Retten stadfæster afgørelse: Psykiatrisk indlæggelse var frivillig trods oplevet pres fra politi og myndigheder

Retten på Frederiksberg stadfæstede Det Psykiatriske Patientklagenævns afgørelse og fandt, at klagerens indlæggelse den 25. maj 2012 var sket frivilligt og med hans samtykke.

Rettens begrundelse

Retten anerkendte, at klageren under det indledende forløb, hvor han blev mødt af talstærkt politi og flere sagsbehandlere, havde grund til at føle sig underlagt et vist pres.

Retten lagde dog afgørende vægt på de lægelige oplysninger og forklaringen fra den indlæggende læge (Vidne 4). På baggrund heraf fandt retten det bevist, at klageren under samtalen på Psykiatrisk Center Hvidovre var blevet gjort bekendt med, at der var grundlag for en tvangsindlæggelse. Herefter valgte klageren selv at lade sig frivilligt indlægge.

Selvom den indledende situation kunne opfattes som presset, konkluderede retten, at der ikke var tale om, at klageren var blevet tvunget til indlæggelsen.

Endelig dom

Det Psykiatriske Patientklagenævns afgørelse af 18. juni 2015 blev stadfæstet. Indlæggelsen blev anset for at være sket frivilligt og med klagerens samtykke, hvorfor der ikke var tale om en tvangsindlæggelse.

Klagerens påstande var:

• Principalt: Tvangstilbageholdelsen den 18. oktober 2019 kendes ulovlig.
• Subsidiært: Tvangstilbageholdelsen kendes ulovlig fra den 8. januar 2020.
• Mere subsidiært: Frihedsberøvelsen ophæves.
• Samtidig: Patienten tilkendes en erstatning efter rettens skøn.

Region Hovedstaden nedlagde påstand om, at Det Psykiatriske Patientklagenævns afgørelse skulle stadfæstes. Regionen påstod desuden, at retten ikke kunne tage stilling til tvangstilbageholdelsen i perioden efter Patientklagenævnets afgørelse, subsidiært at den fortsatte tvangstilbageholdelse godkendes.

Det Psykiatriske Patientklagenævns Afgørelse

Det Psykiatriske Patientklagenævn behandlede sagen og traf afgørelse den 31. oktober 2019. Nævnet godkendte overlægens beslutning om tvangstilbageholdelse fra den 18. oktober 2019 og den fortsatte tvangstilbageholdelse. Nævnet tilsidesatte dog overlægens beslutning af 21. oktober 2019 om tvangsbehandling med tablet Abilify.

Nævnet begrundede godkendelsen af tvangstilbageholdelsen med, at betingelserne i Psykiatriloven § 5 og Psykiatriloven § 10 var opfyldt. Det blev vurderet, at det ville have været uforsvarligt ikke at tvangstilbageholde klageren med henblik på behandling, da hun var sindssyg eller i en tilstand, der kunne ligestilles hermed, og fordi behandling ville medføre en betydelig og afgørende bedring af hendes tilstand.

Lægelige Oplysninger og Forklaringer

Journaloplysninger viste, at klageren på tidspunktet for tvangstilbageholdelsen var psykotisk med vrangforestillinger om medicinalindustrien, NASA og 5G-netværket, samt aggressivitet og øget psykomotorik. Lægelige revurderinger på 3. og 10. dagen bekræftede fortsat psykotisk tilstand og behov for frihedsberøvelse. En lægeerklæring af 8. januar 2020 bekræftede fortsat psykose, men med en vis bedring, dog uden sygdomsindsigt.

Klageren forklarede, at hun nu havde udgangstilladelser og tog medicin frivilligt. Hun anerkendte at have været psykotisk ved indlæggelsen, men mente, at tvangen burde ophøre. Hun fastholdt dog visse vrangforestillinger og udtrykte utilfredshed med journalens indhold. Overlægen forklarede, at klageren fortsat var psykotisk og havde behov for behandling, og at bedringen ikke var tilstrækkelig til at ophæve tvangstilbageholdelsen, især med bekymring for klagerens relation til hendes børn.