Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Tilknyttede dokumenter
Relaterede love
En forbruger klagede til Energiklagenævnet over Energitilsynets afgørelse af 27. marts 2002, som afviste at refundere udgifter til en elinstallatør. Forbrugeren havde tilkaldt elinstallatøren på grund af et strømsvigt, der viste sig at skyldes en defekt mastesikring, som tilhørte NESA's ledningsnet.
Energitilsynet havde tidligere vurderet, at det ikke var urimeligt, at NESA afviste at refundere udgifterne. Denne vurdering var baseret på elforsyningslovens § 77, stk. 1 og elforsyningslovens § 6, stk. 3.
Forbrugeren anførte i sin klage, at NESA ikke havde informeret om, at de skulle kontaktes ved strømudfald, og at mastesikringen, som forårsagede strømsvigtet, var en del af NESA's ledningsnet, hvorfor NESA burde dække udgifterne. Elinstallatøren fakturerede forbrugeren 375 kr. for servicebesøget, hvorefter NESA blev tilkaldt og udskiftede mastesikringen uden beregning.
NESA oplyste, at de på deres elregninger informerede om døgnservice ved forstyrrelser i elforsyningen. De fremlagde også en artikel fra deres nyhedsbrev, NESA nyt (sommer 2001), der opfordrede læserne til at kontakte NESA Elservice ved strømsvigt. Forbrugeren fastholdt dog, at de ikke havde modtaget denne information.
Energiklagenævnet ophævede Energitilsynets afgørelse af 27. marts 2002. Nævnet fandt, at Energitilsynet ikke var kompetent til at behandle spørgsmålet om erstatningsansvar, da dette henhører under domstolene.
Energiklagenævnet bemærkede, at det, som parterne betegnede som et spørgsmål om refusion, reelt skulle anses for et spørgsmål om, hvorvidt forbrugeren havde krav på erstatning fra NESA for udgifter til elinstallatøren. Nævnet henviste til elforsyningslovens § 77, stk. 1, som giver Energitilsynet hjemmel til at give pålæg om ændring af priser og betingelser, hvis disse er i strid med loven. Dog indeholder elforsyningsloven ikke bestemmelser om elforsyningsvirksomheders erstatningsansvar.
Nævnet konkluderede, at Energitilsynet ikke havde hjemmel til at afgøre, om der kunne rettes indvendinger mod et selskabs afvisning af at betale erstatning i en konkret situation, hvor retsgrundlaget var anfægtet. Energitilsynet burde derfor have udtalt, at det ikke kunne tage stilling til erstatningsspørgsmål, som falder ind under domstolenes kompetence. Afgørelsen blev truffet i henhold til elforsyningslovens § 89 og .
Selvom afgørelsen blev ophævet på et formelt juridisk grundlag om tilsynets manglende hjemmel, blev det understreget, at forbrugeren fortsat havde mulighed for at indbringe spørgsmålet om erstatning for domstolene. Nævnet bemærkede desuden, at Lov om elektriske stærkstrømsanlæg og elektrisk materiel § 17 indeholder bestemmelser om erstatningsansvar for den, der driver et elforsyningsanlæg, men at denne lov ikke giver Energitilsynet eller Energiklagenævnet kompetence til at behandle klager om erstatningsansvar.
Hvis du oplever et strømsvigt, så husk at kontakte elselskabet, før du kontakter en elektriker for at undgå uventede regninger.

Sagen omhandler en klage fra en forbruger over Energitilsynets afgørelse af 10. november 2003, som fandt det rimeligt, at NESA fakturerede forbrugeren for et kontrolbesøg og udbedring af en defekt stikbensbro ved elmåleren. Forbrugeren bestred kravet på 1.794,68 kr., da arbejdet blev udført uden forudgående varsel eller deres tilstedeværelse.
NESA besøgte ejendommen flere gange i sommeren 2003 på grund af manglende strøm. Under et kontrolbesøg den 22. juli 2003 konstaterede NESA, at tilspændingsbroen (stikbensbroen) ikke var korrekt tilspændt og var begyndt at smelte. Desuden var stikkablet monteret forkert, hvilket medførte, at elmåleren ikke registrerede elforbruget korrekt. NESA oplyste, at de forgæves forsøgte at kontakte forbrugeren og valgte at udbedre skaden øjeblikkeligt for at undgå ødelæggelse af brugsgenstande og potentiel selvantændelse. NESA fastholdt, at måleren var deres ejendom, men at stikbensbroen var kundens ejendom, og at skaden skyldtes forbrugerens installatørs fejl.
Ankenævnet på Energiområdet fastslår, at forbrugere selv hæfter for regningen, hvis de tilkalder en privat elektriker uden først at kontakte forsyningsselskabet.
Nævnet har netop udgivet en ny temaartikel om, hvad man som forbruger skal gøre, hvis man oplever et problem med sin energiforsyning.
Energitilsynet vurderede, at NESA's handlinger og fakturering ikke var urimelige. De henviste til elforsyningsloven § 77, stk. 1, som giver tilsynet beføjelse til at pålægge ændringer af priser og betingelser, hvis de strider mod loven. Energitilsynet lagde vægt på NESA's almindelige leveringsbestemmelser, der fastslår:
Forbrugeren indbragte sagen for Energiklagenævnet og anførte, at de ikke forstod, hvorfor de skulle betale for en ny måler, når de for under et år siden havde købt og betalt en helt ny måler, og huset var nyt. De mente, at NESA ikke havde informeret dem om problemet eller det planlagte besøg, og at deres egen installatør kunne have udbedret fejlen gratis under garanti. De påpegede også, at NESA selv tidligere havde beskrevet arbejdet som "udskiftning af måler". NESA præciserede senere, at der var tale om udskiftning af stikbensbroen, som er kundens ejendom, og ikke selve måleren.
NESA's "Almindelige Betingelser for El-levering", anmeldt til Energitilsynet i medfør af elforsyningsloven § 76, danner grundlag for deres praksis. Disse betingelser specificerer blandt andet NESA's ejerskab og vedligehold af måleudstyr, kundens ansvar for skader, og NESA's ret til adgang for kontrol og reparation.

Sagen omhandler en klage over Energitilsynets afgørelse vedrørende en elregning fra NESA, hvor klageren bestred et usædv...
Læs mere
Sagen omhandler en klage fra en borger over NESA's krav om betaling for et elforbrug på 7.160 kWh i et sommerhus i perio...
Læs mereLov om ændring af elforsyningsloven: Udfasning af PSO, nye tarifregler og styrket regulering af elsektoren
Krav om erstatning for ødelagt antenneforstærker efter strømafbrydelse