Afgørelse om refusion af udgifter til elinstallatør ved strømsvigt forårsaget af defekt mastesikring

En forbruger klagede til Energiklagenævnet over Energitilsynets afgørelse af 27. marts 2002, som afviste at refundere udgifter til en elinstallatør. Forbrugeren havde tilkaldt elinstallatøren på grund af et strømsvigt, der viste sig at skyldes en defekt mastesikring, som tilhørte NESA's ledningsnet.

Energitilsynet havde tidligere vurderet, at det ikke var urimeligt, at NESA afviste at refundere udgifterne. Denne vurdering var baseret på elforsyningslovens § 77, stk. 1 og elforsyningslovens § 6, stk. 3.

Baggrund for klagen

Forbrugeren anførte i sin klage, at NESA ikke havde informeret om, at de skulle kontaktes ved strømudfald, og at mastesikringen, som forårsagede strømsvigtet, var en del af NESA's ledningsnet, hvorfor NESA burde dække udgifterne. Elinstallatøren fakturerede forbrugeren 375 kr. for servicebesøget, hvorefter NESA blev tilkaldt og udskiftede mastesikringen uden beregning.

NESA's oplysninger

NESA oplyste, at de på deres elregninger informerede om døgnservice ved forstyrrelser i elforsyningen. De fremlagde også en artikel fra deres nyhedsbrev, NESA nyt (sommer 2001), der opfordrede læserne til at kontakte NESA Elservice ved strømsvigt. Forbrugeren fastholdt dog, at de ikke havde modtaget denne information.

Energiklagenævnet ophævede Energitilsynets afgørelse af 27. marts 2002. Nævnet fandt, at Energitilsynet ikke var kompetent til at behandle spørgsmålet om erstatningsansvar, da dette henhører under domstolene.

Nævnets vurdering af sagens karakter

Energiklagenævnet bemærkede, at det, som parterne betegnede som et spørgsmål om refusion, reelt skulle anses for et spørgsmål om, hvorvidt forbrugeren havde krav på erstatning fra NESA for udgifter til elinstallatøren. Nævnet henviste til elforsyningslovens § 77, stk. 1, som giver Energitilsynet hjemmel til at give pålæg om ændring af priser og betingelser, hvis disse er i strid med loven. Dog indeholder elforsyningsloven ikke bestemmelser om elforsyningsvirksomheders erstatningsansvar.

Manglende kompetence

Nævnet konkluderede, at Energitilsynet ikke havde hjemmel til at afgøre, om der kunne rettes indvendinger mod et selskabs afvisning af at betale erstatning i en konkret situation, hvor retsgrundlaget var anfægtet. Energitilsynet burde derfor have udtalt, at det ikke kunne tage stilling til erstatningsspørgsmål, som falder ind under domstolenes kompetence. Afgørelsen blev truffet i henhold til elforsyningslovens § 89 og .