Search for a command to run...
Status
VedtagetKort Titel
2020/1 SF.L L 152
Dato
29. januar 2021
Vedtaget
3. februar 2021
Ikraft
3. februar 2021
Lovudkast
Åbn LinkMinisterie
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Dette lovforslag blev fremsat i januar 2021 som en hasteforanstaltning for at give regeringen yderligere værktøjer til at forebygge og inddæmme spredningen af nye, mere smitsomme varianter af covid-19. Lovforslaget ændrer midlertidigt i epidemiloven, sundhedsloven og retsplejeloven for at implementere skærpede indrejserestriktioner og udvide adgangen til isolationsfaciliteter, inden en ny, samlet epidemilov forventedes at træde i kraft 1. marts 2021.
Lovforslagets mest centrale del er indførelsen af nye bestemmelser i epidemiloven.
Nye krav til indrejsende (§ 16 a) Der indføres en ny paragraf, § 16 a, som giver sundhedsministeren bemyndigelse til at fastsætte generelle regler for personer, der ankommer til Danmark fra udlandet. Disse regler kan omfatte krav om:
Det specificeres, at der kan fastsættes regler om, at den enkelte selv skal afholde udgifterne til et påbudt isolationsophold. Disse foranstaltninger kan kun iværksættes, når det er nødvendigt for at forebygge indførsel af alment farlige sygdomme. Regler udstedt under denne paragraf har som udgangspunkt en .
Indsamling af passageroplysninger (§ 13 a) For at styrke smitteopsporingen indføres § 13 a, som giver sundhedsministeren hjemmel til at pålægge transportører (i første omgang flyselskaber) en pligt til at:
Oplysningerne må som udgangspunkt opbevares i højst 30 dage, hvorefter de slettes, medmindre de indgår i en konkret smitteopsporingssag.
Håndhævelse og retsgarantier
Udvidet adgang til kommunale isolationsfaciliteter (§ 210 a) Lovforslaget udvider målgruppen for det frivillige tilbud om ophold på en kommunal isolationsfacilitet. Formålet er at bryde smittekæder for personer, der har svært ved at isolere sig i eget hjem.
| Målgruppe for kommunale isolationsfaciliteter | Før lovændringen | Efter lovændringen |
|---|---|---|
| Personer med påvist covid-19 | Ja | Ja |
| Personer i risiko for smitte (f.eks. nære kontakter, der afventer testresultat) | Nej | Ja |
Tilbuddet er rettet mod borgere, der f.eks. bor mange sammen på et lille areal, eller som bor sammen med personer i særlig risiko.
Loven træder i kraft straks efter bekendtgørelsen i Lovtidende, da den anses for at være særdeles påtrængende. Det bemærkes, at de indførte ændringer i epidemiloven, ligesom resten af den daværende epidemilov, automatisk ville ophøre den 1. marts 2021, hvor en ny epidemilov forventedes vedtaget. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men ændringerne i epidemiloven kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Færøerne.
I denne pjece kan du læse om de regler, der gælder for patienter, der mod deres vilje indlægges eller tilbageholdes på en psykiatrisk afdeling eller udsættes for tvang under deres indlæggelse.
Lovforslaget fremsætter en ny, permanent epidemilov, der skal erstatte den eksisterende lov om foranstaltninger mod smitsomme sygdomme. Formålet er at skabe et moderne og robust juridisk grundlag for at beskytte samfundet og enkeltpersoner mod smitsomme sygdomme ved at forebygge, inddæmme og begrænse deres udbredelse. Loven balancerer hensynet til folkesundheden med retssikkerhed for den enkelte borger og indfører øget parlamentarisk kontrol.
Lovens primære formål er at beskytte samfundet og enkeltpersoner mod specifikke sygdomme. Den opererer med en ny tredelt klassifikation af sygdomme, som er afgørende for, hvilke foranstaltninger der kan tages i brug.
Ansvarlig brug af data til gavn for patienter. Udspillet er struktureret i tre indsatsområder med en række konkrete tiltag.
Epidemilovens anvendelsesområde og opdrag er af særlig karakter. Rådet har drøftet og vedtaget sit høringssvar ved rådsmøde 16. december 2021.
| Sygdomskategori | Definition | Eksempler | Ansvarlig for klassifikation |
|---|---|---|---|
| Smitsom sygdom | En sygdom forårsaget af mikroorganismer eller smitstoffer, der kan overføres mellem mennesker. | Fnat, klamydia, sæsoninfluenza. | Sundhedsstyrelsen |
| Alment farlig sygdom | En smitsom sygdom, der er særligt smitsom, har høj dødelighed eller kan give alvorlige skader, og som udgør en trussel mod folkesundheden. | Meningokoksygdom, pest, ebola, SARS, covid-19. | Sundhedsstyrelsen |
| Samfundskritisk sygdom | En alment farlig sygdom, hvis udbredelse risikerer at medføre alvorlige forstyrrelser af vigtige samfundsfunktioner. | Pest, kopper, SARS, covid-19. | Sundheds- og ældreministeren (efter indstilling fra Epidemikommissionen) |
Klassificeringen af en sygdom som samfundskritisk er tidsbegrænset til højst seks måneder ad gangen og er underlagt parlamentarisk kontrol.
Lovforslaget reorganiserer myndighedsstrukturen og indfører nye kontrolmekanismer:
Epidemikommissionen (§ 7-8): Der nedsættes en ny, permanent national Epidemikommission. Den består af repræsentanter fra centrale ministerier og myndigheder (bl.a. Sundhedsstyrelsen, Statens Serum Institut, Rigspolitiet) samt kommuner og regioner. Kommissionens opgave er at rådgive regeringen om håndteringen af alment farlige og samfundskritiske sygdomme. Den skal afgive indstilling, før visse vidtgående bekendtgørelser kan udstedes.
Parlamentarisk Kontrol (§ 9-11): En central nyskabelse er indførelsen af en parlamentarisk kontrolmekanisme. For en række af lovens mest indgribende bemyndigelser (f.eks. forsamlingsforbud, nedlukning af skoler og erhverv) gælder det, at ministeren skal forelægge de planlagte regler for et særligt folketingsudvalg. Hvis udvalget udtaler sig imod, kan reglerne ikke udstedes. I akutte situationer kan ministeren udstede reglerne først og forelægge dem efterfølgende, men skal ophæve dem, hvis udvalget efterfølgende er imod. Epidemikommissionens indstillinger i disse sager skal offentliggøres.
Loven giver Styrelsen for Patientsikkerhed beføjelse til at påbyde en række foranstaltninger over for personer, der lider af eller formodes smittet med en alment farlig eller samfundskritisk sygdom. Alle foranstaltninger skal overholde principper om nødvendighed, proportionalitet og mindste middels princip. Frivillig medvirken skal altid forsøges først.
Foranstaltningerne skal efterprøves af Styrelsen for Patientsikkerhed efter 3, 10, 20 og 30 dage. Gennemførelse kan ske med politiets bistand (§ 22) og i visse tilfælde med magtanvendelse på institutioner efter tilladelse (§ 21).
For at håndtere en samfundskritisk sygdom kan relevante ministre udstede regler om vidtgående restriktioner, typisk med en gyldighed på højst fire uger ad gangen og underlagt parlamentarisk kontrol:
For at sikre effektiv smitteopsporing og -overvågning indføres der udvidede beføjelser:
Loven foreslås at træde i kraft den 1. marts 2021 og ophæver samtidig den hidtidige lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme.
Dette lovforslag har til formål at ændre sundhedsloven for at skabe en lovhjemmel til, at kommuner og regioner kan still...
Læs mereLovforslaget, fremsat under hastebehandling i marts 2020 som reaktion på COVID-19-pandemien, har til formål at give rege...
Læs mereLovforslag om Digital Sundhed Danmark og National Planlægningskompetence

Stadfæstelse af afgørelse om offentligt tilsyn efter COVID-19 smitte