Arbejdsmiljøklagenævnet fastholdt påbud om straks at sikre, at der blev truffet effektive foranstaltninger til at forebygge risikoen for nedstyrtning, når de ansatte opholdt sig nær en trailers kant, således at arbejdet kunne udføres sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt. (arbejdets udførelse – nedstyrtning fra lad – indlejet ansat – rette modtager)

Arbejdsmiljøklagenævnet traf afgørelse om at fastholde Arbejdstilsynets påbud til virksomhed (A). Retten slog fast, at virksomheden straks skal sikre effektive foranstaltninger til at forebygge risikoen for nedstyrtning, når ansatte opholder sig nær trailerens kant.

Rettens begrundelse og vurdering

Nævnet lagde i sin vurdering vægt på, at virksomhed (A) var den reelle arbejdsgiver for den indlejede chauffør i arbejdsmiljøretlig forstand. Begrundelsen herfor var:

• Instruktionsbeføjelse: Virksomhed (A) stod for den konkrete planlægning, tilrettelæggelse og instruktion af arbejdet.
• Materiel: Arbejdet blev udført med virksomhed (A)'s trailere.
• Interesse: Arbejdet blev udført i virksomhed (A)'s interesse og som en del af deres drift.

Nævnet henviste til, at en virksomhed, der beskæftiger indlejet arbejdskraft, har pligt til at sørge for, at arbejdet planlægges og udføres sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt i overensstemmelse med Arbejdsmiljøloven § 38, stk. 1.

"Da chaufføren på ulykkestidspunktet udførte sit arbejde for jer og i jeres interesse, var der ikke nogen grund til, at udlejer skulle føre tilsyn med det arbejde, der blev udført under udlejningen."

Afgørelsens retsvirkning

Afgørelsen blev truffet med et flertal på ni ud af elleve medlemmer. Som følge heraf er virksomhed (A) forpligtet til at efterleve påbuddet jf. Arbejdsmiljøloven § 77, stk. 1, da de bærer ansvaret for at forebygge ulykker som den skete nedstyrtning.

Parternes argumenter og juridiske spørgsmål

Virksomheden indgav en klage over afgørelsen og anførte, at de ikke var rette modtager af påbuddet. De argumenterede for, at de ikke bar det praktiske eller juridiske ansvar for sikringen af udgravningen i henhold til deres kontrakt med hovedentreprenøren. Spørgsmålet for nævnet var herefter, om en arbejdsgiver kan fritages for ansvar for egne ansattes sikkerhed gennem kontraktlige aftaler med en tredjepart, samt om der forelå en sådan fare, at en standsning af arbejdet var berettiget.