtryk for faktisk leverede ydelser. Derudover opfyldte fakturaerne ikke de formelle krav, og selskaberne blev anset for fiktive. Skattestyrelsen fremhævede følgende punkter:

• Flere underleverandører havde ikke angivet korrekt moms eller lønangivet, på trods af at de angiveligt solgte mandskab.
• Fakturaerne levede ikke op til fakturakravene, da arten og mængden af det udførte arbejde ikke var specificeret, og det fremgik ikke, hvor, hvornår eller af hvem arbejdet var udført.
• Flere virksomheder anvendte samme fakturaskabelon, og deres fakturaer var næsten identiske.
• I flere tilfælde skulle penge overføres til betalingsplatforme, hvorved alle penge overførtes til udlandet, eller til konti, der ikke tilhørte den fakturerende virksomhed.
• Flere af underleverandørerne var under konkurs eller gået konkurs, og nogle var vurderet som stråmandsselskaber, der udstedte falske eller fiktive fakturaer.
• De fleste underleverandører drev virksomhed inden for andre brancher end klagerens transportvirksomhed.

Skattestyrelsen mente, at disse omstændigheder skabte en formodning om, at der ikke var udført arbejde, og at klageren ikke havde løftet sin skærpede bevisbyrde for, at udgifterne var afholdt for at erhverve, sikre eller vedligeholde indkomsten, jf. Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a, og at fakturaerne ikke opfyldte kravene i Momsbekendtgørelsen § 57, stk. 1.

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant påstod, at der skulle godkendes fradrag for de fulde beløb, da de fakturerede ydelser reelt var leveret. Det blev anført, at virksomheden anvendte underleverandører på grund af varierende arbejdsbyrde, hvilket er almindeligt i transportbranchen. Klageren mente, at det var sandsynliggjort, at ydelserne var leveret, da virksomheden ubestridt var blevet honoreret af sine kunder for arbejdet, og betalinger til underleverandørerne var dokumenteret via bankoverførsler.

Det blev fremhævet, at underleverandørerne var momsregistrerede, og at eventuel manglende momsafregning fra deres side var uvedkommende for klagerens fradragsret, jf. Momsloven § 37, stk. 1 og EU-Domstolens praksis (C-438/09, Boguslaw Juliusz Dankowski). Klageren argumenterede for, at de fremlagte fakturaer opfyldte kravene i Momsbekendtgørelsen § 57, især de væsentligste krav om identifikation af udsteder og art af ydelser. Selvom oplysningerne var sparsomme, var de tilstrækkelige, og den faktiske betaling indikerede realitet bag fakturaerne.